Lago Atitlan, Semuc Champey og Tikal

Guatemala Tikal

Her kommer lige endnu en lille opdatering fra vores eventyr i det mellemamerikanske – denne gang om vores forskellige weekendoplevelser rundt omkring i Guatemala. Vi har haft fire weekender i landet, og tre af dem har vi udnyttet til at få oplevet hvad Guatemala ellers har at byde på.

Første weekend blev brugt i selskab med Emilie og Louise ved Lago Atitlan – en stor sø midt i Guatemalas bjerge. De to andre piger tog derud torsdag og spurgte, om vi ville med, og eftersom vi dels ikke havde bedre at tage os til og dels havde haft en lidt hård start på vores ophold, var vi rigtigt glade for deres tilbud og fulgte efter dem fredag. Det skulle vise sig at være en god beslutning! Udover at være flot bare fordi det er en sø, så er den strategisk flot placeret omgivet af bjerge og vulkaner. Vi boede i en lille by ved bredden, og tilbragte det meste af tiden med at dase i hængekøjer, kigge os lidt omkring i de nærmeste omgivelser og drikke smoothies.

Weekenden efter, havde vores skole arrangeret en tur ud til en af Guatemalas nationalparker, Semuc Champey. Det er, basalt set, en flod, der løber igennem en regnskov på en sådan måde, at der bliver dannet små pools med klart, stille og eksotisk blåt vand – lige til at bade i. Transporttiden derud lå på ca. 10-12 timer (inklusiv punktering og en mindre påkørsel), så i realiteten havde vi kun en enkelt dag derude. Til gengæld blev den godt udnyttet! Vi startede dagen med et ret hårdt trek til et udsigtspunkt over hele parken, efterfulgt af et mindre hårdt trek til badestedet, hvor vi fladede ud og kølede ned i de svalende pools. Derefter var vi på en temmelig adrenalinfyldt underjordisk grottetur, komplet med brusende vandfald, glatte rebstiger og små, mørke huler, og hvor vores eneste lyskilde var et sølle stearinlys, der gang på gang gik ud. Da vi efter to timer i mørket endelig kom ud i live, lod vi os dase i et gummidæk ned ad floden til vores hytte, hvor vi sluttede dagen af med en god fest og en fjer på.

Da vi tog fra Antigua i retning mod Belize, tog vi en afstikker ind til Guatemalas nationale stolthed, mayaruinerne ved Tikal, som er et kæmpe pyramide- og paladskompleks fra dengang landet var styret af mayakulturen. Ruinerne har været gemt (og glemt) i junglen indtil midten af 1800-tallet, og den dag i dag er trefjerdedele stadigt gemt under lianer, spidermonkeys og tukaner. Da vi havde besteget en af pyramiderne og kunne se det ene tempel efter det andet stikke op over trætoppene, var det umuligt ikke at blive fascineret og forundret af en kultur, der engang har været så veludviklet så længe før vores egen, og hvis rester i dag bor i faldefærdige skure i små landsbyer og bestemt ikke trækker gennemsnitsindkomsten i den positive retning.

Efter Tikal tilbragte vi en nat i Flores – en lille by på en lille ø midt i en sø, inden vi for en stund skulle skifte den latinamerikanske kultur ud med den caribiske i Belize… Men mere om det i næste beretning!

1a 1b 1d 1e 1ef 1f 1g 2a 2ab 2b 2f 2g 2h 3b 3bb 3bc 3c 4b 5f 8c 8d 11d

Canada til Costa Rica

Sidst jeg pakkede rygsækken, gik turen fra Vancouver i Canada til San José i Costa… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

50

Kommentér

Opret profil