New Zealand – syd øen – februar 2013

 New Zealand – Syd øen – Februar 2013 

Onsdag 11. februar –Picton

Kl. 6.00 ringede vækkeuret. Vi skulle tidligt op for at nå færgen til Picton, så vores morgenmad spiste vi i bilkøen til færgen. Det var tåget og skyerne hang under bjerghøjde hvor mange af husene i Wellington er bygget. Så den flotte sejltur fa nordøen til sydøen på 3 timer bestod ikke af overdådig skønhed som vi havde læst, men mest af tåge. Da vi nærmede os Picton var vejret blevet bedre. Selv om solen nu skinnede, fik vi at vide på turistkontoret at vejret skulle blive det værste regnvejr denne sommer, så vi måtte ændre i vores planer og vente en dag med at tage til Abel Tasman og sejle i kajak. Vi bestemmer os for at nyde solen mens den var der. Vi kikkede på boder og gik en tur på den hyggelige havnepromenade og spiste frokost på fiskerestaurant i Picton. Derefter gik vi en tur med udsigt over Charlotte Sound hvor Bådene sejler igennem.

Sidst på dagen kørte vi mod Marlborogh distriktet for at smage på deres gode vine. Det er almindeligt at komme forbi de forskellige vingårde og smage vine og så gå videre til den næste vingård og smage deres vine. Vi faldt for en rigtig god vin allerede på den første vingård (Framingham) og bestemte os for at besøge den lokale chokolade fabrik bagefter. Vi fik 2 smagsprøver lige lidt nok til at gå uden at købe for nu var man først blevet lækkersulten. Det blev til 2 små chokoladeæsker.

Aftenen hyggede vi ved grillen hvor vi lavede fantastisk lækker mad. Vi lever rigtig godt hernede. Maden er billigere end i Danmark. Selv Diesel er billig. Kun 3 danske kr. pr liter.

 

Torsdag 12. februar – Marlborough distriktet

 Det regner som lovet udenfor da vi vågner. Vi laver English Breakfast med Spejlæg, bønner og persille. Vi vil bruge regnvejrs dagen til at besøge flere vingårde i Marlborough området. Vi booker os på en rundvisning tur ved Montana, der er den største og første vingård i området.  Da klokken kun er 12.00 og rundvisningen starter kl. 13.00 beslutter vi at køre til en mindre vingård i nærheden. Det bliver til en tur omkring Lawson’s Dry Hills. Denne vingård eksportere vin til DK og sørme om det ikke er Laudrup familien der står for det;)

Ikke nok med at vi får smagt en masse god vin, Maiken og Anders Brixen finder sig også et possum skind som de køber med hjem. Possums (Pungræv – hvilket er en blanding af en meget lille kænguro og en ræv, bare grå) er en plage på New Zealand. Der er omkring 60 millioner af dem (sammenlignet med  4,1 millioner indbyggere) og de spiser om dagen 21 ton mad fra naturen så de betragtes som skadedyr. Så ved at købe Possum skind støtter man landet;)

Vi kommer tilbage til den første vingård og får en god rundvisning bl.a. ser vi de store produktions beholdere hvor vinen bliver modnet. Der er selvfølgelig smagsprøver til sidst. Maiken køber sig en dessert vin og jeg købte en øl køler. Turen gjorde os godt sultne og vi snupper en frokost i restauranten hvor der også bliver serveret vin tilJ

På vej videre kommer vi igen forbi chokolade fabrikken, som vi besøgte dagen før, og vi beslutter at tage derind igen i håbet om at smage flere chokolader. Det viser sig dog til at være det samme som dagen før og vi prøver så godt som muligt at lade som om det er første gang vi smager lige denne chokolade. Vi kommer hurtigt videre til en lille souvenir butik som har smagsprøver på forskellige marmelader. Godt mætte går køreturen videre mod Abel Tasman National parken hvor vi finder en campingplads tæt ved hvor vi skal sejle i kajak dagen efter.

 

Fredag 13. februar – Abel Tasman

Vejret er fint i Kaiteriteri hvor vi skal sejle fra. Vi blev introduceret i hvordan vi skal holde balancen og hvad vi gør hvis kajakken kæntrer. Vi kikker ud på bugten og vandet ser roligt ud men vores Guide fortæller at vi skal være forberedt på bølger når vi runder pynten. Ganske rigtigt der er kæmpe bølger og jeg hører et ohh my good bag dem. Det er Maiken der er overrasket over at se bølger der er noget højere end os selv. Heldigvis sidder vi i hav kajakker og de kan klare lidt af hvert. Vi skal padle en lille times tid ud til Split Apple Rock. Split Apple Rock er en kæmpe rund sten der er splittet på midten. Vi nyder stranden i 40 minutter inden turen går tilbage igen. Hjemturen går noget hurtigere da vi nu har fået bølgerne og strømmen i ryggen.  I vel behold og ”næsten” tørre vender vi tilbage og får taget et gruppebillede inden vi nyder en frokost på stranden. Dog har vi ikke megen tid da vi skal med en vand taxi videre, nordligere end vi kajakkede, til Onetahuti Bugten. Turen tager 1 ½ time i høje bølger. Nu længere vi kom nordpå nu større bølger. Sjovt var det nu, også at lytte til alle hvinene når de helt store bølger kom. Alle som sad bagers i båden blev sjask våde og varmt var det ikke på det tidspunkt. Helt fantastisk er det da vi får følgeskab af 5-10 delfiner der glædeligt leger rundt i bølge bruset fra båden. Vi når til Tonga Island som er beboet af sæler og sælunger der hviler sig på stenene. Ud fra Tonga Island går vi i land og vi vil blive samlet op 4 timer efter ved Bark Bay som er en ca. 2 timers gåtur herfra. Skyerne har trukket sig sammen og vi kravler i så meget varmt tøj som muligt. Hvilket ikke er meget da det var varmt da vi startede båd turen. Det går gennem frodig regnskov med udsigt over mange flotte bugter. Vi kommer hurtigere frem end forventet og sætter os ind i en hytte hvor brænde ovnen varmer os tørre. Jeg kommer i snak med en fyr der viser sig at arbejde for Jysk rejsebureau i Århus og det viser sig at jeg kender ham – pudsigt!  Så går det ellers tilbage til Kaiteriteri i endnu højere bølger end på udturen. Vi har et ekstra stop hvor vi samler nogle kajak roere op som syntes at nu var det blevet lidt for vildt til dem. Kolde men glade kommer vi i land. Det havde været en rigtig god dag. Vi kører til Richmond hvor vi lejer to New Zealandske dvd’er. Whale Rider og Once were Warriers. Rigtig gode 80’er film som gav et godt indtryk af Maori kulturen. Ren hygge med varm suppe, chokolade og selvfølgelig popcorn.

 

Fredag 14. februar – Vest kysten til Fox Glacier

Vi kører videre mod Westland hvor vi gør holdt ved Cape Foulwind hvor en sæl koloni holder til året rundt. Fur sæl ungerne leger rundt imens de voksne dvasker i solen. Vi hygger os med synet inden vi igen er på farten. Vi ankommer til Westport hvor vi kommer omkring et informations kontor. Klokken er 17.00. Her bliver der booket flyvetur over Fox Glacier og Franz Josef Glacier m.m. Vi kom desværre lidt sent, så den kære informationsdame måtte arbejde lidt over… Nå, men vejret så ud til at blive bedst dagen efter så det gjalt bare om at komme af sted og ned til Franz Josef, hvor vi skulle sove. På vejen dertil blev det til en romantisk Valentins burger i bilen til solnedgang 🙂 Vi havde nemlig ikke meget mad til vores store gåtur dagen efter og så kunne vi spare tid på vores 5 timers køretur. Det gik dog ikke så hurtigt at vi ikke fik tid til at stoppe ved Pancake rocks, der bare var super flot! Desuden nød vi turen syd over i høj sol og med flotte udkigspunkter. Turen var bestemt på højde med Great Ocean Road i Australien. Vi ankom sent om aftenen og gik direkte i seng.

 

Lørdag 15. februar – Fox Glacier og Franz Joseph Glacier

Dagen startede med en flyvetur i et lille propelfly – 6 sæder og meget intimt 🙂 Vi var alle meget spændte. Efter en kort sikkerheds introduktion satte vores pilot propellen i gang og vi trillede ud af landingsbanen, mens fårene bræede fra sidelinjen… Lidt syret oplevelse med sådan en lille lufthavn (hvis man kan kalde den det…) Men op det gik og sikke en udsigt. Det var lidt overskyet så vi var nervøse for turens forløb, men det gik hurtigt i sig selv igen da vi kom nærmere bjergtoppene. Der var høj sol på den anden side af bjergkæden og gletsjerne stod frem så smukke at det er svært at beskrive. Først op i 10.000m højde og så over Fox Glacier, videre til Mount Tasman, rundt om Mount Cook, med udsyn over Lake Tekapo, derfra videre rundt om Tasman Glacier og til sidst over Franz Josef Glacier. Efter 200 km og lige så mange billeder på hvert kamera landede vi 45 min senere i den lille lufthavn. Ubeskriveligt flot! Derefter gik det hurtigt videre til Fox Glacier, hvor vi havde booket en heldags gå tur op over gletsjeren. Vi ankom lige i tid til at købe lidt vand og nogle müesli barer.

Vores guide Kurt hentede os i en lille café og vi fik udleveret vandresko og regnefrakker m.v. Bagefter satte vi os ud i en bus og blev kørt en kort tur ud til start stedet for vores vandretur. Den første time gik med at bevæge os op af bjergsiden, da gletsjeren er yderst ustabil der hvor den kælver. Faktisk er flere turister der årligt vil hen og klappe den omkommet der… Da vi var kommet et godt stykke op gjorde vi holdt for at få stålpikke spændt under vores vandrestøvler og en stav i hånden. Så var vi klar til at stå fast på den glatte is. Det første kvarter gik hurtigt, da vi gik langs ½-dags turens rute. Derefter begyndte Kurt at tjene sine penge (som han selv sagde) ved at bruge sin medbragte hakke til at lave trin til os i isen. Stille og roligt bevægede vi os frem på sprækker og højder på gletsjeren.  Enkelte gange blev vi nød til at vende om, da den valgte rute var for usikker eller ændret fra forrige dags tur. Gletsjeren flytter sig en meter om dagen, så meget ændrer sig fra dag til dag. Både Dissing og Brixen fik mulighed for at vise hvor dygtige de var til at bruge hakken. Selv om det regnede på vejen ned var det en super fed oplevelse! Som vi har sagt mange gange så bliver New Zealand bare federe og federe!

 

Søndag 16. februar – Fox til Wanaka

 Endnu en dag hvor der skulle lægges nogle km i campervanen – 264 af slagsen så det var dog kun en kort tur 🙂 Det hele startede med en mindre gåtur rundt om Lake Matheson, der spejlede de rundt om liggende bjerge samt skoven vi gik i, i det rolige vand. Ved et af vores kamera stop rundt om søen så vi en Tuna (ål) ligge på lur i vandkanten. Bagefter blev det til et kort kig på Fox Gletsjeren, endnu engang, da det var flot solskinsvejr her fra morgenen. Herefter gik den mod Haast, hvor vi fik handlet ind til frokost. Den blev i øvrigt spist ved bredden af Haast River, der løber flot mellem to bjergkæder. New Zealand er bare et paradis på den front. Det eneste der får en tilbage til virkeligheden er sandfluerne der bidder hvis man ikke er om sig. Det er efterhånden blevet til flere røde knopper og efterfølgende kløen fra disse små djævelske dyr. Det er nu ikke noget lidt insekt spray og et par lange bukser ikke kan ordne🙂 Turen gik videre og næste stop blev ved Gates of Haast, hvor vi kunne nyde synet af flot eng mellem høje bjerge. 15 min senere gjorde vi vores næste stop ved et fantastisk vandfald. Sådan kan man bare blive ved, men for ikke at skulle køre i mørke og for at vi kunne nå at se lidt af Wanakas aftens liv, gjorde vi kun få stop derefter. Wanaka er en hyggelig lille by med endnu en fantastisk udsigt over en sø.

