Cykler, trekking og kajakker

Luang Prabang, Laos Inthasome Road

Fortælling fra vores tre dages oplevelsestur i området omkring Luang Prabang.

28/10
I dag har været begyndelsen på den mest spændende og grænseoverskridende) udflugt på vores tur.
Det hele startede med, at vi blev samlet op et kvarter for sent, og blev placeret i en bus. Som det er med alle busser hernede, så er man altid lidt i tvivl om, hvor og hvad man kommer hen til. Men vi ankom til det rigtige sted – turistbureauets “lager” om man vil.
Herfra skulle cykle. I øvrigt på nogen ganske udmærkede mountainbikes. På dem cyklede vi 15 km på en, efter asiatiske standarder, god asfalteret vej med kun mindre stigninger. Herefter holdte vi en kort vandpause, og så op på jernhesten igen.
Derfra begyndte det spændende ellers: Først 10 km dirtroad i meget kuperet terræn, og til tider med løst underlag. Så tid til en indlagt pause med frokost, før vi cyklede 10 km mere, med stigninger så stejle, at cyklerne havde svært ved at bevare begge hjul på jorden. Samtidig skulle vi forsøge at nyde noget af det smukkeste natur på vores rejse. For at beskrive de stejleste bakker, vil jeg bruge guidens ord: “Oh my Buddha” det var hårdt. Endelig nåede vi asfaltvej igen. Det betød også, at procenterne faldt, men højdemeterne forblev. Her cyklede vi ca. 10 km igennem landsbyer, og i en af de små byer endte vi midt i myldretrafikken af skoleelever. De udråbte os hurtigt til rockstjerner, mens de løb langs med vejen, for at få et lidt længere glimt af de hvide, og måske en enkelt High five.

Til sidst nåede vi dog dagens destination, et RIGTIGT homestay, hvor vi skulle bo og spise sammen med guidens familie i en Lao-landsby. Det betyder også, at vi skulle leve under de samme vilkår med hensyn til senge, toilet og bad. Sengen var lavet af bambuspinde med et tæppe som madras. Toilettet var asiatisk, hvilket betyder, at det er et hul i jorden, dækket med lidt keramik, og så skal man ellers bare stille sig overskrævs og gøre det man nu skal. Og ja badet… Badet er både stort og multifunktionelt. Det ligger et par hundrede meter fra hjemmet, og man kan både få gourmetmad og mudderbehandlinger. Det går i folkemunde under navnet “the river”. Nogen vil måske tænke, at navnet er uoriginalt, men faktisk er det meget passende, da det ER floden. Med multifunktionelt menes at der er plads til fiskning, vasketøj, transport og den nødvendige kropshygiejne.
Efter bad og spisning, så vi lidt Thai-tv med nogle dværge. Det så ret sjovt ud.
Omkring kl. 21 lagde vi os til at sove.

