Manila

18. Marts – Manila 2009
Vi kom op og afsted med fly fra Kuala Lumpur/Malaysia til Manila/Philippinerne. Det tog 4 timer at flyve, samt 3 timer mere med bus da Air Asia ikke lander i midtbyen. Her var vi havnet midt i et hvirvar af mennesker. Der bor 88 millioner på Filippinerne hvorafnæsten 10 millioner bor i Manila. Det mindede mig om Syd Amerika, som første indtryk. Vi fik hyret os en taxi til alt for mange Piso, til vores hostel. Vi fik tjekket ind på “the Friendly’s Guesthouse” i bydelen Malate hvorefter vi tog et hurtig tiltrængt bad inden vi gik ud for at opleve byen. Vi skulle lige vænne os til trafikken, da de heller ikke i dette land kører efter reglerne, men mere om der er plads. Vi startede med at få os lidt lokalt mad på fortovs cafeen overfor hostelet. Vi havde ingen ide om hvad vi bestilte men det smagte godt. Vi gik til Turist informationen for at høre lidt om byen og om hvordan vi kunne komme til Banaue for at se ris terrasserne. De var yderst behjælpelige og vi fik bestilt en busbillet til dagen efter (Kl. 22.00) med Auto-Bus, samt snakket om det halve af Filipinerne 🙂 Vores hostel ligger i bydelen Malate som er den turistede del med massere at restauranter og natteliv. Vi besluttede at vi ville finde en restaurant i området. Efter at have gået lidt rundt i gaderne endte vi tilbage i nærheden af hostelet på en spansk tapas restaurant. Ikke ret lokalt med med rigtig god mad og mænd der spillede på guitarer. Hængte ud på hostelet om aftenen inden vi kravlede under dynen.

19. Marts – Manila
Vi kom tidligt op og fik spist morgenmad inden vi begyndte at begive os ud i byen igen. Vi havde en plan om at skulle se den gamle bydel og komme omkring Rizal Park. På vej til Rizal Park blev vi forfulgt af en kusk og hans hest der ville guide os rundt i Rizal Park. Han forstod helt tydeligt ikke ordende “No thank you”, da han kørte i modsatte retning af en stærkt trafikkeret vej og blokkerede for os så vi ikke kunne krydse gaden… Utroligt hvad man ikke vil gøre for at få et par turister på køretur. Vi slap af med ham ved at gå om bag en bus og lave det gamle snyd dine børn trick ved at vende om og gå modsatte vej og så hurtig op over en kantsten og ind i parken… Det måtte have været ret morsomt at se på 🙂 Nå men inde i parken var der fuld musik fra de mange højtalere der spillede amerikanske kærligheds sange og country music. Det var meget varmt, så da vi så den kinesiske have inde i parken satte vi os lidt i skyggen og slappede af sammen med en del andre lokale og turister.
Lidt senere gik vi gennem porten til den gamle bydel (Intramuros). Denne bydel er omkrændset af en klassisk bymur som vi kender det fra Spanien (sjovt nok bygget af spaniere ;)).Filipinerne har været besat af spaniere i omkring 300 år dog er der ingen her som taler Spansk. Herefter var de frie i en mdr før Amerikanerne ovetog magten. Dog hjalp Amerikanerne til god uddannelse og bedre vilkår så de er velset her. Derfor anser de også dem selv for værende uafhaægige da Amerikanerne kom i 1898. I øvrigt så bliver alle hvide kaldt Amerikanos hvis de ikke kender deres nationalitet. Manila har været hærget af tyfoner, tornadoer, jordskælv, flodbølger og en hel del overfald fra stormagter rundt om i verdenen. Det har betydet at byen er blevet ødelagt gang på gang. En af portene var af disse grunde genopbygget 6 gange over 75 år… Sidst var under 2. verdenskrig, hvor japaneren kom. Utroligt at der stadig står nogle oprindelige bygninger tilbage. Bl.a. kirken San Augustin, som vi desvære ikke kunne komme ind og se p.g.a. bryllup. Ellers fik vi set det meste af de store serværdigheder, såsom Fort Santiago, Manila Cathedral, Casa Manila og vandring rundt på de gamle mure. Efter Intramuros, gik vi ned til havnen og fandt en hyggelig, men blæsende, restaurant, hvor vi fik lidt sushi og en kold kokosnød. Videre gik det langs havnefronten, hvor vi sammen med en del andre fik set solnedgang – super flot! Herefter gik turen tilbage til vores Hostel for at hente vores bagage og køre ud til busstationen hvorfra bussen mod Banaue afgik fra. Vi var der næsten 2 timer i forvejen (skulle være der min. 1 time før), og fandt et lille sted at spise aftensmad. Jeg var ikke så glad for de mange kakkelakker der kravlede rundt under trappen, men maden gled da ned og vi fik ikke ondt i maven 🙂 Bagefter sad vi og ventede ved bustationen, hvor jeg igen fik ført tankerne til Syd Amerika. Der lugtede nemlig ret meget af affald og så kørte fjernsynet på fulde drøn på et sprog vi ikke helt forstod… Endelig kom bussen (sikke en skrammelbus). Vi fik os pladseret på vores sæder og efter lidt tid begyndte vi at køre. Der blev dyttet, bremset og dyttet lidt mere mens musikken bare drønede derud af over højtalerne. Vi ramte ikke nogen biler og kom helskinnet til Banaue med lidt søvn i baggagen.