 

Mandag 17. februar – Wanaka til Te Anau

Anders og Anders var aftenen for inden blevet enige om at der kun var en times løbetur op og ned af den nærmeste bjergtop, så de stod ”tidligt” op og bevægede sig op ad, mens pigerne slappede af og morgenhyggede. 2 timer senere kom 2xAnders tilbage godt trætte, men med et smil på læberne. De havde ikke fundet en sti op så den var gået over marker i første omgang og videre op gennem det tætte buskas… Da de så, efter ca. 1½ time, var ca. 3m fra toppe stødte de på en sti. Den fulgte de mere eller mindre ned og 30 min. senere stod de så ved campervanen. Dog måtte de også løbe gennem et par haver for at komme ned til hovedvejen på tilbage turen. Maiken lavede morgenmad og jeg skrev mail mens drengene pustede ud og gik i bad. Kl. 11 gik turen så mod centrum, hvor vi ville forhøre os om hvordan vi vil få det bedste ud af Milford Sound. Vi besluttede os for at tage med et lille firma (Trips & Tramps), der var et familieforetagende og max. 12 passagerer. Dog skulle vi til Te Anau, da de ikke samlede op i Queenstown og vejret så ud til at blive helt perfekt dagen efter. Så det var bare med at komme syd over. 278 km og 5 timere senere stod vi så i Te Anau. Dagens aftensmad stod på grillet lamseben og en lækker Sparkling Shiraz.

 

Tirsdag 18. februar – Milford Sound

Vi var kommet til et af højdepunkterne – Milford Sound. Vi vågnede op til lavt hængende skyet morgenvejr og var lidt skuffet over at det ikke så helt så godt ud som vejrudsigten havde lovet. Lidt slukøret blev vi samlet op og blev godt overrasket over at vores guide var i super humør og lovede os en rigtig fantastisk dag, som kun få vil opleve. En smule forvirret lod vi os køre frem til Milford Sound hvorfra vi skulle sejle rundt på fjorden. Der var enkelte stop på vejen dertil og ganske som lovet kørte vi ikke i mere en 1 time før solen skinnede fra en skyfri himmel! Shorts og kortærmer blev hevet frem og efter en kort pause blev vi sat på båden og tøffede ud i fjorden. Denne tur var simpelthen fantastisk. Vi sejlede mellem 1000-2000m høje bjerge der med lodrette klipper gik direkte ned i fjorden. Vandfaldende flød ned fra siderne og båden kunne sejle hen til klipperne med kun centimeters afstand, da de lodrette klipper fortsatte flere hundrede meter ned under vandet. Fjorden var 300 m dyb flere steder og et af stederne vi stoppede gik klippen fra 700 m over vandet til 300 under – lodret! Med den blå himmel og solen der kiggede over klipperne kunne vi se solstrålerne klinte hen over bjergryggen. Vandet var næsten spejlblankt og på klipperne ind imellem lå der sæler. I horisonten over bjergene kunne vi se snedækkede toppe og enkelte gletsjere. Vi sejlede i 45 minutter inden vi blev sat af ved et undervands observatorium. Her skulle vi en tur 10m under havets overflade for at kigge på det spektakulære undervands liv. Fjorden er for det meste dækket af et par meter brunligt ferskvand, der gør vandet mørkt nedenunder. Derfor er dyrelivet 10m under havet som på 100m dybde andre steder på jorden. Så vi fik os lige et kig på hvordan havets bund ser ud – fed oplevelse. Nå, men tilbage til overfladen og på en båd igen for lige at sejle 15 minutter mere i det ovenvande vidunder vi var havnet i. Da vi kom i land forhørte vi vores guide om hvordan mulighederne var for en helikopter tur over området. Han kørte os direkte til den nærtliggende landingsbane og minsandten om ikke der var en tur med afgang 10 min senere! Hvor heldig kan man være? Nå, men en hurtig bid brød og så ind i helikopteren. Hvilken tur! Vi susede først ud langs fjorden vi lige havde sejlet på så rundt om et par toppe inden vi landede på en gletsjer. Her tog vi (næsten) alt for mange billeder og nåede også en lille sneboldkamp, inden vi skulle flyve videre. Den stod på fuld fart mod klipper for kun lige at stige i sidste øjeblik og så direkte fald på flere hundrede meter lige bag efter. Det suste i maven og proppede i ørene og vi grinede og havde en af de bedste oplevelser på denne tur (der har dog været så mange at man ikke kan gøre det op). Det var helt sikkert alle pengene værd!!! Bagefter blev vi samlet op af bussen igen og kunne lige nå at gå en helt fantastisk tur op på Key Summet (918m højde) med udkig over Lake Marian. Efter endnu flere billeder og 2 timer var der varm te og kaffe til os på p-pladsen inden turen gik hjem ad igen. Denne gang var der sol hele vejen hjem. Godt trætte sluttede vi dagen af med en super lækker aftensmad på en af de lokale restauranter.

