Blandt papegoejer, bjoerne og slanger i Amazonas

Peru Amazonas

Tidligt den 28. oktober begiver vi os paa eventyr i Manu Nationalpark, som er en del af Amazonas. Med paa turen er foruden et par spanke kvinder og et aeldre belgisk aegtepar, en chauffoer, en kok og to guider. Selvom baade Pernille og jeg tidligere har set regnskov, bliver Manu alligevel en stor oplevelse.

Manu Nationalpark er 20000 km2 og kan inddeles i tre zoner. Zona Culturel hvor de fleste besoegende kigger forbi. Zona Reservada ligger laengere inde i junglen og tager kun imod et afgraenset antal gaester om aaret. Fordi man her er dybere inde i junglen, er dyrelivet ogsaa endnu mere spetakulaert her – f.eks. er chancen for at se jaguarer ganske stor. Den sidste zone hedder Zona Naturel og daekker 80 % af parken. Her er gaester ikke velkomne, idet man oensker at beskytte naturen, dyrelivet og ikke mindst de mange indfoedte stammer. Mange af disse stammer er decideret fjendtlige over for andre mennesker. Fordi et par af disse stammer har begivet sig ind i Zona Culturel, er der omraader, hvor gaester ikke kommer i oejeblikket. Jeg synes, at det er rigtig fedt, at man forsoeger at passe saa godt paa regnskoven!

Af hensyn til dels oekonomien, dels at vi ikke vil bruge den tid, det tager at rejse ind i Zona Reservada gaar vores tur kun til Zona Culturel.

Paa vores tur bor vi paa to forskellige lodges, som er baade rene og hyggelige, om end ret primitive. Der er f.eks. kun elektricitet ganske faa timer i doegnet – af samme grund er jeg ganske glad for at have investreret i en pandelampe.

Turen ind i junglen er lang. At turen er tidskraevende skyldes bl.a. at Manu starter paa de oestlige skraaninger af Andesbjergene. At Manu starter her, goer ogsaa, at da vi stiger ud af bilen foerste gang inde i parken, er der decideret koldt! Fordi turen er lang, holder vi nogle pauser undervejs. Vi holder bl.a. ved nogle spetakulaere begravelsestaarne, hvor praekoloniale civilisationer har begravet deres overhoveder. Sidenhen er disse civilisationer blevet en del af inkariget. Selvom vejret er baade vaadt og graat, er begravelsestaarnene alligevel et utroligt smukt syn.

Guiden har altid en god historie i aermet. Han fortaeller bl.a. om en absurt scoreteknik, som hersker i en af de landsbyer, som vi kommer igennem. Naar en ung fyr oensker sig en hustru, kigger han forbi hustruens familie. Her drikker den unge fyr saa familien fulde. Naar fyren mener, at familien er fuld nok, svinger han den datter, han oensker sig som hustru, over skulderen. Naar fyren over doertaerskelen med datteren over skulder, skal de giftes. At naa over doertaerskelen er imidlertid svaert, idet baade familie og datter vil goere modstand med bl.a. stenkast, krads og slag! Maerkelig tradition.

I Manu er vi paa et hav af fordellige ture for at opleve naturen, herunder isaer spotte dyrelivet. Nogle ture er til fods, andre er i sejlbaade og en enkelt tur er saagar paa en toemmerflaade. Mange af turene til fods er ret haarde, dels fordi vi skal op og ned af skraaninger, dels fordi der ikke ligefrem er lavet stier. Flere steder skal vandloeb f.eks. passeres. Ogsaa varmen og den hoeje luftfugtighed er med til at give os sved paa panden paa vores ture gennem junglen. En af turene i junglen byder ogsaa paa baade river rafting, rapelling og canopy gennem junglen.

Ift. dyrelivet ser vi lidt forskelligt, om end maaske ikke saa mange dyr, som vi havde droemt om, men saadan er det jo med naturen! Vi ser et hav af forskellige insekter og fugle, herunder baade papagoejer og macaws, ligesom det ogsaa bliver til en enkelt slange. Paa en af vores ture ind i junglen efter moerkets frembrud, spotter jeg et par lysende roedgule pletter, og jeg spoerger derfor guiden, hvad det er, jeg har faaet oeje paa. Gudien siger, at det er et par ildfluer. Der gaar dog ikke laenge, inden han sel praesenterer de selvsamme lysende pletter som caiman (en slags krokodille). Det griner vi en del af efterfoelgende.

Ogsaa paa vores tur ind og ud af junglen er vi heldige. Paa vejen ind ser vi et kattedyr, som er i familie med jaguaren, om end den for mig at se har mere til faelles med en almindelig huskat. Og paa vejen ud af junglen – naturligvis mens jeg lige hviler mine oejne – krydser en stor, sjaelden bjoern vejen. Guiden havde ikke set saaden en bjoern i mere end tre aar. Desvaerre naede jeg kun lige at se halen paa af den!

 

Af de mere spoejse dyr, vi ser, er en af jordens foerste fugle. Her foedes fugleungen med kloeer paa vingerne, kloeer, som den bruger paa ganske imponerende vis. Naar fuglen vil paa eventyr, inden den kan flyve, lader den sig blot falde/svaeve ud af reden. Naar fuglen saa vil tilbage til reden, klatrer den blot op af traets stamme vha. sine kloeer. Naturen er nu forunderlig!

Fordi vi til vores store skuffelse ikke har set nogen aber i junglen (til trods for at der lever mere end 30 forskellige arter), tager guiden os med til et dyrehjem. Paa dyrehjemmet tager de sig af skadede dyr, foraeldreloese dyr og dyr, som er blevet brugt som kaeledyr, men er blevet forladt af deres ejere. Paa dyrehjemmet bor forskellige aber, papegoejer, caimans, tapirer mm. Alle dyrene gaar frit rundt mellem hinanden (med undtagelse af caimanen). Meget sympatisk projekt. Fordi aberne her er vandt til mennekser, kan vi komme helt taet paa dem. Til min store forskraekkelse er der en abe, som hopper ned paa skulderen af mig, mens jeg staar med ryggen til.

Paa vores sidste aften inden vi skal tilbage til civilisationen, holder den flok unge fyre som bor paa lodgen en baalfest for os nede ved floden (de spanske kvinder og os er de eneste paa lodgen, da alle andre er taget laengere ind i junglen). De unge knaegte bor og arbejder paa lodgen, f.eks. hjaelper de til i koekkenet, sejler baadene og staar for canopy. Det var en virkelig hyggelig aften med dans, sang og oel. Det er kun ganske sjaeldent, at de holder fest sammen med gaesterne, saa det er en stor kompliment 🙂

Da vi er paa vej ud af junglen i bil, bliver vi holdt ind til siden af en slags betjente. Betjentene gennemsoeger bilen for coca-blade, idet det er ulovligt at tage bladene med ud af regnskoven, da de er hovedingredisensen, naar der skal produceres kokain. Det er til gengaeld ikke ulovligt at koebe coca-bladene, naar de foerst er kommet ud af junglen – det er altsaa et maerkeligt system! Det er fint, at man ikke vil understoette kokainproduktionen, men de lokale bruger bladene til alt mellem himmel og jord. Naar du er syg, har hoejdesyge og har brug for energi mm., lyder kuren ifoelge de lokale paa en kop coca-te (eller ogsaa faar du besked paa, at du skal tygge baldene og lade dem ligge i mundvigen). Og det er min erfaring, at coca-bladene rent faktisk har en virkning paa hoejdesyge. Teen smager ligesom groen te. Pga. coca-bladenes hoeje koffeinindhold har coca-teen dog ogsaa fraroevet mig min nattesoevn en enkelt gang.

Ovenstaaende er blevet en lang smoerre, saa jeg vil slutte for nu. Jeg har endnu engang kaempet en del med teknikken, der er derfor ingen billeder i denne omgang – men der kommer forhaabentlig et par billeder hen ad vejen!

I morgen siger vi farvel til Cusco for sidste gang (og det er faktisk ganske fint) for at drage videre mod Puno og Titicaca-soeen.

Over and out.

– Mette

 

 

 

foto foto (1)

Sydamerika 2014

Efteråret 2014 tilbringer jeg i Sydamerika. Jeg skal primært rejse rundt i Peru, Colombia og… | Læs mere

Visninger

137

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg