Nordlige Filippinerne

BANAUE – SAGADA

20 marts 2009- Banaue.
Vi kom af bussen I Banaue og en flok lokale modtog os. Alle ville køre os til deres hostel på deres tri cykel (motorcykel med anhænger). Vi havde booket hotel på forhånd på Banaue hotel og en fyr fra Green Village hostel fik æren af at køre os dertil. Han var også meget interesseret i at booke os på en tur og vi aftalte at han kunne komme en time senere.
Kl var nu 7 om morgenen men vi kunne heldigvis tjekke ind på vores værelse med det samme. Vi kom i bad og fik morgenmad hvorefter vores ven Jordan ventede for at fortælle om hans ture. Han fik talt godt for sig og vi bookede en 2 dages trekking tur i rismarkerne og en dagstur til Sagada. Da vi næsten ikke havde sovet hele natten i bussen blev vi enige om at tage til Sagada den første dag og tage den 8 timers gatur dagen efter. Jordan fik fat i hans to venner som skulle køre os til Sagada i en næsten ny bil:) Han sagde at da det var booket så sent var deres normale rejse bureau bil ikke ledig,….hmm, gad vide om de har tilladelse til at køre turister??? De var nu nogle fine fyre så vi hoppede ind og startede vores 3 timers tur på meget dårligt og kun lidt asfalteres vej her og der. Vi havde fortalt dem at vi ikke havde nok penge til at betale dem men det var ikke noget problem vi kunne bare hæve penge i Bontoc når vi kom dertil. Vi havde mange stop undervejs for at tage billeder af de fantastisk flotte rismarker. Vi kom til Botoc og kom forbi banken. Dog var der ikke mange penge at hente der. Vi besluttede at hæve penge i Sagada i stedet. Vi kom dertil men det var ikke vores heldige dag i dag for der kunne vi heller ikke hæve penge. Sagada er kendt for deres flotte kalkstens grotter især Sumaguing grotten hvor man kun må komme ind med guide da der ingen elektricitet er. Problemet var bare at turen kostede 500Php (125kr) og det havde vi ikke engang. Vi besluttede i stedet at køre til Lumiang grotten hvor der udenpå grotten hænger kisten, med knogler fra døde! De lokale tror at nu højere de døde bliver begravet nu kortere har de på deres tur til himlen. Vi så også en anden grotte hvor der lå kister lag på lag indenfor og man kunne se kranierne og knogler igennem de ødelagte kister.
Nå, nu havde vi jo så brugt 3 timer på at komme hertil for at finde ud af at vi ikke havde råd til en tur i grotten. Hvad skulle vi så finde på?? Vi endte med at se en kirke som det enenste inden vi igen skulle køre 3 timer tilbage. Da vores guide kun havde country sange at spille i bilen fandt vi Anders Ipot frem og spillede Bon Jovi (da det var guiden ynglings musik) samt Reaggae musik for fulde drøn på turen tilbage til Banaue. Det var egentlig ret så hyggeligt at hænge ud med dem. Vi kom tilbage og vi havde brugt det meste af køreturen på at finde ud af hvordan vi fik betalt disse fyre. Vi håbede at hotellet kunne hjælpe men der kunne vi kun betale overnatning, mad og deres ture med dankort. hmm…..vi havde kun syd Afrikanske penge på os og besluttede at tage ned på veksel kontoret og veksle dem om til Pesos. De var ikke meget for det men da de hørte vores situation var de flinke men kunne ikke give fuld pris for dem. Vi fik lige til betaling til guiden og en busbillet tilbage til Manila. Vi var så glade da vi endelig havde lidt penge igen. Guiden forbarmede sig over os og vi fik turen lidt billigere så vi havde til lidt mad også. Vi måtte dog afbestille vores 2 dages trekking tur da vi var helt flade. Det var de selvfølgelig kede af da det betød at de alligevel ikke fik penge ind de næste 2 dage. Vi havde planer om at finde et billigere sted at overnatte men hotellet var det eneste mulighed tilbage hvor vi faktisk kunne betale for mad og overnatning på visa kortet. Vi nød aftensmaden meget og sludrede over hvor underlig men sjov en dag det havde været.
Efter maden ville vi have booket 1 times massage med det skulle betales kontant så det måtte vi glemme. Vi fik dog booket en dagstur ud til Amfi Teatret/ris terrasserne. Vi gik også 500m op til busstationen for at booke vores busbillet hjem til den efterfølgende aften. Denne gang valgte vi et bedre bus selvskab i håbet om en roligere kørsel. Så kom vi ellers på hovedet i seng da vi skulle mødes tidligt med vores guide den efterfølgende morgen.

21 marts. – Banaue.

