Ikke det vilde :-)

Australien Ada Place, Sydney NSW

Så er der lige en smule nyt fra weekenden, som ikke har stået på det helt vilde. Men vi har hygget os og nydt livet 🙂

Lørdag sov vi længe og lavede små pandekager med sirup til morgenmad, haps haps 😀
Vi fik ordnet vasketøj og gjort rent og var nede og kigge lidt i byen og gik en tur.
Vejret var lidt ustabilt, og egentlig ville vi have gået over Harbour Bridge, men vi magtede det ikke lige hvis det pludselig gav regn 🙂
Vi var også lige et smut på apoteket, da jeg havde fået øjenbetændelse, men det er heldigvis næsten allerede væk nu – dejligt!
Om eftermiddagen tog vi ud og fik handlet dagligvarer – en masse lækkert kængurukød som vi skal have hver dag i næste uge på alle tænkelige måder! Ej det er sgu bare gas! Men det er helt åndsvagt så mange forskellige pakker de har med kænguru kød her. Jeg har lagt billeder ind af nogle af pakkerne.. Tror bare vi nøjes med at kigge på dem på hylderne og ikke købe det hjem 🙂

Aftenen brugte vi på at se film og serier, som vi havde købt tidligere på dagen. Super hyggeligt og dejligt bare at slappe af 🙂

Idag vækkede Mads mig allerede klokken 8.45 (tak for det skat), fordi vi da skulle op og have noget ud af dagen.. Jeps!
Vi har idag sat uret en time tilbage så nu er vi kun 8 timer foran jer.
Vi gik på Central Station i fuld solskinsvejr og dejlig varme – skønt, og tog toget til Strathfield for at gå til Homebush (gåtur på ca 35min) for at tage i et outletcenter – DFO (Direct Factory Outlet), for at se om det var bedre end det vi fandt for nogle uger siden. Vi synes dog ikke det var noget særligt, men vi fik en god dag derinde alligevel.
Vi var i Bose som inviterede os ind i deres “theatre” for at høre deres surround-anlæg. Det var den vildeste lyd-oplevelse og hvis det ikke var fordi at det kostede over 20.000 danske kroner, så tror jeg da nok lige vi havde hapset det med 🙂 Mads kunne godt tænke sig at fylde hele vores hjem med et sådan anlæg – og den ide er jeg da med på! Når vi bliver rige .. engang 😀

Mads fik også købt sig to trøjer, så nu er han klar til efteråret! Vi får virkelig shoppet meget hernede, og nok også alt for meget! Det er bare så svært at lade være med alle de gode tilbud! Ih altså 😀
Vi lever vidst et luksusliv!

Da vi kom ud af centret stod det ned i stænger og vi besluttede derfor at tage bussen til Strathfield Station, men da den ikke var kommet efter 20min gav vi op og gik alligevel. Længe leve paraplyen!  

Tilbage i Ultimo fik vi handlet det sidste ind til aftensmaden og gik hjem. Efter et varmt bad og med vasketøjet overstået, er Mads nu igang med at gøre aftensmad klar imens vi stener Vild Med Comedy.
Hygge på højt plan med fødderne opad efter at have gået omkring 30km den her weekend.

Har lagt et billede op af hvordan palmerne ser ud visne. Håber ikke vi kommer til at opleve at få sådan et kæmpe blad i hovedet – avav!

Håber også i har haft en god weekend, og nyder jeres søndag, nu hvor vores er slut om lidt.

Over and out herfra <3

 

 

IMG_2300 IMG_2301 IMG_2302 IMG_2303 IMG_2299

Turen går til Sydney, Australien

Tirsdag den 28. Januar 2014 tager Mads og jeg på vores livs rejse et halvt… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

32

Kommentér

Opret profil