Alle rejser boer starte med et glas portvin…

Peru Cusco

Nu er det efterhaanden en god uge siden, at vi forlod de jyske himmelstroeg, og det er derfor blevet tid til en update her fra Cusco i Peru.

Rejsen til Peru gik nogenlunde, om end det til tider var temmelig spaendende. At vores foerste fly fra Koebenhavn var lidt forsinket betoed, at vi havde svaert ved at naa vores naeste fly i Paris. Aftensmadstallerkenen om bord paa flyet fra Paris til Lima indeholdt mange gode sager, isaer flasken med portvin vakte stor begejstring hos de to jyske piger. Alle rejser boer i sandhed starte med et glas portvin! Vi drak kun min flaske, saa vi har nu en lille flaske portvin til en anden festlig lejlighed.

Vi havde en enkelt overnatning paa hotel Grand Bolivar i Lima, inden vi skulle rejse videre til Cusco den foelgende dag. Hotel Grand Bolivar var baade storslaaet og pomoest, og der var i bogstaveligste forstand hoejt til loftet. Her var baade portner og elevatormand. Tidligere har Richard Nixon, Mick Jagger, Robert Kennedy og andre hoeje herrer overnattet paa hotellet, saa vi laegger haardt ud.

Inden vi drog mod lufthavnen, saa vi lidt af byen omkring hotellet. Forbavselsen var stor, da vi saa nogle politibetejnte faa pudset sko af et par gadeskopudsere. Den var nok ikke gaaet paa Stroeget i Aarhus!

 

Den foelgende dag blev vores planlagte fly til Cusco aflyst, vi maatte derfor vente paa et nyt fly. Da vi et par timer forsinket ankom til Cusco, var skuffelsen derfor stor, da vi opdagede, at vores bagage ikke var ankommet sammen med os. Det var lidt af et gedemarked, at faa meldt at vores bagage ikke var ankommet. Historien om vores bagege er endt med at vaere en helt saebeopera vaerdig, idet det tog mere end fire doegn at faa bagagen fra Lima til Cusco, herunder mange forgaeves telefonopkald til baade Air France og LAN, samt forgaeves ture til lufthavnen, inden vi til sidst kunne hente vores bagage i lufthavnen. Alt sammen pga. fejlinformation i Kastrup Lufthavn. Air France kan derfor godt se frem til en klagemail, naar vi kommer hjem.

Den manglende bagage sammenholdt med jetlag, hoejdesyge (Cusco ligger 3300 meter over havet), og kulde i Cusco gav os en lidt haard start paa vores eventyr i Sydamerika. Heldigvis er vi havnet paa det mest fantastiske hostel, kaldet Milhouse. Vores hostel er godt indrettet og vigtigst af alt, saa er baade personalet og de andre gaester fantastiske. Da vi ankom til Milhouse uden bagage fik vi baade haandklaeder og t-shirts uden beregning, ligesom personalet har taget aktiv del i vores bagagekamp.

Den foerste uge her i Cusco er primaert gaaet med  spanskundervisning. Pernille og jeg har haft fire timers eneundervisning hver dag. Undervisningen har vaeret rigtig god, og jeg har faaet genopfrisket meget fra gymnasiet (om end det spanske er lidt anderledes paa disse kanter) – men hold op fire timer i traek er intensivt!

Vi har efterhaanden ogsaa faaet set en del af Cusco. Vi har bl.a. lagt vejen forbi det lokale marked en del gange. Her kan man vitterligt kaebe alt, hvad hjertet begaerer. Jeg maa tilstaa, at det ikke er i koedafdelingen, at jeg har opholdt mig mest – synet af hele komuler, levende froer og flaede lamaer samt stanken af raat koed er lidt for overvaeldende, hvis I spoerger mig. Til gengaeld er afdelingerne med frisk frugt, juice og kunsthaandvaek saerdeles tiltalende. I Peru er de meget vilde med baaede majs og kartofler – og de dyrker det derfor i stor stil. Vi har derfor allerede smagt lilla majs-juice, hvilket var en lidt saerlig oplevelse. Ift. kartofler, kan jeg fortaelle, at de i Peru dyrker intet mindre 2000 forskellige slags – saa mon ikke det er muligt, at jeg kan finde en sort, jeg kan lide?

Jeg har dog svaert ved at forstaa, at de lokale kan faa deres boder paa markedet til at loebe rundt, idet mange boder saelger det samme. F.eks. er der 45 boder, hvor man kan koebe friskpresset juice. Men paa den anden side – 65o kraemmerboder saelger bras paa Vorbasse Marked hvert aar!

Der er saa meget laekkert kunsthaandvaerk og toej paa markedet, at det er ganske svaert at vurdere, hvilke dele, jeg ikke kan leve uden. Indtil videre er en laekker alpaca-sweater til 38 soles (76 dkr) det eneste, jeg ikke har kunnet staa for. Men jeg kan allerede nu forudse, at pladsen i min rydsaek bliver trang.

Vi har ogsaa lagt vejen forbi en lokal drengeskole, hvor der gaar op mod 5000 drenge, fordelt paa et morgen/formiddaghold, et middag/eftermiddaghold samt et aftenhold. Klasselokalernes stoerrelse minder om hjemme, men skal rumme mellem 45-50 elever. I lokalerne er der ikke nok moebler til alle elever. Eleverne kan sikre sig et bord og en stol paa tre maader: 1) Moed op foer alle andre, 2) Skriv dit navn paa bord og stol, og giv dem taesk, som tager dit bord og stol, 3) hent en oedelagt stol og bord i et tilstoedende lokale samt vaerktoej, som det kan fikses med. Vaelger man mulighed tre, saa repareres bord og stol nede bagerst i lokalet, MENS undervisningen finder sted. Udfordringen med uro i den danske folkeskole synes pludselig lille! Tanken om at dansk- og “sloejdundervisningen” finder sted i samme lokale paa samme tid, virker en smule uoverskuelig fra et laererperspektiv (men sikkert ogsaa fra et elevperspektiv)!

I Peru finder man resterne fra inkaerne over alt, men peruvianerne kender ikke meget til deres egen historie, fordi den primaert bliver fortalt af spanierne samt pga. en haltende oekonomi. I forbindelse med et vejrenoveringsprojekt i Cusco for 3 uger siden, dukkede resterne af nogle bygninger fra inkatiden op – til de lokales store begejsting. Regeringen har dog bestemt, at det hele blot skal daekkes til igen, da der ikke er raad til udgravningerne, at Peru ikke har nok veluddannede arkaeologer til at foretage udgravningerne, og fordi yderligere udgravninger vil betyde, at mange gamle bygninger med butikker (til turisterne!!) skal vaeltes. Dette staar i skaerende kontrast til, hvordan f.eks. metrobyggeriet omkring Kongens Nytorv i Koebenhavn har vaeret sat i bero pga. arkaeologiske fund.

Forleden dag tog Pernille og jeg sammen med to svenske piger den lokale bus op for at se Christo Blanco (en stor Jesusfigur – blot mindre beroeamt end sin faetter i Rio). Busbilleten kostede 1 soles (2 dkr) for en 45 minutters tur – noget Midttrafik vil faa svaert ved at hamle op med! Jesusfiguren er der for at beskytte byen. Det var en fin oplevelse, men isaer udsigten over Cusco, inkaernes tidligere hovedstad, var storslaaet.

I nat er Pernille taget paa et fem dages Salkantay-trek. Det er 71 km i mere eller mindre ufremkommeligt terraen. Vejen laegges bl.a. forbi det sneklaedte bjerg Salkantay paa 4600 meter, jungle samt Machu Picchu. Gaar alt efter planen, saa moeder jeg Pernille i Aguas Calientes, saaledes at vi kan foelges til Machu Picchu.

Det er vist alt for denne gang. Om lidt skal jeg paa chokolademuseum, sammen med en en dansk pige fra Ry. Rygtet siger, at jeg ikke kommer til at gaa sulten derfra!

Jeg haaber, at I alle har det godt derhjemme!

Varme tanker fra Mette i kartoflernes hoejborg

 

 

foto 1 foto 3 foto 1 (1) foto 2 (1) foto 4 foto 5 foto

Sydamerika 2014

Efteråret 2014 tilbringer jeg i Sydamerika. Jeg skal primært rejse rundt i Peru, Colombia og… | Læs mere

Visninger

107

Kommentér

Opret profil