Durban, Dragensberg bjergene og Lesotho

14. april – Durban

Denne morgen spiste vi morgenmad ved poolen imens en flok aber krydsede haven. Inden vi kørte fra byen, tog vi lige et smut forbi en gammel britisk fæstning, der var lavet om til museum. Vi så det dog kun udefra inden vi kørte mod Durban. Efter 2 timers kørsel holdte vi ind ved en stor flot strand. Jesper fandt en plads udenfor bilen og jeg en plads på en af stenene på stranden. Vi havde begge haft det dårligt i bilen hertil. Inden vi kørte videre købte vi en stor pose med avocadoer af en lille dreng for ingen penge. Det viste sig også at de var langt fra modne og måtte ligge længe før brug. Vi kom frem til Durban hvor vi indlogerede os på Hostel Vila Monte Berico. Et fantastisk hostel tæt på byen. Da Jesper og jeg stadig havde det dårligt tog vi en lille slapper inden vi tog ind til Shaka Marine World på havnefronten. Vi hyggede med at kigge på de mange dyr inden vi shoppede i alle butikkerne i centret. Jeg fandt mig en bænk imens de andre shoppede. Vi spiste hjemme på hostelet hvor vi også fik skrevet lidt mails og kigget i rejsebøgerne for hvad der skulle ske de kommende dage.

15. april – Durban

Jesper og jeg havde fået det bedre og vi tog ind til byen hvor vi så en Moske og et stort marked. Der var simpelthen alt på markedet og udenfor blev der solgt dyre knogler og andet garanteret ikke lovligt. Vi fandt det vældig morsomt at der var skilte som beskrev om man måtte ”prutte” om prisen eller ej. Nu vi var i Durban skulle vi da ind på Nelson Mandela museet hvor vi fik en god information om Syd Afrika apartheid.

Resten af dagen havde vi ingen planer og besluttede at tage tilbage på hostelet og spille kort og nyde solen i haven. Vi fandt en hyggelig Indisk restaurant om aftenen med god stærk mad og frugt Lassé til. Det var godt maverne var blevet gode igen med alt det stærke gode mad den nu blev fyldt op med. Resten af aftenen blev de næste dages planer planlagt og turen skulle nu gå mod Dragenberg bjergene som ejeren af hostelet havde foreslået os. Han var i øvrigt rigtig hjælpsom.

16. april – Durban, Dragenberg

Vi kom op og efter morgenmaden kørte vi mod Dragenberg bjergene. Ca. 1 timer fra Durban holdte vi ind på en benzin station, eftersom Anne nu havde fået det dårligt. Nogle timer efter ankom vi til Giant´s Castle ved Ukhahlamba Dragenberg park hvor vi bookede en guidet tur ud til nogle gamle stenmalerier. Anne besluttede at blive i bilen da hun stadig er dårlig. Vi andre kom af sted sammen med en hel skoleklasse på tur. Vi gik af små stier med den flotteste udsigt af bjergene omkring os. Efter lidt tid kom vi frem til malerierne som bliver holdt på afstand af en træbro, hvor vi måtte nøjes med at se dem fra. De ældste er op til 5000 år gamle. Nogle viste de tidligere mennesker der boede her andre viste dyr og ind imellem var der figurer af blandet dyr (eland) og menneske. Eland er et hjorte lignende dyr med spiralformede horn og blev anset for at være et stærkt og spirituelt dyr. Dyrene blev tegnet ud fra hvad de indfødte så når de opnåede trance igennem dans. Derfor disse uvirkelige skabninger af dem selv.

Efter en flot tur langs floden tilbage til bilen gjorde vi os klar til en 2-3 timers kørsel mod det nordlige Dragenberg. På vejen dertil havde den lokale skole ringet klokkerne til fri og i flere kilometer kørte vi stille forbi alle skolebørnene på vej hjem fra skole. Flere skolebørn har lange ture til og fra skole til fods hver dag. Vi så børn i den samme skoleuniform på en strækning på 25 km. 

Vi ankom til Amphitheatre Backpackers Lodge sidst på eftermiddagen, hvor vi startede grillen til hygge ved poolen. En arrangeret tur gruppe har stop her i nat og har taget det meste af grillpladsen, men vi fandt en plads og nød igen at kunne grille. Det var efterhånden blevet lidt af en nationalre. Vi besluttede at booke en 6 timers gåtur til dagen efter og samtidig en 1 dags tur til Lesothe dagen efter igen. Vi havde ikke betalt for at kunne køre til Lesotho i den lejede bil, så vi var glade for at kunne opleve lidt af landet på denne måde.

17. april – Dragenberg, Royal Natal NP

Turen skulle starte kl. 08.00 hvor vi sad klar med vores oppakning for dagen. Vi fik udleveret vores frokost til turen og sad bagefter og ventede på at de sidste skulle få snøvlet sig sammen til at møde op. En halv time senere kom vi af sted. Vi havde et benzinstop hvor vi også lige fik købt lidt vand og snacks til turen. Vi ankom til startstedet, Thendele, som bestod af et lille stenhus med 2 toiletter. Så startede den 6 timers Tugela Gorge tur, hvor vi skulle op til toppen af det 947 meter høje vandfald og op til et udkigspunkt med fantastisk udsigt over Amphitheatret. Der gik ikke længe før jeg tænkte at dette var den flotteste natur jeg endnu har set i Afrika. Vi gik på en lang række på en lille sti med ca. 8 andre. En gruppe hvor nogle var fra Syd Afrika og andre  fra Europa. Vi var omringet af den skønneste natur og det var svært at vælge hvad der skulle tages billeder af, da alt bare er SÅ flot. 

Efter ca. 45 min. bad guiden os tage en pause og vi satte os ned, hvorefter han pegede op ad en kløft, fyldt med store og små sten. Det lignede usandsynligt meget et stenskred. Han fortalte at vi skulle kravle op til toppen gennem denne kløft. Fedt tænkte jeg. Vi havde snakket om selv at gå turen uden guide, men vi havde aldrig selv tænkt på at gå op ad kløften, så det var godt at vi valgte den guidede tur. Vi kom af sted med godt mellemrum af hinanden, hvis nu nogle sten skulle rasle ned. Det var lige med at få fodfæste og vi kravlede alle rundt fra sten til sten og lidt hårdt var det da, inden vi nåede toppen, men sikken en belønning vi fik. Vi var kommet op i 3200 meters højde til et stort fladt plateau. Jeg fik en hurtig association til Grand Canyon i USA. Vi havde udsigt ud over landet Lesotho på den ene side og Syd Afrika på den anden. Klippesiderne stod med et lodret fald på mod 8-900 meter nede under os. Wow hvor er det bare vildt flot og lidt skræmmende.

De vovede satte sig med benene ud over kanten og nød deres frokost. Anders skulle lige hen til kanten for at kigge ud over. Han kravlede derhen og lå på maven for at kigge ud over kanten og ned i dybet.

Vi nød madpakken i de rolige omgivelser, lidt væk fra kanten og de andre i gruppen, inden vi igen bevægede os videre mod vandfaldet. Vi gik over det flade terræn indtil vi kom til vandfaldet. Der var ikke meget vand, men lidt vand faldt der da ned her fra toppen. Her holdte vi pause ved nogle vandhuller og en lille bæk, der på andre tider af året rummer vandløbet til Afrikas højeste vandfald på 947 meter. Nogle af Syd Afrikanerne hoppede i vandhullerne mens vi andre kun smed skoene og dyppede tæerne i det kolde vand. Vi kunne ikke komme højere op end vi var og vi var alle glade for at vi ikke skulle samme vej hjem. Guiden tog os videre og ja da vi ikke skulle gennem kløften hjem var der kun bjergskråningen tilbage. Efter endnu en kort gåtur tværs over plateauet, kom vi til den lodrette klippevæg. Her var der blevet hugget 2 jern stiger ind i klippevæggen og dem skulle vi nu kravle ned af. Vildt – godt jeg ikke har højdeskræk. Den første stige var forholdsvis kort, men stadig en udfordring da det var første tur. Man kunne ikke se bunden før man havde kravlet nogle meter ned af stigen. Anden stige derimod var vel omkring 30 meter.

Det var en spændende tur ned og efter at alle var kommet sikkert ned gik det tilbage af mod parkeringspladsen. Vi så aber og Rock Dasier på vejen tilbage og selvom noget af turen tilbage var af samme sti som på udturen var det lige så nyt og flot som 6 timer tidligere.

Vi havde bestilt aftensmad på hostelet så det skulle vi ikke tænke på. Vi syntes det havde været en rigtig god tur. Vi var godt trætte af alt den friske luft så vi slappede bare af inden vi gik i seng.

18. april – Dragenberg, Lesotho.

Vi mødtes igen udenfor hostelet inden turen gik mod Lesotho. Lesotho er verdens 3 fattigste land og de er langt fra vant til turister. Pengene vi havde betalt for turen skulle bruges til opbygning af nye lokaler til byens skole. Efter 2 ½ times kørsel ankom vi til grænsen hvor vi fik et stempel og så var vi i Lesotho. Asfalt vejen blev erstattes af grus og vi kørte af hullede veje mod en lille landsby, hvor kun gæster fra vores hostlel kommer som turister. Vi havde fået af vide at vi ikke må give børnene noget, for ikke at opdrage en tikker kultur. Byens børn fulgte efter os på vores gåtur rundt i området. Ved en stor sten stoppede vi for at spise frokost. Lidt derfra kunne ses resterne af hulemalerier. Vi var ca. 20 mennesker af sted og ikke alle havde hørt at man ikke burde give børnene noget, hvilket irriterede mig. Det viste sig også senere at nogle børn spurgte mig efter hår elastikker mm. Jeg ville gerne give dem noget, men syntes også det er rart at man kan komme et sted uden at blive overfaldet af børn der vil have noget fra en. Denne by havde det godt taget i betragtning af mange andre steder i landet. Vi havde alle troet at vi ville komme til et sted som var mere uberørt og var lovet en lille turist gruppe (vi var over 20). Bortset fra det var det et dejligt sted, med igen fantastisk natur, dejlige børn og ja så bryggede de deres egen øl. Traditionen er at når øllen er klar til at blive drukket sætter familien et hvidt flag op i et træ og byen befolkning samles. Havde flaget været rødt havde det været sjov tobak og hvis det havde været grønt var der sjov tobak i øllet Vi var heldige at komme forbi et hus med et hvidt flag og mange var allerede ankommet for at drikke. Vi fik én stor plastic bøtte i hænderne, som blev sendt på omgang. Der lå en død flue i toppen sammen med et sort hår. Alligevel smagte jeg en lille slurk af bøtten og sikke en smag. Det smagte nærmest som hvis man drikker af et askebæger med væde i… puha! Det smagte af skod Sjovt nok stod der skrevet på plastic bøtten ” pure tobacco snuff”. Gad vide om det ikke var en af ingredienserne?? Befolkningen var dog rigtig glade for det og stemningen var god. Tænk hvis det røde eller grønne flag havde været oppe, så havde alle været skæve! Vi kom tilbage til bilen. Det næste stop var jeg ret spændt på. Vi skulle besøge byens medicinmand. Vi fik fortalt lidt om livet i byen og vi kunne bagefter spørge medicin manden om spørgsmål. Han virkede meget genert og kiggede ikke os andre i øjnene når han talte. Han havde været udenfor landsbyen, hvilket de andre landsbybeboere ikke havde. Det havde givet ham bedre viden. Det var noget specielt at være blevet udvalgt som medicin mand, men også svært. Om halsen hang en fod fra en leguan, et horn fra et andet dyr og noget hår fra et tredje dyr.

Efter et spændende besøg kom vi videre til et lille hus, hvor vi blev tilbudt smagsprøver på deres lokale mad. En slags bulgur/ris med en grøn masse af persille, koriander, basilikum og andre grønne krydderier, blandet godt op med olie. Det smagte vildt godt og skulle spises med fingeren fra samme tallerken. Vi stopper også ved byens ”supermarked” (mest en lille bod i et hus der kan låses af om natten). Her købte vi den sidste lokale øl Maluti. Derefter gik turen hjemad igen. Vi passerede mænd på æsler og damer med bundter af brænde på hovedet. Et sted blev vi bedt om at stige ud af bilen for at være sikker på at bilen kunne kom over et vandhul uden at sidde fast. Både bil og passagerer kom sikkert tilbage til hostelet.

Vi satte os ind i bar området og spillede noget kort til nogle Syd Afrikanske øl. Bagefter ville jeg gerne have været på nettet, men det var optaget så Anders og jeg så en film i stedet med nogle andre. Da vi kom ned igen fandt vi Jesper og Anne i spa badet med hver deres drink i hånden. Vi fik en øl mere inden vi gik i seng.

19. april – Køretur til Port Elizabeth. 

Denne dag var en LANG køredag på ca. 1050 km og startede meget tidligt. Vi kørte ved 9.30 tiden forbi kæmpe solsikke marker, lidt senere stod der strudse og spiste og senere endnu så vi små byer, bygget under apartheid af regeringen, til at huse de sorte. Det var rækkehuse der alle var ens. Vi kom forbi mange byer med skilte i lygtepælene hvor de reklamerede for bl.a. ANC og DA. Den 22. april skal der være valg, så der var også mange tilhængere på gaden især ANC tilhængere sås i deres gule og grønne T-shirts. Vi holdte på et tidspunkt ind på en rasteplads da der var noget på bilen der larmede. Det viste sig at pladen under køleren var gået løs og ramte asfalten. Vi skubbede den på plads i håbet om at det var nok. Herefter spiste vi inden vi kørte videre. Lige inden vi ankom til Port Elizabeth krydsede vi ørken med høje sand bakker. Vi var glade da vi endelig ankom til Port Elizabeth ved 17.30 tiden og køreturen for i dag var slut.

Syd Afrika

 | Læs mere

Visninger

38

Kommentér

Opret profil