Fra garagen til garderobeskabet ;-)

Australien 47 Ada Place, Ultimo NSW 2007

Så er det næsten en uge siden vi har blogget! Tiden flyver bare afsted hernede og nu har vi allerede knap været her en måned! Forstår slet ikke hvor den måned blev af…

Sidste uge forløbet hverdagene med arbejde, og jeg skulle lige vænne mig til at have nogle timer for mig selv om eftermiddagen inden Mads kom hjem fra arbejde. Dem fik jeg til at gå med løbeture og afslapning i solen – så bliver det da ikke bedre 😉 Det var nu også meget rart med noget alenetid!

Fredag aften mødtes vi med en af mine veninder (fra SOSU) + hendes veninde, som tager et semester på sygeplejeskolen hernede. Vi var uge og få et par drinks og “catche up” på de sidste par år vi ikke har set hinanden. Det var meget sjovt 🙂

Lørdag tog vi færgen til Manly Beach (det tager ca. en time),. Lige da vi ankom var der et kæmpe optog med folk der demonstrerede, i fangede ikke helt hvad det drejede sig om – men der var godt nok mange! Vi gik forbi Manly Beach og videre til Shelly Beach (en lille strand derfra, som er mere lokal). Et super dejligt og lækkert sted. Vi gik også en mindre tur op i nationalparken og mødte en del leguaner og nød den smukke udsigt (beklager billederne er lidt slørede). Efter vandreturen tog vi en dukkert. Selve stranden var meget sjov da det hverken var en sand- eller stenstrand men en skallestrand 😀
Derefter var vi ude og spise på en restaurant lige ud til vandet. Vi fik wienerschnitzel med pommes – mums!  Og så tog vi færgen hjem igen – vi var så bombede og gik tidlig i seng.
På billederne ser det meget mørkt og overskyet ud, men det var slet ikke så slemt og det var nok omkring 28grader. 

Søndag gik vi hele vejen til Rozelle (ca. 45 min) og shoppede i et outlet center på størrelse med Kolding Storcenter. Kunne have shoppet der i maaange flere timer, men det ville nok blive en dyr fornøjelse 😉
Vi var i Ralph Lauren og Mads fik to poloer og jeg en top – vi kom samlet af med under 600kr. Den butik skal da vidst besøges igen 😉
Vi fik også købt en ny rygsæk, da den gamle vi lånte af mine forældre er flækket i toppen i syningen. Beklager mor og far, den bliver nok ikke taske igen, men fungerer fint som vasketøjskurv 😉
Vi spiste sen frokost i Manly og gik så hele vejen hjem + var ude at handle madvarer og brugte så resten af aftenen på at hvile vores fødder og se film. Tiltrængt efter 20km på gåben…

Idag har vi været på arbejde – og jeg er nu tilbage i preschool i ICC hvor jeg bliver praktiktiden ud. Jeg elsker at være der, tiden flyver afsted, det er let at sætte aktiviteter igang og de er alle sammen så søde og super glade for jeg valgte at være i deres gruppe. En dejlig velkomst fik jeg i hvert fald 😀

OG så er vi flyttet idag – jubiiiiii! 🙂

Dog med lidt komplikationer …. Mads fik ellers tidlig fri idag og var hjemme kl. 14 samtidig med mig og vi begyndte med at pakke alle vores ting ned. Pludselig ringer de fra firmaet hvor vi har lejet lejligheden og siger at pengene ikke er gået over så de kan ikke udlevere os nøglen.. Der stod vi så med alle vores ting pakket ned og ventede på at gå ud af døren. FEDT! Det hele bundede i en misforståelse: jeg havde fået en mail om at betalingen skulle overføres den 2., men de troede at vi godt vidste de ville havde pengene nu… Okay.
Langt om længe fik vi løst problemet, de fik deres penge og der kom ro på + vi fik nøglen!

Vi er dog ved at vænne os til at alle tingene fungerer sådan hernede, så vi tog det hele meget roligt 🙂

Klokken er knap 18 hernede, vi har gang i aftensmaden og alle tingene er pakket ud og vi er allerede faldet til. Så har vi også prøvet at pakke ned, flytte og pakke ud på lidt over 3 timer – godt klaret ! 🙂

Det er virkelig en lækker lejlighed og det er så skønt med al den plads og det naturlige lys der falder ind. (Fordi der er vinduer nu – YAY).

Der er dog heller ikke en ovn her (Det kunne vi ikke huske – men mente at der var). Så vi fortsætter med at være kreative og lave mad uden 🙂

Jeg kalder lejligheden garderoben fordi døren (som i kan se på billedet) er to små døre som man slår op på sådan en garderobeskabsagtig måde… bare omvendt 😀 Haha..

Det var det for nu, håber i alle har det godt – vi har det i hvert fald fantastisk <3

IMG_1898 IMG_1899 IMG_1900 IMG_1902 IMG_1903 IMG_1904 IMG_1910 IMG_1912 IMG_1913 IMG_1926 IMG_1925 IMG_1914 IMG_1915 IMG_1916 IMG_1917 IMG_1918 IMG_1919 IMG_1920 IMG_1921 IMG_1922 IMG_1923 IMG_1924 IMG_1927

Turen går til Sydney, Australien

Tirsdag den 28. Januar 2014 tager Mads og jeg på vores livs rejse et halvt… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

66

Kommentér

Opret profil