Fra Zion National Park til Grand Canyon

USA Grand Canyon National Park, Grand Canyon, AZ 86023

Efter at have spillet hasard i Vegas, flygtede vi fra kreditorerne og søgte mod nord for at gemme os i Utah – eller nærmere bestemt, i en nationalpark kaldet Zion.

Zion National Park er en slags kæmpe kløft med stejle bjergsider til begge sider og en flod i midten. Altså på mange måder en smagsprøve på, hvad vi havde i vente i Grand Canyon. Den væsentligste forskel var dog, at vi her befandt os nede i kløften. Vi havde desværre kun én eftermiddag i parken, dels pga. transporttiden fra Vegas og dels fordi der var varsler om en tordenstorm først på aftenen. Men eftersom der var gratis busser rundt i nationalparken, fik vi set det meste og gået et par korte ture.

Skæbnen ville desuden, at vi stødte på et par hyggelige fyre fra Århus, Gustav og Simon, så der gik også lidt hjemstavnshygge i den, inden vores veje atter skiltes – de skulle tilbage til Vegas, og vi skulle mod Grand Canyon.

Zion ligger i Utah – Grand Canyon ligger i Arizona. Selvom det på kortet ser ud som om, at der ikke er så synderligt langt i mellem de to parker, kan vi dog afsløre, at man alligevel skal investere et væsentligt antal timer i bil, for at tilbagelægge en sådan strækning. Derfor blev vi nødt til at søge ly for natten i en lille flække et ukendt og dødt sted i Utah – troede vi. Det viste sig dog, at ordene ’ukendt’ og ’dødt’ tilsyneladende ikke hørte hjemme her, for sørme om vi ikke var landet i selveste Kanab, Utahs ’Little Hollywood’! Storfilm som El Dorado, Planet of the Apes (den gamle) og The Lone Ranger er til byens store stolthed blevet optaget i området, hvilket byen ikke var sen til at skilte med, og vi fik således endnu en forsmag på, hvad der venter sig senere på vores roadtrip.

Efter vores lille smagsprøve på de bonede gulve, måtte vi desværre tage afsked med Utahs hektiske liv til fordel for Arizonas store kløft, Grand Canyon. Og dér må man sige, at de har ramt plet med navnet, for den er saftsuseme stor! Eftersom den er så stor og ligger midt i et ørkenområde, hvorfor der er temmelig varmt i dagstimerne, er det forbudt at klatre ned i kløften og op igen samme dag, og da vi kun havde 1,5 dag, måtte vi nøjes med på afstand at nyde synet at Coloradofloden, der slynger sig frem langt nede mellem de stejle bjergsider.

Mens vi sad og frådede kæmpe-pomfritter på en særdeles velplaceret café på kanten af kløften, blev vi lige pludselig opdaget (afsløret) af ingen andre end Gustav og Simon. Gensynets glæde var stor, sladderen blev genoptaget, og objekter blev udvekslet som beviser på vores nye venskab – de gav os et aux-kabel, så vi kunne høre andet end vores tre slidte cd’er, og vi gav dem en cd med et kristent kor, der sjungede Guds ord ud med en kraft så smuk, at den ikke var egnet til vores syndige ører (vi havde fået den i Seattle, og sandt at sige, var den ikke lige så slidt som de andre). Ud fra hvad vi efterfølgende har hørt, har den endelig fundet sin rette plads hos drengene.

 

2 4 6 8,02 10 11,0 11,05 11,06 11,07 11,16 12 16 17 18

Canada til Costa Rica

Sidst jeg pakkede rygsækken, gik turen fra Vancouver i Canada til San José i Costa… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

47

Kommentér

Opret profil