 

Onsdag 19. februar – Te Anau til Queentown

Denne dag sov vi længe og kørte stille og roligt op mod Queenstown, hvor vi ankom godt sultne ved 2-tiden. Vi besluttede os derfor at køre til Gondolen, kørte med den op til et udkigspunkt, hvor der også er en restaurant. Her spiste vi en lækker buffet og nød udsigten over byen. Der er virkelig godt gang i Queenstown. Hvis der er noget man kunne tænke sig at gøre kan man gøre det her. Der er alt fra Skydive, Bungy Jump til minigolf og fisketure. Kun fantasien og økonomien sætter grænser her 🙂 Vi nød det hele fra oven (der kom den ene paraglider (faldskærmudspringer) efter den anden ud for hvor vi spiste). Efter maden tog vi en lille gokart tur ned af noget af bjerget vi sad på for bagefter at køre med gondolen ned igen. Så stod den på shoppetur rundt i byen.

 

Torsdag 20. februar – Queenstown til Cromwell til Queenstown til Alexandra

Vi ville have været nordpå og gå tur ved Mt Cook og se Lake Tekapo, men et uvejr fra Australien var kommet til New Zealand og det ville vare ved de næste 3 dage. Vi blev anbefalet ikke at tage nordpå for uvejret i bjergene er værre end inde i landet og langs østkysten. Vi valgte af tage sydover til østkysten, til Dunedin. Vi skulle lige handle de sidste ting ind i Queenstown bl.a. regnjakker for det regnede og de lovede regn hele dagen.  Planen var at stoppe ved Alexandra by og tage resten af turen til Dunedin i morgen. En times kørsel fra Queenstown ved den 100 år gamle hængebro Kawarau stoppede vi for at se folk springe Bungy jump. Dette sted betragtes stadig som det originale sted at springe Bungy Jump. Vi fortsatte videre. En halv time før Alexandra kom vi til at snakke om vasketøj. Hvor var vores vasketøj…? Det lå stadig i vaskemaskinen i Queenstown. Vi måtte nu hele turen (1½ time) tilbage til Queenstown for at køre akkurat samme vej tilbage til Alexandra. Heldigvis var naturen dertil flot. Vejret var videofilm vejr så vi lånte 2 film og brugte aftenen foran fjernsynet i cambervanen.

 

Fredag 21. februar – Dunedin

Vi vågnede til regn, men det vidste vi jo, for det ville jo regne i 3 dage i træk. Vi så en morgen film og begav os derefter mod Dunedin. En 4 timers køretur, men selv i regnvejr er New Zealand fantastisk at kikke ud på. Det blev lidt sent inden vi ankom, men dog lige tids nok til at høre sækkepibekoncert i gaderne og nå på turistinformationen for at høre om muligheder for en pingvin tur om aftenen. Først kunne vi dog lige nå omkring et Albatros Center og koloni. Disse store fugle svævede rundt om os og vi fik dem set på meget tæt hold. Super fed oplevelse. Bagefter gik turen til de sjældne gul øjede Pingviner hvor vi først fik en lille introduktion til hvordan det går de gul øjede pingviner rundt om i verdenen (åbenbart ikke så godt da de er en yderst truet dyreart…) og bagefter en rundtur. Her var der rig mulighed for at se dem og det blev til en del fotos. De er nu godt nok søde de små størrelser 🙂 Vi endte på en lille campingplads tæt på og gik hurtigt til ro.

