2. Dag i ICC

Australien Inner City Care Child Care Centre, 700 Harris Street, Ultimo NSW 2007

Anden dag i ICC er gået fint.
Personalet er søde og det er gledet lidt lettere med samtaleemnerne idag og jeg kan lidt flere navne nu 🙂
Min vejleder og jeg har aftalt at jeg tager første uge med de 3-5årige i Frontroom og de 2-3årige i Backroom ugen efter samt en uge med babyerne for så at kunne afgøre hvor jeg helst vil være det resterende tid.
De er meget fleksible og jeg får stort set lov til at vælge alt selv og må selv afgøre mine mødetidspunkter. Jeg har dog valgt 8-14 hver dag, for at kunne få noget tid med Mads også 😉

Det har generelt været en rigtig god dag og børnene er allerede blevet trygge ved mig og kommer og vil trøstes o.l. Det er rigtig skønt! Det er også rart at kende lidt til rutinen, så jeg ved hvor jeg kan træde til og hjælpe med de praktiske ting.

Min vejleder har vist mig hvor de har alle deres redskaber til aktiviteter, som jeg må bruge af når som helst. Jeg har også fået af vide at det er helt ok hvis jeg har noget der skal dokumenteres i forhold til mine mål, at jeg så bare går fra en times tid, hvis roen er til det. Det virker som det perfekte sted for en studerende, netop fordi jeg “bare” er en ekstra hånd 😀

Noget jeg har tænkt særligt over idag er at alle børn efter frokost får læst to bøger (korte) og dernæst skal hvile min. en time, hvor lyset er slukket og der bliver spillet meget stille og afslappende musik. Forældrene bestemmer hvorvidt børnene skal sove og hvor længe eller om de bare skal hvile. Vi (personalet) kommer rundt til hvert barn, nusser dem, giver dem massage og bare er ved dem til de falder i søvn. Det er helt klart noget jeg synes vi kunne lære af i Danmark: det giver en helt anden ro på børnene og de har også brug for en pause uanset alder, ligesom vi selv har. I Danmark fylder vi ofte bare på og på børnene til de ikke kan rumme mere hvilket ofte ender i frustration eller overtræthed.

Generelt er det et spændende sted og jeg er glad for jeg har noget erfaring hjemmefra, som jeg kan sætte det nye op imod.

Vejret idag har været “dårligt og køligt”, hvilket vil sige byger og 19 grader 😉 Jeg er endda endt i langbukser og en bluse – man vænner sig hurtigt til varmen! Men det er helt sikkert også fordi at jeg er vildt soldbrændt efter strandturen i Bondi at jeg fryser nu! Avav 🙂 

Turen går til Sydney, Australien

Tirsdag den 28. Januar 2014 tager Mads og jeg på vores livs rejse et halvt… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

76

Kommentér

Opret profil