Rundrejse i det sydlige Indonesien

Indonesien Bali, Komodo, Gili, m.fl.

Vi startede vores Indonesien-rejse med at tage til Sanur, som er kendt som den lidt mere fredsommelige del af det sydlige Bali, som ellers er lidt af en turistmagnet. Vi skød ferien igang på et rimelig fancy resort med liggestole ude i selve poolen, og med vores egen balkon med jacuzzi hvorfra Anders live-streamede Tour de France. Efter en enkelt dag med at pleje jetlagget ved poolen (og en smuttur på stranden) tog vi en speedbåd til Nusa Lembongan, som er en hyggelig lille ø kun ca. 40 minutter fra Bali. Her brugte vi de næste tre dage på at dykke og drøne øen rundt på scooter. Der var masser af forskellige strande, gode snorkelmuligheder samt en rigtig hyggelig atmosfære.

Efter Nusa Lembongan tog vi tilbage til Bali og direkte op til Ubud, som ligger lidt inde i landet og er kendt for at være Balis kulturelle centrum. Vi gik dog med vilje lidt udenom diverse danseforestillinger og kunstgalerier, og lejede i stedet en scooter for at køre ud i de grønne rismarker omkring byen. Derudover tog vi også et smut i den næsten obligatoriske Monkey Forrest, hvor aberne flokkes om turister med bananer, ligesom vi fik udnyttet de absurd billige priser på massage (30 kr. for en time) – ahh!

Fra Ubud tog vi til Lovina, som er en lille by ved stranden på den nordlige kyst, som ser meget anderledes ud end nede syd på med sit næsten sorte sand. Byen er mest kendt for at være udgangspunkt for bådture ud for at se delfiner. Vi havde dog læst at bådene ofte sejlede meget tæt på dyrene, og at der sagtens kunne være 50-80 små både der fulgte den samme fok delfiner, og vi havde derfor ikke så meget lyst til at prøve det, og tog i stedet hurtigt videre til Amed, som er et kystområde ved det østlige Bali. Her drønede vi igen rundt på en scooter og gik på oplevelse i landskabet inden turen gik sydpå til Kuta, som nok er Balis mest besøgte by. Her var der store billboards, oversøiske fastfoodkæder og massevis af turister, så det gjorde ikke det helt store at vi kun havde en enkelt nat inden vi skulle videre til Labuan Bajo på Flores.

Labuan Bajo ligger ca. halvanden times flyvning fra Bali, og er udgangspunkt for ture til Komodo National Park, som er kendt for de store og giftige komodovaraner.  Varanerne var lidt dovne da vi var der, så vi var glade for at vi mest af alt var taget til Komodo for at dykke, hvilket var helt fantastisk. Selve korallerne var meget flotte, men det var de utallige farverige fisk og de mange store djævlerokker der satte prikken over i’et.

Efter tre dage på Komodo fløj vi til Lombok, som ligger lige ved siden af Bali, og som ikke er nær så turistet. Her startede vi med at tage ned til den sydlige del af øen, som havde nogle rigtig flotte strande, som vi slappede af på inden turen gik videre mod den nordlige del af øen, hvor konditionen skulle udfordres på vulkanen, Rinjani.

Vi tog på et tre-dages trek som startede i Sembalum og sluttede i Senaru. Det var helt vildt hårdt! Nogle af de strækninger vi skulle forbi var virkelig stejle og ujævne og på dag to mistede en kvinde livet på vej ned af en klippeside som vi skulle op ad bare få timer senere. Til gengæld var naturen og udsigten utroligt flot, og det var ret specielt at slå teltdugen til side om morgenen og vågne op til solopgangen over landskabet.

 

Efter trekket tog vi Gili-øerne for at slappe af inden Australien. Her plejede vi vores ømme muskler (og min blå storetånegl) ved stort set ikke at lave andet end at slappe af på de dejlige strande. Ahh!

Bali – Amed beach med mt Agung i baggrund Bali – Bedugul – Pura Ulun Danu Bratan Bali – Tirta Ganga – Rismarker Bali – Ubud – Monkey forest Flores – Labuan Bajo – Solnedgang Flores – øer udenfor Gili air Komodo NP – Komodo varan (2) Lombok – Kuta Lombok – Mawun beach Lombok – Rinjani trek (1) Lombok – Rinjani trek (3) Lombok – Rinjani trek (6) Lombok – Rinjani trek (11) Lombok – Rinjani trek (12) Nusa Lembongang – Jumgutbatu beach med mt Agung i baggrund Nusa Lembongang – Suspensition Bridge

Indonesien og Australien

I sommeren 2015 gik turen for første gang siden 2011 østover. Denne gang stod den… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

116

Kommentér

Opret profil