Vi fik pakket alt og spist en hurtig morgenmad og bestilte sandwiches til frokosten igen betalt på visakortet. Hvad skulle vi have gjort hvis vi ikke kunne bruge kortet på hotellet.??? Med kun få penge i lommen mødtes vi med vores guide som kørte os ned til byens marked i den meget populære transport middel, jeepneyen. Denne transportform kom til Filippinerne da Amerikanerne kom hertil under krigen. Det er en Jeep der er bygget længere og dekoreret med alverdens sjove udsmykninger og billeder. Efter et kort stop på markedet hvor vi bl.a. så landets national dragter i meget røde farver og efter at have lugtet til de tørrede fisk igennem hele markedet kom vi til en lille pige der solgte bær. Vores guide fik os til at købe et bundt bær til ingen penge men igen vores penge beholdning var nærmest ikke ekstisterende. Men vi kunne ikke sige nej og helt ærligt 2 kroner. Har aldrig før prøvet ikke at have råd til så billige indkøb. Vi kørte mod ris terrasserne og efterhånden godt indmurt i røde bær ankom vi til startstedet for gåturen. Vi fik hver vores vandre kæp og begav os afsted. Vi havde også booket en ekstra gåtur til vandfaldet Tappiyah. Først gik vi igennem skov og guiden fik fortalt om dyrelivet og planterne. Guiden, en ung fyr, meget vidende og til forskel fra guiderne i går så havde han en guide tilladelse hængende i en snor om halsen. Vi kom gennen små landsbyer med børn løbene omkring og vildsvin dasende i skyggen. I en af landsbyerne viste guiden os et traditionel trekantet hytte på pæle. Hvis vi havde haft tid og penge kunne vi have booket en overnatning i sådan en hytte. Vi kom videre og nu nærmere vi kom ris terrasserne nu mere fasinerende og flot blev det. Anders fik fyret en masse billeder af og det var også svært at lade være for alt var SÅ fantastisk flot. Vi nåede helt frem og turen gik videre gående på kantet af terrasserne hvor vi gik fra terrasse til terrasse på indbyggede sten i stenvæggen. Fantastisk bygget og utroligt at tænke på at nogle af dem blev anlagt for over 2000 år siden af Ifugao folket. Området er nu fredet af Unesco som verden naturarv og er verdens ottende vidunder. Vi havde nu krydset Amfi teeatret og stod på den modsatte side og kiggede ned på ris terrasserne. Her gik det så nedad igen på bagsiden af Amfi teatret. Efter mange nedadgående trin kunne vi se vandfaldet og hvor så det forfriskende ud i sommersolen der brændte på ryggen og fik svedperler frem på panden. Der var sat et halvtag op til skygge og to damer solgte meget dyrt drikkelse men helt ærlligt så havde jeg gerne villet købe hele boden hvis altså lige jeg havde haft nogle peso. Der blev tid til en dukkert og afslapning inden vi skulle op igen af de mange trin. Vi tror at guiden syntes vi var i ret god form da vi ikke holdte mange pauser ved de små boder rundt omkring. Men han viste jo heller ikke at vi ikke havde nogle penge og derved havde det dårligt med ikke at kunne købe noget. Nu var vi så nået frem til stedet hvor guiden plejede at holde pause for at spise og han sagde inden vi satte og ned at han syntes vi skulle købe noget her….hmmm, vi bestilte det billigeste, en vand og delte den. Guiden skulle bare vide at det var hans drikkepenge han syntes vi skulle bruge. Vi kom forbi en meget gammel sød dame der vævede de trationelle dragter og jeg fik lov at lade somom at jeg vævede imens Anders tog billeder. Vi plejer at købe souvenirs til hjemmet derhjemme med det blev denne gang kun til en halskæde til 2 kr som skulle bringe rigdom…..vist lige det helt perfekte til os udover lidt held også. Vi gik resten af turen tilbage til bilen hvor vi spiste vores medbragte sandwiches, delt med en lille tynd hundehvalp. Vi sagde tak for en meget god og lærerig tur og blev sat af ved hotellet. Her gik vi op til bussen til Manila og fandt vores pladser. Dette var en noget anderledes oplevelse end turen herop. På vej herop var vi 4 hvide blandt lokale, nu var der 2 lokale og resten af bussen turister. Kvaliteten var også noget bedre ligeleden kørslen. Så var der bare ikke taget højde for hvinende bremsere og bremsen blev brugt flittigt så heller ikke megen søvn på tilbage turen. Vi havde et benzin stop hvor Anders havde set en ATM maskine og han drønede hen til den for at se om han kunne hæve penge. Han nåede lige tilbage til at bussen kørte (der blev ikke holdt øje med om alle var med) med et stort smil om munden. Vi havde penge igen så nu behøvede vi ikke tænke på hvordan vi skulle være kommet fra bus stationen til hostelet, nu var der til en taxi. Så lidt gavn fik vi af halskæde amuletten til 2 kr. Vi kom frem og var glade for at have booket overnatning på forhånd da de andre som vi delte taxi med måtte gå igen pga fuldt booket hostel.

Filippinerne

Praktiske oplysningen omkring Filippinerne kan bla. læses på disse links:Filippinernes historie: http://www.leksikon.org/art.php?n=2940Visum regler. http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerdinRejse/UdenlandskeVisumregler/Filippinerne.htmRejsevejledninger: http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerdinRejse/Rejsevejledninger/RejsevejledningFilippinerne.htmHusk… | Læs mere

Visninger

34

Kommentér

Opret profil