Agnes Water & Town of 1770

Australien Agnes Water Queensland 4677

På dag 14 da vi kørte mod Agnes Water ringede jeg rundt til de forskellige campingpladser, der er 5 campingpladser i dette område og 4 af dem var booket fuldt ud de næste par dage… Vi prøvede så at kontakte den sidste campingplads og fik af vide at de havde masser af plads… Det virkede jo så også lidt foruroligende, men hvad kunne vi gøre? Så vi bookede os ind der for ind nat til at starte med.

På vejen hertil kørte vi igen i denne meget skiftende natur og så også en større skovbrand, som vi har filmet lidt af. Her i Agnes Water lugter der også hele tiden lidt halv svedent pga. de mange små skovbrænde der hærger.

Alligevel har vi vagt at på bo en campingplads som ligger midt inde i en skov med den skønneste natur omkring os. Der er ingen signal herude, men til gengæld en hel del charme og smukke omgivelser. Campingpladsen hedder Discovery Holiday Village (har ikke noget forbindelse til den i Rockhampton) og der er lige kommet nye ejere til. To super søde og flinke mennesker, der tog hjerteligt imod os og var meget beskedne, da de godt var klar over at en del mangler var aktuelle her.

Men her er så idyllisk, charmerende og rart og man føler sig meget velkommen! Vi har simpelthen kænguruer i ”baghaven”, kookaburras i træerne og en masse andre skønne fugle. Hvad mere kan man bede om J

Dag 15 sov vi længe og vågnede til den dejligste fuglesang og solskinsvejr. Vi brugte dagen på at booke et cruise til Lady Musgrave Island i morgen hvor vi bl.a. skal ud og snorkle og det glæder vi os meget til!

Ellers gik vi to ture i nærområdet hvor vi både kom igennem regnskove, mudderpøle, ned til stranden og det hele. Begge to meget smukke ture.

Eftermiddagen har vi nydt på campingpladsen med 100% afslapning J

Dag 16 ringede vækkeuret allerede klokken 6.40 og selvom det da var tidligt, så glædede vi os meget til at skulle på cruise til Lady Musgrave Island. Lady Musgrave Island er en ø, som er 400m bred og 700m lang og er dannet ved hjælp af koraller. På øen er der træer, et lille sted man kan campere (med tilladelse), fugle som flyver til fra Indonesien og New Zealand vinteren over.

Nå men for at starte fra begyndelsen blev vi 7.45 sejlet ud til katamaranen, som så tog os ud på en 65km (ca. 90min) lang sejltur til Lady Musgrave Island.

Vi var 124 mand ombord på katamaranen og vi blev sejlet ud i små grupper på 25, så det tog lidt tid før vi var klar til at sejle videre.

Heldigvis havde vi taget søsygepiller om morgenen, for bølgerne var meget høje så der var god bølgegang i båden. Dette resulterede også i at rigtig mange blev dårlige, så det var knap så hyggelig en start på turen for dem. Positivt var dog at vi på turen både kunne spotte delfiner og hvaler!

Klokken 10.30 ankom vi til ”Reef Sanctuary Pontoon” som også indeholdt et undervands observatorie. Efter lidt morgenmad havde vi tid til at snorkle. Mads og jeg havde lejet våddragter, da vandet ”kun” var 21grader.

Vi kom i dragten, snorkelmaske og svømmefødder og hoppede i vandet. Hold da op et syn! Det kan på ingen måde beskrives eller forklares hvilket smukt syn det var! Først og fremmest fornemmelsen af at hoppe ned i tyrkis glasklart vand og blive mødt af koraller i de flotteste farver, store og små farvestrålende fisk, som svømmer lige ved siden af dig og under dig. WAUW! Det er en oplevelse vi aldrig nogen sinde ved glemme!

Vi snorklede i ca. en time hvor vi bl.a. så sorte klovnfisk med blå striber, også bedre kendt som NEMO fisk. Men den orange NEMO som de fleste af os kender, findes ikke længere i dette område af Great Barrier Reef. Årsagen er at efter filmen find NEMO blev lavet, som jo egentlig handler om at slippe NEMO fri i havet igen, har haft modsat virkning og i stedet er NEMO fiskene blevet fanget og kan nu ses i akvarier… :/

Klokken 11.30 var der frokost buffet og en time efter skulle vi med en mindre båd med glasvinduer imellem, så vi kunne se revet og de forskellige fisk, skildpadder osv. Imens fortalte guiden om de forskellige koraller og fisk, hvilket var meget interessant.

Derefter blev vi sat af på Lady Musgrave Island hvor vi fik en guidet rundtur. En meget anderledes følelse at gå i en skov med koraller som ”jord” og koraller som ”sand” på stranden, men SÅ smukt! Da vi gik langs stranden tilbage til båden så vi hvaler ude i horisonten som hoppede op af vandet og slog med deres enorme hale. Et enestående syn!

Tilbage på pontoonen havde vi små 25min til at gøre hvad vi ville, så jeg skyndte mig at hoppe i badetøj, våddragt, snorkelmaske og svømmefødder igen og svømmede derud hvor vi havde set skildpadder. Men desværre kunne jeg ikke se nogle da jeg kom dertil. Til gengæld så jeg rokker og en rødlig søslange J

Uanset hvad er jeg glad for at jeg lige fik hoppet i vandet igen og set det endnu engang, for det er jo ikke til at vide, om jeg kommer til at opleve det igen!

Sidste kald for at komme op af vandet var 14.15, derefter fik vi eftermiddagsmad og så gik turen hjemad igen mod Town of 1770. på turen hjem så vi en stor gruppe delfiner og et par hvaler i horisonten som vendte sig så deres kæmpe finner stak op af vandet.

Turen hjem var rolig, havet var stille og folk var trætte. Vi udnyttede da også lige den fredelige tur til at tage en lur inden vi igen var tilbage på fastlandet klokken 17 efter en uforglemmelig tur!

Dag 17 vågnede vi sent efter en kold nat. Dagen brugte vi på gåture langs vandet, afslapning på campingpladsen og sluttede af med en fisketur og så solnedgangen. Utrolig smukt!

På vejen hjem hentede vi aftensmad og nød resten af aftenen med film og hygge J

I morgen kører vi videre sydpå – 250km til Hervey Bay.

Turen går til Sydney, Australien

Tirsdag den 28. Januar 2014 tager Mads og jeg på vores livs rejse et halvt… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

48

Kommentér

Opret profil