Første møde med de 2-3årige…

Australien Quarry Street, Ultimo NSW 2007

Så er der lige gået lidt tid igen siden sidste blogindlæg. Tiden flyver virkelig afsted!

Jeg har i denne uge været i “Backroom” med de 2-3årige og det har været en meget anderledes oplevelse. Det var mit første møde med den målgruppe sådan rigtigt og det er virkelig gået op for mig hvor fysisk det hele er med den målgruppe og ikke så meget intellektuelt. Det meste af dagen går med at rydde op efter børnene, lærerne i gruppen har den forståelse af at vi skal rydde op efter dem hele tiden fordi hele tiden kopierer og hvis de hele tiden ser et ryddeligt lokale vil det præge dem til senere hen til selv at rydde op efter dem.

Ellers har vi hjulpet børnene med at kreere og skrive Valentines kort til deres mødre. Ugens tema har været Valentines dag og dinosaurer (uden nogen form for sammenhæng), så vi har også malet dinosaurer, læst om dem, lært de forskellige navne at kende på dem og haft en “dinosaur-æg” i vand hele ugen i et akvarium som til sidst klækkede og ud kom en mini dinosaur (som nok mest af alt bare var en plastik skildpadde). Men børnene sluger jo alt råt, så når vi siger det er en dinosaur er det jo en dinosaur 😉

Mads har i denne uge også fået arbejde som tømrer og starter imorgen så vi er spændt på at se hvordan det er hernede og hvor længe arbejdet er 🙂 Man får ikke så meget at vide hernede på forhånd, så vi tager en dag af gangen og ser hvad der sker! 🙂

Fredag var jo Valentines Day og hold nu fast hvor går folk da meget op i det hernede set fra os to, som aldrig har gjort det store nummer ud af det.

Kollegaerne i ICC med kærester fik tilsendt store kasser på arbejdet med lange, røde roser, bamser og chokolade, min leder købte roser til alle singlerne og så var der liv og glade dage 😉

Mads og jeg købte take-away og spiste hjemme og tog efterfølgende ned på havnen i Darling Harbour hvor der blev vist kærlighedsfilm i udendørs bio og stort fyrværkerishow. I vandet lå der store lyserøde hjerter og flød rundt, der var rødt bånd over det hele, par gående i hånd og hånd og ja… “Love is in the air” spillende i højtalerne.. Næsten for sødt til at være sandt 😉

Igår var vi til Serbisk Festival – så har vi også prøvet det! Det var nu en kort fornøjelse, for det var lidt for sært 😉 Som i kan se på billederne, var der madtelte, øltelte, marked, musik og dansere. Og igen til aften blev det fejret med… FYRVÆRKERI! Altid en sikker vinder her 😉

Dagen idag har stået på afslapning, handling, gøre rent og vaske tøj og mere afslapning. Vejret er elendigt – det pisser ned for et godt ord, men er dejligt varmt.

Næste uge er vi spændte på, Mads på nyt arbejde og jeg starter ved babyerne – Mon jeg bliver helt skruk 😉 Haha

 

IMG_1833 IMG_1834 IMG_1835 IMG_1839 IMG_1842 IMG_1844 IMG_1843 IMG_1846 IMG_1851 IMG_1869 IMG_1871

Turen går til Sydney, Australien

Tirsdag den 28. Januar 2014 tager Mads og jeg på vores livs rejse et halvt… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

58

Kommentér

Opret profil