Henriette ankommet og tur til Easter Show

Australien Ada Place, Sydney NSW

Så er vi ikke længere to på tur, men 3 på tur i storbyen 🙂

I går tog Mads og jeg til Sydney Airport kl 16.30, for at være der i god til, da vi selv landede før tid. Det var så ikke tilfældet denne gang..
Henriette skulle lande 17.50, men flyet blev forsinket til kl 18.00.
Klokken blev 18.30, og stadig ingen Henriette, så vi begyndte at blive lidt urolige.
Men telefon ringer og en dame siger en hel masse på kort tid, og da jeg tror det bare er reklame, siger jeg at jeg ikke har tid til at snakke. Hun skynder sig så at sige at jeg ikke må ligge på, da det drejer sig om at Henriette Jensens kuffert ikke var kommet frem, så de skulle bruge vores adresse til at sende kufferten dagen efter, når den var ankommet.  

Kort tid efter kom Henriette så – uden kufferten – men havde det godt og havde haft en god tur og det var jo det vigtigste .

Vi tog så toget til Town Hall, da vi jo ligeså godt kunne udnytte hun ikke skulle slæbe på sin bagage og så vise hende lidt rundt. Vi gik derfor rundt i byen og endte på Darling Harbour hvor vi gik en lille tur.

Hjemme fik vi slappet af og spist lasagne og hygget med vin og øl. Vi var i seng allerede før kl. 23 🙂

I dag vågnede Mads og jeg klokken 8, Henriette klokken 9 og da alle havde været i bad og fået morgenmad, gik vi på China Markedet “Pattys” og kiggede i boderne og ovenpå i centret.

Da vi havde købt kaffe og kakao på Starbucks ringede de fra lufthavnen for at fortælle at Henriettes bagage ville ankomme 20min efter, så vi gik hjem igen.
Den kom så først en lille time senere, men den kom!

Så nu hvor det var ordnet, ville vi til Easter Show i Olympic Park som planlagt, selvom vejret ikke var helt stabilt.
Det var et kæmpe arrangement og meget større end jeg havde forventet.
Der var boder butikker, forlystelsespark, dyr, konkurrencer i alverdens ting, madboder, museum, barer, musik, kæmper haller med slik, chokolade, kager osv. 
Der var virkelig ALT! 🙂
I kan se mere på hjemmesiden: http://eastershow.com.au/

Efter at have brugt en del hyggelige timer, hvor vi fik shoppet og set det meste tog vi toget hjem igen, alle tre meget trætte!
Så nu står resten af dagen på afslapning 😉

I morgen skal jeg i praktik imens Mads og Henriette har fri, så Mads viser hende lidt rundt 🙂

I dag er også sidste da på mit “ugentlige projekt”, som har været at opnå et trofæ på min skridttæller, der hedder “Bedre dag for dag”, som handler om at gå flere skridt end dagen før fra mandag til søndag og i dag er jeg så endt på 17.600 skridt (ca 12 km) og dermed fået mit trofæ. FEDT! 😉

Det var alt for idag, aftensmaden er done, så nu er det spisetid 😉

Håber i har haft en god weekend hjemme også 🙂 

 

IMG_0200 IMG_0201 IMG_0204 IMG_0205 IMG_0206 IMG_0207 IMG_0208 IMG_0209 IMG_0210 IMG_0211 IMG_0212 IMG_0213 IMG_0214 IMG_0215 IMG_2339 IMG_2340 IMG_2341

Turen går til Sydney, Australien

Tirsdag den 28. Januar 2014 tager Mads og jeg på vores livs rejse et halvt… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

27

Kommentér

Opret profil