Læs mere om Banaue under Banaue.
22 marts. – Manila.
Kl var 6 om morgenen så vi besluttede at få sovet lidt ovenpå bus fra Banaue tilbage til Manila. Morgenmaden spiste vi på noget der minder om Starbuchs. Derefter gik vi bare rundt og kiggede på gadelivet og den daglige trummerum. Vi kom forbi turist kontoret igen og bookede en 1 dags tur til dagen efter som tager en med på jeepney fabrik, en kirke, en vulkan og ananas plantage. Vi fik også lige postet nogle breve til Australien som var en større omgang da vi måtte til 3 skranker før vi havde frimærker. Var et smut i China town hvor vi så nogle kirker og shoppede. Vi spiste frokost på Filippinernes svar på Mac Donalds. Herefter havde vi ikke flere planer og da jeg havde haft blæner i håndfladen siden jeg kom til landet besluttede vi at tjekke op på det. Apotekerne viste ikke hvad det var så vi tog på hospitalet (kom lige forbi et) der vrimlede med mennesker og vi viste ikke om der var styr på mængden så vi spurgte en læge der kom forbi. Hun tog os med ind i Dengue afdelingen hvor en lille pige fik drop, en anden græd og andre ventede på at det blev deres tur. Vi fik nogle papirer vi skulle udfylde og blev også bedt om at vente. Væggene var fyldt med store plakater som forklarede hvordan man opdager symptomer på dengue. Jeg kunne ikke forstå at vi var endt i dengue afdelingen og var meget glad for at jeg ikke var mere syg og skulle opereres i et land som dette. Symptomerne for denque kunne være kløe, udslet, feber mm. det blev vores tur og lægen stillede en masse spørgsmål: har du rørt ved hunde, planter, brugt andet sæbe end normalt, blevet stukket af myg….mm. Jeg kunne vælge at få taget en blodprøve på Dengue eller se tiden an. Jeg valgte at se tiden an og fik en recept på nælde feber. Efter at blive vejet og fået betalt gik vi, nu registreret i systemet;) Vi kunne ikke finde et apotek der havde de piller jeg skulle have og endte med at tage ud i det meget store shopping center med moderne restauranter, butikker og ja selv en skøjtebane. Vi fik købt piller og et snorkelsæt til vores kommende 7 dages cruise tur med det tidligere danske skole skib.Vi fandt en spansk/Cubansk restaurant hvor vi spiste og drak store drinks inden vi tog tilbage til hostelet for at sove.23 marts – Manila.
Vi spiste morgenmad på hostelet inden vi blev samlet op af vores guide. Udover os var der en mand fra USA. Vi kørte ud til kirken med det kendte bambus orgel (eller i hvert flad kendt i landet) vi havde et stop ved en frugtbod hvor vi købte nogle ukendte frugter og guiden kørte os hen til en flod hvor vi fik et glimt af Manilas virkelige slum i bydelen Quezon city. Man anslår at mindst 5,2 millioner eller flere end 30 millioner filippiner lever i akut fattigdom. Ifølge de officielle tal lever 18,7 procent af befolkningen på i alt 78 millioner for under en dollar om dagen:( Vi kom videre til Jeepney fabrikken hvor bilerne nu bliver lavet fra bundet med dele sendt fra Japan. Sæderne blev fyldt ud med kokoshår og efter en gang malling og fancy pynt stod de flotte færdige og klar til salg. Der er over 20.000 af dem i landet. Det var blevet fokost tid og vi kørte gennem flot natur ud til en restaurant med perfekt udsyn til en vulkan. Havde vi haft råd havde vi booket en tur ud til vulkanen hvor man kunne bestige den, men i dag måtte vi nøjes med en diset udsigt fra restauranten. Maden var dog rigtig god og efter fyldte maver kørte vi tilbage mod centrum. Vi havde lige endnu et stop ved en ananas plantage med smagsprøver. Så var turen slut. Det havde været en stille og rolig dag og hvor var det rart at have en guide med til at fortælle imens vi bare skulle følge med. Udenfor shopping centeret ligger et pizzaria og vi besluttede at tage os en Italiensk aften. Fik super gode pizzaer inden vi gik over på den anden side af gaden til en internet cafe for at printe vores vouchere til vores næstkommende nat på hotel Ochid garden og voucheren på vores 8 dages cruise tur.24. marts – Manila.
Vi sov længe, nød en god morgenmad og tog til shopping centret. Vi ville gerne have købt en lille bærbar computer men det var dyrere end at købe den i DK så det kom vi fra igen. Kiggede også på telefoner men fandt hurtigt ud af at elektronik ikke er billigt i landet. Tog tilbage til hostelet og tog så alt vores happengut og gik ned på gaden for at finde en taxi. Taxi chaufførerne ville dog havde alt for mange penge ud af os så jeg til sidst blev irriteret og bestemte at vi bare gik. Det var kun en 20 minutters gårtur men det var varmt og Anders havde noget mere oppakning end jeg. Vi nåede nu frem til hotellet med aircon, pool og meget gode værelser. Vi tjekkede op på om vi nu havde alt til vores næste tur og besluttede at finde en hæveautomat og købe noget mere vand og brød. Heldigvis var der en lige omkring hjørnet og vi fik styr på det hele. Kom tilbage til hotellet og ventede på at skulle mødes med Henriette som var skyld i at vi var her. Det var helt vildt fedt at gense Henriette efter 1 år men det blev i første omgang kort da hun jo var på Philippinerne pga sit arbejde og hun havde en aftale med en hotel ejer. Vi smuttede tidligt i seng da vi ville blive hentet kl 7.00 dagen efter.

25. marts – Manila transfer til Coco beach
Kl 7.00 fik vi hotellets morgenmad pakket i en pose til at tage med i minivanen. Vi sad alle 3 og ventede imens vi rigtig fik sludret da et års sladder skulle indhentes. Heldigt for det, da vores taxi ikke ankom lige med det samme. Endelig ankom den og vi kom ind til vores rejse fæller og turen gik mod Batangas. Det var ikke nogen køn tur men meget fattigt og sikkert meget Phillipinsk. 30% af befolkningen lever under fattigdoms grænsen:( Landets kultur er en kæmpe kontrast til vores kommende ferie dage. Der er 7007 øer på Philippinerne og de næste 8 dage skal vi besøge en ny hver dag. (en ø mindre ved højvande;) Vi ankom til Batangas hvor en lille traditionel lokal båd ventede, og da endnu en minivan ankom med resten af vores rejse fæller, sejlede vi mod Coco beach en times sejlads væk. Vejret var dejligt, havet roligt og vi fik os vores første øl (San Miguel som har deres egen øl fabrik her) ovenpå vores knap så gode medbragte morgenmad:) Man kunne rigtig mærke hvordan alle var glade og spændte på deres kommende feriedage.
Læs mere om Coco beach og sejltur til øerne i en af mine andre rejse beskrivelser.
3 april. Transfer fra Coco beach til Manila

Vi sov længe, spiste morgenmad og fik pakket vores ting inden vi blev samlet op af en lille lokal båd der sejlede os ind til fastlandet igen. Havet bølgede og mange blev søsyge på sejlturen. Anders og jeg, som de eneste turister, havde det heldigvis fint og nogle lokale var meget misundelige:) På land kom vi videre med minivan til Manila centrum hvor vi fandt tilbage til vores hostel. Vi tog den sidste tur i shopping centret hvor vi også spiste. Der var vores sidste aften i Philippinerne og hvor havde det været en fantastisk oplevelse

Filippinerne

Praktiske oplysningen omkring Filippinerne kan bla. læses på disse links:Filippinernes historie: http://www.leksikon.org/art.php?n=2940Visum regler. http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerdinRejse/UdenlandskeVisumregler/Filippinerne.htmRejsevejledninger: http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerdinRejse/Rejsevejledninger/RejsevejledningFilippinerne.htmHusk… | Læs mere

Visninger

205

Kommentér

Opret profil