 

Lørdag 22. februar – Dunedin til Temuka

Planen var at få set lidt af Dunedin inden vi kørte nord på. Vi sov lidt længe, men var inde i byen til nogenlunde god tid alligevel. Vi så banegården, en katedral, universitetet og verdens stejleste vej. Sidstnævnte var godt nok stejl. Anders mente at han skulle løbe der op, hvilket var mere end nogle af bilerne der forsøgte at komme op kunne klare. Tre gutter på cykel fik også kæmpet sig op – de måtte zig zagge næste hele vejen op 🙂 Bagefter gik turen mod Temuka, hvor vi ville sove for natten. Inden stoppede vi ved Moeraki Rocks, der er nogle interessante stenformationer. De er kugle runde og op mod 1-2m i diameter. De lå flot langs vandkanten af havet. Bagefter kørte vi videre til et osteri, hvor Dissing og jeg var på smags tur. Der blev også købt en enkelt ost. Da vi var nået den halve vej kom vi på en omvej (formodentligt pga. oversvømmelser af vejen). Det blev til en 60km omvej, hvor dele af vejen var så oversvømmet at vi måtte bruge modsatte kørebane. Det så ud til at være op mod 30-40 cm dybt vand nogle steder. Men vores (næsten) terrængående campervan klarede det med stor stil! Vi var meget stolte🙂 Flere biler holdte i vejkanten så det var ikke bare lige at komme igennem.

 

Søndag 23. februar – Temuka til Christchuch

Vi skulle nå et godt stykke vej i dag, så vi måtte tidligt op. Turen gik af rute 74/1 op gennem et fladt landskab med sorte Jersey køer. Første stop var det efterhånden obligatoriske besøg hos I-site (turistkontoret) i Christchurch. Vi fik booket en hval tur i Kaikoura, en delfin svømmetur på halvøen Banks ved byen Akaroa samt en 4 retters middag i en sporvogns restaurant. 

Christchurch opleves flot på toppen af Port Hills og i stedet for gondolen op tog vi en god og blæsende vandretur til toppen. Belønningen var et flot udsigt over Christchurch by og opland, østkysten og udsigten til havne/bjergbyen Lyttelton. Efter en god milkshake/smoothie, 360 graders panorama udsigt og et lille museumsbesøg spurgte Maiken hvor hurtigt vi kunne komme ned igen til fods. Inden hun næsten havde sagt ordene var Anders og Anders væk. 15 min. senere stod de for foden af bjerget med rygende fødder. Opbremsningen ned af bjergstien havde skabt så meget friktion mellem fod og sko at vabler næsten var uundgåelige.

Efter gåturen kørte vi ad snoede bjerge gennem græs og skov beklædt vulkan bakkelandskab. Vi oplevede rekord mange sving men blev belønnet med spektakulære sten og bakke formationer samt indbydende bugter. Sen på aftenen kørte vi ind i Akaroa, en tidligere fransk by ved bugten med små fransk inspirerede butikker og hyggelige caféer. Aftensmaden blev lavet og vi gik til ro da vi skulle tidligt op og svømme med delfiner.  

 

Mandag 24.februar – Akaroa til Christchurch

Halvtynget af et par tunge regnskyer og tåge og en smule søvn i øjenkrogen ringede vi til udbyderen af delfin turen for at rykke tidspunktet for turen. De svarede desværre ikke deres telefon så vi startede autocamperen og kørte til havnen i Akaroa indstillet på at få en god oplevelse trods regn og tåge. Ved skranken hos udbyderen meldte de turen aflyst på grund af for høje bølger. Ikke den største skuffelse for os da vi helst ville svømme med delfinerne i roligt og solrigt vejr.

I stedet for svømmeturen tog Anders en kompensations svømmetur i den lokale pool i meget frisk (koldt) vand mens resten fik ordnet praktiske ting på nettet. Vi bestemte os for at besøge det Anarktiske Center hvor Anders og Maiken (igen) gik i barndom og underholdte sig selv  (og evt andre) med de mange forlystelser. Centeret er bygget op som et oplevelses center så vi startede med en simulering af de 4 årstider på Antarktis (kunstigt lys som solen og sæbebobler som sne) så en polar storm i 40 km/t blæst og 10 graders kulde med udleverede termo jakker). Heldigvis var der en is rutsche bane som var en oplagt foto mulighed for legebørnene.  Derefter så vi blå pingviner. De (altså pingvinerne) var en smule dovne så vi fik den flinke dyrepasser Bob til få dyrene i bassinet i bevægelse så vi kunne blive underholdt. Vi fik en god snak med Bob om lille Danmark og Bob fangede også en pingvin til os så vi kunne se den tæt på. Næste stop var lidt plancher om livet og naturen på Antarktis samt udstyr og udstoppede dyr inden højde punktet kom: 5 år har det taget at lave en 30 min. naturfilm om Antarktis, filmen blev vist på en kæmpestor skærm med højkvalitets surround lyd. En sublim oplevelse med betagende billeder af naturens samtidige styrke og skønhed filmet fra helikopter. Sidste oplevelse var en køretur med en ægte Hägglund terrængående vogn som bruges på Antarktis. Vi fik set (og mærket) køretøjets fulde potentiale. 50 km/t på lige vej, 40 grader stigninger, hurtige sving i ujævnt grus terræn og svendeprøven, 3 km/t kørsel i vand til vindues kanten. Meget imponerende og stærkt vanedannende.

Efter en underholdende eftermiddag kørte vi fra lufthavnsområdet ind mod Christchurch centrum for at indlogere os og gøre klar til middag og tur på den rullende restaurant. En anderledes og hyggelig måde at få en guidet tur i byen på og spise samtidigt.

 

Tirsdag 25.februar – Christchurch til Hammer Spings til Kaikoura

Vi ville hurtigt af sted denne morgen, så vi kunne komme til Hammer Springs og få vores massage. Vi havde booket en privat spa og massage til at starte med. Vi nåede lige derop til tiden og nærmest løb til vores private spabad og slappede så bare af i nogle timer her….skønt!

 

Onsdag 26.februar – Kaikoura

Vi havde en fantastisk dag i Kaikoura. Morgenen startede med godt vejr og et par telefonopringninger der sikrede os en delfinsvømmetur. Efter en briefing sejlede vi ud på havet og pludseligt dukkede 100-150 delfiner op af vandet. Vi gled hurtigt ned i vandet og snorklede hen til delfinerne. Når vi kiggede ned i vandet kunne vi se masser af delfiner, fantastisk.

Om eftermiddagen sejlede vi ud og så Kaskelot hvaler (Sperm whales). Vi oplevede et møde med hvalerne 5 gange og så 4 neddykninger. Hvalerne er kun oppe ved overfladen i 5-10 minutter så vi skulle skynde os hen til hvalen hver gang de blev spottet af vores hval spotter. Vi havde en hyggelig eftermiddag med vores fantastiske delfin svømmetur i baghovedet.

Aftenen stod på fiske fast food på den lokale fiske grill bar hvorefter vi kørte de 2.5 time tilbage til Christchurh.

 

Torsdag 27.februar – Christchurch

Vi startede morgenen med at rydde op i campervanen og mens gutterne så AAB vinde i UEFA mellemrunden kørte pigerne til lufthavnen og afleverede camperen. Derefter tog vi afsked med hinanden og alle var enige om at vi havde haft en fantastisk ferietur rundt i New Zealand.

 

 

Anders og jeg blev yderligere 5 dage i Christchurch hvor vi efter 30 oplevelses fulde dage bare trængte til at slappe af inden de næste 2 måneders rejse forude. Derved blev det til en 5 dvd’er og diverse film nydt i vores lille lejlighed hvor vi havde alt så vi ikke behøvede at bevæge os ret meget:) Fik dog de sidste par dage set mere til byen og fået lidt vitaminer til hjernen på de forskellige museer med efterfølgende afslapning i parken bagefter.

New Zealand

New Zealand – Nord Øen – Februar 2009 Søndag 1.februar – Coromandel Peninsula Vi tog… | Læs mere

Visninger

45

Kommentér

Opret profil