29/10
Kl. 01.50 hørte vi hanens første “kykelikyyyyh”, (Bonusinfo: Hanernes gal lyder anderledes her end i Danmark) og derfra stod det sløjt til med søvn, da det er ganske svært at falde i søvn igen, når man sover på noget der føles som pap, mens hanerne galer om kap. Vi stod dog først op kl. 7.30 for at få en dejligt omelet med dertilhørende sticky rice. Efter den lidt hårde nat, var det ellers bare op på hesten igen. Dagen bød på 9 km trekking i de omkringliggende bjerge. De første 4 km bød på lettere tæt bevoksning med en stabil stigningsprocent. Stien var til tider smal og helt overgroet, men guiden kendte vejen som sin egen baglomme. Det blev bevist, da vi undervejs skulle krydse 4 vandløb/åer/elve/floder. Ved de første to og den sidste var strømmen ikke slem, og vandløbene ikke bredere end 3 meter. Nummer tre var en anden sag. Der var strømmen stærk, og vandet dybere, så det gik til midt på låret. Oven i det skal det tilføjes, at stenene var meget glatte, og sigtbarheden under vandet var meget lav.
Kort efter det fjerde vandløb var der en landsby, og det betød vandpause. De næste 4 km skulle vise sig at være anderledes.
Her gik turen direkte op i himlen. At vi i går kaldte noget stejlt, må have været en fejl, for her nærmest klatrede vi igennem tæt bevoksning, og hvis vi i går fik set naturen tæt på, fik vi i dag følt naturen. Flere steder måtte guiden fjerne grene for at bane vejen, og der gik sjældent et minut uden at få et eller andet i hovedet. På toppen af en ølmark (Don’t ask), ved en lille bambushytte, gav guiden sig til at lave et bål. Endelig tid til frokost og til at nyde den dejlige udsigt over den bjergside som vi kunne kigge over på.
Efter frokost fortsatte turen, ja du gættede det, opad, opad, opad. Nyt, nyt, nyt, ny natur, nye marker, nye mennesker der høstede. Fantastisk udsigt og man fik virkelig prøvet sig selv og sine fysiske begrænsninger. Og bedst som Mette var ved at miste pusten og overblikket for anden gang, så nåede vi toppen. Der blev udbragt en lille skål i vand, og der blev jublet en smule, men så gik det ellers nedad igen. Nedstigningen var til vores held en smal sag, hvor vi på et tidspunkt fik et glimt af nogen smågrise lege fangeleg.
Så kom vi til den første landsby for etniske minoriteter i Laos. Her forklarede guiden, at der hverken var strøm eller toiletter.
Ca. 5 minutter derfra lå skolen (primary school) på en bakketop. Nogen børn havde idræt og legede rundt om flagstangen. Klasselokalerne lignede noget fra en dansk tv-reklame fra SOS børnehjælp, bortset fra, at børnene er asiater.
Kort derfra ligger den næste landsby med etniske minoriteter. Det var også dagens destination, hvor vi igen skulle bo i endnu et homestay. Her var det hos etniske H’mong. I dag sover vi på en springmadras på gulvet – væsentlig forbedring i forhold til i går. Her foregik badet under vandhanen i gården, selvfølgelig kun med koldt vand, og selvfølgelig med badetøj på! Toiletter er samme standard som i går. Måske endda lidt ringere, da det her er udenfor i et skur og uden en lås. Fik jeg nævnt at der ikke var etableret strøm i byen?
Nu er kl. 22 og jeg vil sove.

30/10
Efter endnu end hård nat med konstant larm fra en generator og de evigt galende haner, er vi nu igen kommet op. Jeg havde og har lidt problemer med halsbrænd, hvilket heller ikke ligefrem hjalp søvnen på gled. Morgenmaden stod på instant noodles i suppe, i Danmark også kendt som kop-nudler, med sticky rice.
Dagens program: En “kort” nedstigning, og så i kajakkerne.
Nedstigningen gik rimeligt smertefrit på trods af vabler og generelt trætte ben. Tid til en lille vandpause, inden vi blev samlet op og kørt til kajakkerne.
Kajakkerne kunne fås i 2 forskellige størrelser: Single og double. Jeg prøvede mig med en single, da jeg ønskede lidt variation fra vores andre kajakture. Det gik smadderfint lige indtil vi kom til de første forhindringer. Disse forhindringer består i at floden bliver smallere eller dybden bliver mindre, hvilket i begge tilfælde gør, at mere vand skal igennem et mindre område. Det giver anledning bølger og små hvirvelstrømme, som til tider kunne være ganske svære at navigere. Selvom vi hver især tog masser af vand ind, var der ikke nogen der var tæt på at ryge i vandet. Efter en times sejlads, var det tid til frokost, og så skulle det sidste stykke i kajakkerne overstås. Her var det rigtigt dejligt bare at flyde med strømmen, kigge op og gå i ét med naturen. Helt stille, bortset fra græshopper og cikader, kunne vi nyde de stejle bjergskrænter strække sig lige op i luften. Så nåede vi sidste stop i kajakkerne, og nu gik turen igen til Luang Prabang. Det var dermed også enden på vores lille tredages eventyr.

Refleksioner efter turen: Uanset!, hvor fattig man er, har man alligevel en mobiltelefon. De allerfleste var endda nyere end min. Det giver stof til eftertanke, at man vælger en (moderne) mobil over basale livsnødvendigheder som mad. Vores guide fortalte, at han nogen gange “kun” fik sticky rice med chili-soya-sovs. Det fortalte han, mens han sad og tjekkede sin Samsung for mobil internetdækning.
I landsbyen, hvor vi overnattede 2. dag, var der ikke strøm i byen. Der var 2 ud af 40 huse med en generator. Alligevel havde alle mobiltelefoner. Jamen, hvordan lader de så telefonerne op? Jo, de betaler 1000 kip svarende til 1kr. til en af de to med strøm.

Asien 2014

Her kan læse om vores 110 dage i Asiens farlige lande 🙂 | Læs mere

Visninger

77

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg