Byron Bay + surfcamp

Lige da vi stod ud af bussen i Byron Bay fornemmede vi den helt specielle stemning der praeger denne by – en meget udpraeget hippiestemning! Det fortsatte ogsaa da vi ankom til vores hostel, som var fyldt med meget alternative typer (som dog alligevel alle sammen havde en macbook). Vi var lige midt i juletravlheden, hvilket vil sige at alle hostels lige havde skruet prisen op – vi havde dog booket i god tid til kun $ 35. Da vi skulle checke ind kunne de ikke finde vores booking og det viste sig at vores booking var til natten foer – saa vi endte lige med at smide $ 50 for at sove i en teepee. Naeste morgen skulle vi tidligt med bussen til vores surfcamp – vi troede egentlig at surfcampen var i Byron Bay og havde derfor kun en enkelt nat her, hvilket vi var lidt traette af, da alle siger at det er det fedeste sted, men det fik vi desvaerre ikke rigtig mulighed for at opleve – men saa maa vi jo vende tilbage hertil 🙂 Vi ankom til surfcampen efter et par timers koersel, hvor vi blev vist rundt af en rigtig wuhu-girl (det er ikke positivt), som hvert andet minut sagde “so you’re staying here for Christmas – wuuuhuuuu” – det bliver man lidt traet af i laengden. Jeg var ret spaendt paa hvordan dette surfkursus skulle gaa, og frygtede lidt af det skulle ende med lige saa stor frustration og oedelagt selvtillid som da jeg skulle laere at staa paa ski. Vi naede lige at komme paa plads paa vores meget lille “vaerelse” inden vi skulle have vores foerste lektion. Vi startede med lidt teoretisk, derefter laa vi i sandet og oevede os i at padle samt hvordan vi skulle rejse os op paa surfbraettet. Derefter skulle vi endelig i vandet, men bare det at gaa med surfbraettet var noget af en udfordring – det tegnede ikke godt… Boelgerne var ret voldsomme og allerede efter kort tid foelte jeg at jeg havde slugt flere liter saltvand. Jeg kom ikke op at staa paa trods af at der var flere instruktoerer til at hjaelpe os – Anne var til gengaeld sej og kom op at staa en enkelt gang. Naeste dag var juleaften, men det foeltes overhovedet ikke som juleaften i denne voldsomme varme. Til gengaeld kunne jeg nu endelig aabne mine medbragte breve fra Astrid og mor og far 🙂 Dagen gik med en enkelt surflektion, hvor jeg endelig kom op at staa – dog med hjaelp, men det taeller stadig lidt! Til aften var der svensk julemad – der savnede jeg godt nok fars fantastiske mad, og jeg savnede at vaere sammen med familien – det var lidt maerkeligt at fejre jul i 40 graders varme og med goon (det er ikke en god kombination). Dagen efter stod jeg tidligt op for at skype med familien, da de paa dette tidspunkt var godt i gang med deres juleaften, saa det var hyggeligt og gjorde at det foeltes lidt mere som jul 🙂 Resten af dagen boed paa to lektioner og endnu mere frustration – surfing er bare ikke saa let med min mangel paa balance og motorik. Anne og jeg blev hurtigt enige om at 7 dage var aaaaalt for lang tid dette sted, da det eneste man kunne var at surfe (det kunne vi saa ikke) samt drikke sig fuld i goon (tro det eller ej, men det havde vi heller ikke saa meget lyst til). De naeste to dage fik vi en ny instruktoer, som langt fra var begejstrede for Anne og jeg.. Jeg tror ikke det kan taelles paa to haender hvor mange gange han himlede med oejnene og sagde “Oh my God”, hvilket heller ikke hjalp os saa meget. Saa den naestsidste dag besluttede vi os for at skippe en af lektionerne og gaa til den naermeste by, da Annes familie havde sendt en lille julepakke dertil – posthuset var dog ferielukket og aabnede foerst den dag vi skulle rejse derfra, saa Anne fik desvaerre aldrig sin pakke. Dagen efter var vores sidste hele dag paa surfcampen, og man kan vist roligt sige at vi glaedede os til at komme videre til Sydney. Anne valgte ogsaa at skippe foerste lektion denne dag – jeg var dog glad for at jeg moedte op da vi skulle have en ny instruktoer, som faktisk viste sig at vaere rigtig dygtig. Vi startede dog med at sidde og snakke om hvad vi arbejdede paa med vores surfing – der var det bare en anelse pinligt at vaere den eneste der ikke kunne komme op paa surfbraettet imens de andre fortaeller at de arbejder paa at dreje, bremse, accelere osv. Denne lektion gav mig dog for foerste gang i mange dage lidt succesoplevelser, da vi arbejdede paa de forskellige trin i mit pop-up (fint ord for at rejse sig op paa surfbraettet), og jeg kunne for en gangs skyld se lidt fremskridt. Derudover arbejdede vi med at skubbe hinanden ind i boelgerne, saa vi fik en meget bedre forstaaelse for timingen. Det var virkelig en skam at vi ikke havde haft ham hele ugen, for saa vil jeg mene at der nok havde vaeret bare en lille sandsynlighed for at jeg var kommet op at staa. Det lykkedes dog ikke – til gengaeld var Anne sej i vores sidste lektion, hvor hun for foerste gang kom op at staa uden hjaelp. Man maa dog konkludere at surfing nok aldrig bliver vores sportsgren – vi har dog snakket om at det kunne vaere sjovt at proeve igen om lidt tid (jeg tror vi begge to har det ret svaert med at vi kan vaere saa daarlige til noget!)

Australien, Fiji og New Zealand

I slutningen af november og ca. tre måneder frem tager Anne og jeg på eventyr… | Læs mere

Visninger

26

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg