Alice Springs & Ayers Rock

Siden vi forlod Cairns er der sket en masse! Vi startede ud med en laaaaang bustur fra Cairns til Alice Springs – naermere bestemt paa ca. 33 timer. Da vi ankom til Alice Springs var vi lige staaet af bussen da vi rendte ind i Mikkel og Simone – det danske par som vi ogsaa havde moedt i Cairns. De havde vaeret paa samme 3-dages tur som vi skulle paa den efterfoelgende dag, saa vi hoerte lidt om turen og blev lidt beroliget da vi hoerte at de ikke havde set nogle slanger. Saa gik vi i gang med projekt “find-et-billigt hostel”, og som det foerste valgte vi at gaa ind paa The Rock Tour office, som var kontoret for det firma vi havde booket turen ved. De havde et hostel i byen, saa vi taenkte at vi maaske kunne vaere saa heldige at faa lidt rabat, da vi allerede havde booket en tur igennem dem, og det skulle vise sig at vaere en god beslutning. Da de fik vores navne sagde den soede dame “It’s your lucky day, girls” og det havde hun ret i. Vi havde nemlig allerede betalt for en overnatning foer turen og en efter turen, dog uden at vi var klar over det – saa det foeltes lige pludselig som to gratis overnatninger. Bagefter kiggede vi lidt i byen, som var rigtig hyggelig og ikke saa turistet som Cairns, saa vi foelte at vi fik set lidt mere af det virkelige Australien. Aftenen blev tilbragt med afslapning og pakning til turen, og saa ellers tidligt i seng, da vi ville blive hentet kl 5.40 naeste morgen. Spaendte og forventningsfulde steg vi paa bussen sammen med vores guide og resten af gruppen som bestod af en masse tyskere (det vrimler med dem hernede), en masse kinesere, en tjekke, to nordmaend og os. Turen startede med 5-6 timer i bil til Kings Canyon. Desvaerre var der saa varmt at der var lukket for den gaatur vi skulle have vaeret paa, saa vi maatte noejes med en tur i bunden af Kings Canyon. Det var dog alligevel et utrolig smukt syn, og man bliver gang paa gang fascineret over at der kan vaere saa groent i et omraade der ellers umiddelbart virker utrolig toert. Efter stoppet ved Kings Canyon gjorde vi stop for at samle pinde til vores baal om aftenen, hvilket var noget af et projekt, som gav os begge et par saar, saa vi foelte os som nogle rigtige naturmennesker. Derefter koerte vi til vores lejr, hvor, vi skulle sove under aaben himmel, hvilket vi var ret spaendte paa. Vi startede med at lave baal, saa vi kunne tilberede aftensmaden. Derefter var det allerede blevet helt moerkt, saa det var paa tide at gaa til ro, saa vi var klar til naeste dag. Vores guide vist os hvordan vi grundigt skulle tjekke vores soveposer og swags (en slags sovepose og liggeunderlag i et). Det sprang jeg maaske lidt for let henover, for da jeg lagde mig ned kunne jeg pludselig maerke noget der kravlede under min troeje, og saa kom jeg hurtigt paa benene igen. Det viste sig at vaere en kaempe kakerlak, saa der maa man sige at jeg fik laert vigtigheden af altid at tjekke for klamme/farlige dyr. Desuden havde vi vaeret saa smarte at vi inden turen ikke havde lejet soveposer, da vi taenkte at vi kunne klare os med vores lagenposer. Vi fandt dog ud at vi alligevel gerne ville have en sovepose – heldigvis havde vores guide taget to ekstra med, saa det var perfekt og sparede os lige for 15 dollars hver. Vi faldt i soevn trods frygt for kryb, vi blev dog vaekket af dingohyl i loebet af natten, og vaagnede tidligt naeste morgen da det blev lyst. Det havde allerede vaeret en graenseskridende tur for os begge – mest paa grund af dyrene, men for mit vedkommende ogsaa fordi der ikke var toiletter i vores lejr og det derfor skulle foregaa i det fri, hvilket jeg ikke kan erindre hvornaar jeg sidst har gjort – men vi overlevede da 🙂 Efter morgenmaden tog vi afsted til naeste stop som var Kata Tjutu (“soesteren” til Ayers Rock). Direkte oversat betyder det “many heads”, og bestaar af mere en 30 “hoveder” der rejser sig i landskabet med en smuk dal i midten. Her gik vi en lang og smuk tur igennem dalen, og saa ogsaa en kaenguru for foerste gang. Derefter fortsatte vi til Ayers Rock, ogsaa kendt som Uluru. Her var vi foerst inde paa et slags museum, hvor vi laerte lidt om Aboriginal-kulturen, og derefter gik vi en lille tur ved Uluru, hvor vi blandt andet saa en hule der for laaaang tid siden blev brugt til at videregive Tjukurpa, som er regelsaettet for aboriginal-kulturen. Det er ikke nedskrevet noget sted, men til gengaeld videregiver de det fra generation til generation ved fx at male – og det var sadanne malerier vi saa i denne hule – ret fascinerende. Saa var det tid til at koere til et udsigtspunkt hvorfra vi skulle se solnedgang ved Uluru. Vi noed synet og slappede af med et par oel imens vores guide tilberedte aftensmaden. Det var rigtig smukt at se hvordan Uluru langsomt aendrede sig fra at vaere orange/brun til at blive moerkere og moerkere og til sidst naermest helt roed. Da solen var gaet ned skulle vi til vores lejr, som denne nat var det rene luksus med toilet og brusebad. Vi skulle dog stadig sove under aaben himmel – men det var en rigtig smuk og stjerneklar aften, saa det var helt fint og vi var endda saa heldige at se et par stjerneskud. Det aendrede sig dog i loebet af natten. Lige pludselig vaagnede alle paa grund af voldsom regn, blaest og torden. Det er helt sindssygt som det kan lyne og tordne hernede – vi blev hurtigt enige om at vi aldrig har hoert saa hoej torden foer. Heldigvis var der et lille skur vi kunne laegge os ind i, saa vi ikke blev helt gennembloedte. Naeste morgen var vi oppe lidt over 4, da vi skulle se solopgang ved Uluru – og derefter satte vi kursen tilbage mod Alice Springs. Saa stod den bare paa afslapning indtil dagen efter hvor vi igen skulle tilbage til oestkysten. Der var bare lige den detalje at vi skulle vente 20 timer i en lille by ved navn Tennant Creek – og da vi havde ladet os fortaelle at det ikke er en by hvor man skal bevaege sig rundt efter moerkets frembrud, havde vi heldigvis fundet et hostel samt koersel fra busterminalen til vores hostel, da vi ankom kl 2 om natten. Til gengaeld er det nok det daarligste hostel vi nogensinde har set, og vi havde en mistanke om at vi var de eneste der boede der. Naeste dag da vi stadig havde en del timer der skulle slaas ihjel ville vi laane computeren paa vores hostel. den gamle mand der ejede vores hostel kunne dog ikke lige huske koden, og vi fandt senere ud af computeren ikke havde internet – vi var virkelig kommet langt ud paa landet. Resten af dagen gik blandt andet med at haenge ud paa cafe og “hvor-lang-tid-kan-vi-bruge-i-et-supermarked-uden-at-koebe-noget”. Ud paa aftenen satte vi os paa en restaurant lige ved busterminalen, hvilket skulle vise sig at vaere en god beslutning. Det begyndte nemlig at blive lidt moerkt og der begyndte at vaere rigtig mange aboriginals som var paavirkede af alkohol eller stoffer og som alle var meget paatraengende. Heldigvis var medarbejderne fra restauranten der hele tiden til at faa dem vaek fra os, og det var vi godt nok meget taknemmelige for – og langt om laenge blev kl. 22.00, saa vi kunne komme med bussen til Townsville paa oestkysten. Paa trods af lang ventetid og lange busture synes vi begge, at det var en rigtig god tur – naturligvis isaer paa grund af den smukke og fascinerende natur, men ogsaa fordi vi foeler at vi har faet et indblik i det “virkelige” Australien, som altsaa ikke kun er lutter glade dage, men ogsaa indeholder byer som fx Tennant Creek, hvor en stor del af indbyggerne lever et rigtig haardt liv. Selvom det var lidt skraemmende at vente i Tennant Creek er vi dog glade for at vi har oplevet det rigtige Australien paa baade godt og ondt – og turen til Alice Springs og Ayers Rock har helt klart vaeret et af hoejdepunkterne indtil videre.

Australien, Fiji og New Zealand

I slutningen af november og ca. tre måneder frem tager Anne og jeg på eventyr… | Læs mere

Visninger

68

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg