Airlie Beach & Whitsunday

Efter endnu en lang bustur ankom vi til Airlie Beach ud paa aftenen. Vi havde en voucher fra det firma vi har booket vores ture hos, og med den kunne vi faa to overnatninger (en foer og en efter vores sejltur) til den nette sum af $ 27, altsaa kun omkring 130 danske kroner. Der var bare lige det problem at vores hostel var helt booket – det sagde de i hvert fald foerst, men lige pludselig fremtryllede de plads paa et 8-mands vaerelse og da vi kom derhen opdagede vi til vores store glaede at vi havde vaerelset helt for os selv. Det var fantastisk og den bedste nattesoevn i meget lang tid (i hvert fald for mig – Anne mener dog at jeg oedelaegger hendes muligheder for at sove ordentlig, fordi jeg snorker). Naeste morgen stod vi op og gjorde klar til turen, men vi fik lige pludselig meget travlt, da de ringede fra det selskab, der arrangerer turen og spurgte hvorfor vi ikke havde tjekket ind. Det var lige en mindre detalje vi havde overset – vi fik dog heldigvis lov til at komme med alligevel 🙂 Det var en rigtig fin og hyggelig baad, og vores gruppe bestod af 26 mennesker – ca 50 % danskere og svenskere, og derudover nogle tyskere, franskmaend, hollaendere og englaendere. I starten skulle vi hjaelpe til med at faa sejlene op, hvilket var lidt af en farlig opgave og resulterede i at en britisk pige faldt og fik gigantiske blaa maerker over hele kroppen, men hun var heldigvis okay efter omstaendighederne. Vi sejlede foerst i lang tid og det var saa smukt uanset hvor man kiggede hen. Vandet var usandsynligt blaat og klart, og overalt var der smukke, tropiske oeer – Whitsunday bestaar af hele 74 oeer beliggende ved Great Barrier Reef. Vi gjorde foerst stop ved noget der hedder Cave’s Bay, som var vores foerste snorklested – desvaerre var vandet dog lidt uklart. Derefter sejlede vi videre og gjorde stop for natten og fik et fantastisk laekkert aftenmaaltid og gik til ro med direkte udsigt til den smukke nattehimmel. Naeste morgen vaagnede vi tidligt satte kursen mod Whitehaven Beach, som er kaaret til en af de smukkeste strande i hele verden og desuden ogsaa hjemsted for noget af det fineste sand, der findes. Foerst gik vi igennem regnskoven til et udsigtspunkt, og det var et helt vanvittigt syn, der moedte os. Vi havde set billeder af Whitehaven, men man kan slet ikke beskrive hvor fantastisk et syn det var. Overalt er der skiftevis klart blat vand samt det fineste sand, der bugter sig ind i mellem oeerne – virkelig et smukt syn! Herefter gjorde vi stop ved nogle forskellige snorklesteder, og vandet var heldigvis klarere end dagen foer, saa vi fik igen set en masse flotte fisk og koraller. Derefter fortsatte vi til Blue Pearl Bay, som vist skulle vaeret kaaret til det bedste snorklested af Lonely Planet – vi er dog stadig mere imponeret af vores snorkletur i Cairns. Til gengaeld fik vi denne dag set en gigantisk fisk – og jeg mener gigantisk! Vores guide paa turen havde fortalt at “Elvis”, som han kaldte den, boede her, og at vi ikke ville vaere i tvivl naar vi saa den, og ganske rigtigt – lige pludselig svoemmede den rundt imellem os alle sammen og mange af os var ogsaa saa heldige at roere den. Derefter gjorde vi stop for natten, fik aftensmad og saa den smukke solnedgang. Desuden fandt jeg en at battle hovedstaeder med, hvilket resulterede i at jeg vandt en oel, da vi var uenige om hovedstaden i Elfenbenskysten (jeg havde selvfoelgelig ret, hvis nogen skulle vaere i tvivl). Saa dermed mener jeg nu, at jeg har bevist, geografinoerdviden paa ingen maade er ubrugeligt eller spild af tid. Dagen efter havde vi lige en kort tur i vandet inden vi satte kursen tilbage mod Airlie Beach. Da vi kom tilbage til vores hostel havde vi egentlig bare planer om at faa sovet lidt, da vi begge var ret traette efter turen – men vi kom paa vaerelse med fire danske fyre som snakkede og snakkede, saa der blev ikke nogen eftermiddagslur til os i denne omgang. Om aftenen drak vi noget goon (en slags “vin”, som dog vist nok indeholder rester af fisk og andre klamme ting – undskyld far. Oel er bare alt for dyrt i Australien) og derefter tog vi i byen med de danske fyre og moedtes ogsaa med nogle fra baadturen. Dagen efter stod paa ren afslapning, saa vi fik endelig rettet lidt op paa soevnbalancen. Om aftenen gik jeg mig en lille tur i byen og stoedte ind i en soed aeldre dame som rigtig gerne ville snakke med mig, saa jeg fortalte en masse om hvor vi havde vaeret og hvor vi senere skulle hen. Hun var ogsaa saa soed at rose mig for mit engelske og sagde at min grammatik var rigtig god, saa hun fik rigtig lige fedtet sig ind hos mig inden hun afsloerede at hun var fra Jehovas Vidner – saa sagde jeg paent farvel og gik tilbage til vores hostel. Den naeste morgen tjekkede vi ud fra vores hostel og havde ellers det meste af dagen inden vi skulle med bussen, saa vi tilbragte det meste af tiden med at slappe af, bade og slikke lidt sol ved deres laekre lagune, inden vi om aftenen tog bussen sydpaa til Hervey Bay.

Australien, Fiji og New Zealand

I slutningen af november og ca. tre måneder frem tager Anne og jeg på eventyr… | Læs mere

Visninger

43

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg