1. dag i Sydney

Sydney, Australia Rydges Hotel in Sydney

Klokken er nu 19.50 australsk tid og vi har været på farten hele dagen siden kl. 6.30 i morges.

Vi har været på jagt efter en lejlighed, hvilket hverken er let eller billigt i en storby. Da vi jo ikke kender stedet (sjovt nok) har det været en dyr fornøjelse at komme rundt både med taxa og bus, men nu ved vi hvad vi skal gå efter og hvor vi kan komme med bus og tog, så vi håber søgningen bliver lettere og mere økonomisk fra nu af.

Først fik vi stor, lækker morgenmads buffet på hotellet og dernæst var vi i lufthavnen for at få os et mobilnummer. Vi har købt taletidskort og mit nye nummer er 0449 602 743, så i er velkomne til at kontakte mig på dette nummer, men helst på mail eller skype da det er langt billigst.

Herefter tog vi til Inner Sidney med taxa for at kigge på en lejlighed. Der var vildt langt kø, da vi skulle under en bro, fordi en lastbilchauffør i modsatte side var kørt voldsomt galt, hvilket havde resulteret i at lastbilens lad stod på højkant under broen og spærrede alt trafik! Da vi endelig var kommet igennem kunne taxachaufføren ikke finde adressen så han satte os af i den ene ende af gaden, hvor lejligheden lå. Efter at have ledt i over en time efter adressen og gået op og ned af gaden utallige gange, måtte vi give op.

Vi satte os på en café og fik noget frokost inden vi så tog til Waterloo for at kigge på en lejlighed der. Det var meget svært for os at finde ud af, hvordan vi skulle komme dertil og især fordi folk ikke anede hvor Waterloo lå. Dette synes vi selvfølgelig var meget underligt, men langt om længe fandt vi en kiosk som solgte busbilletter til Waterloo og vi tog så bussen dertil. Problemet var så at vi ikke havde en adresse endnu på den lejlighed vi skulle se, så vi vidste ikke hvor vi skulle sættes af. Jeg bad buschaufføren om at sætte os af i midtbyen, da vi tænkte at så kunne det da ikke gå helt galt.

MEN.. så blev vi sat af i et vildt snusket område, rigtig nok i Waterloo men ikke lige sådan vi havde forestillet os det så ud. Lad os bare sige at folk der havde en anden hudfarve end os, og nok lå i en meget, meget lav klasse…. Hmm, nå men vi tænkte at vi lige ville gå lidt rundt og se hvor vi var, da der stadig var halvanden time til vi skulle møde ved lejligheden (vi havde stadig ikke modtaget adressen). “Husene” i området var bogstavelig talt tapet sammen og lappet med alverdens kreative genstande og der blev set ret skævt til os. Vi passede på ingen måder ind! (jeg har desværre ingen billeder herfra) Vi begyndte langsomt at miste modet, men prøvede at bevare det gode humør. Vi gik lidt rundt i en “park” hvor vi så de sjoveste fugle, som jeg også har lagt billeder op af, vi kom ind i en kiosk, hvor der var lås på køleskabslågen (gad vide hvorfor!), og en gammel mand spurgte os om vi ville hjælpe ham op at stå (på trods af der stod masser af mennesker rundt om ham). Vi tænkte det nok var et trick og ville ikke risikere noget (Mads havde vores pas og penge i rygsækken), så vi sagde vi havde travlt og desværre ikke kunne hjælpe 😉 Better safe than sorry!

Endelig modtog vi så adressen “Crystal Street” og det lød jo meget lækkert. Den næste udfordring var så at ingen i denne ende af byen kendte til adressen. Langt om længe fandt vi en kiosk, som kunne låne os et kort og vi fandt så ud af der var ca. 20min. gang dertil. På vejen blev området langsomt mere og mere pænt og til sidst var vi i et super lækkert distrikt med høje huse, hoteller, lækre parker osv. Nu blev det virkelig lovende! Vi ankom til adressen med lejligheden og mødte to piger fra Island (eller Irland) som også skulle se lejligheden. Vi var blevet lovet at det var en delelejlighed med eget værelse og badeværelse, stor stue, køkken og altan. Øhh, værelset var der, men toilettet skulle deles med 5 drenge som i forvejen boede der og lad os bare sige at lejligheden osede meget af drengehørm og mit rengøringsflip begyndte at stige meget voldsomt 😉
Dette var altså ikke lige noget for os…

Da vi ikke kunne finde busstationen og ikke ønskede at bevæge os ned i den “skidte” del af byen igen, blev det med en taxa hjem til hotellet.

På hotellet fortsatte søgningen med lejligheder og vi har fundet ud af at stort set alle lejligheder først fremvises på lørdag. Så vi må væbne os med tålmodighed og håbe at der ikke er for mange der møder op til fremvisningerne så vores chancer forøges.

Til aften har vi spist i lufthavnen på Mc Donalds – meget lækker, lokal gourmetoplevelse (eller noget).

Nu sidder vi igen tilbage på hotellet, udmattede efter at have vadet rundt hele dagen og med masser af indtryk i hovedet. Vi har bestilt et hotelværelse i Ultimo, hvor mit praktiksted ligger, til halv pris end hvor vi bor nu, og hvor det er lidt lettere at komme rundt uden at skulle betale i dyre domme.

Selvom det ikke blev til en lejlighed idag, har vi nydt dagen og fået en masse på opleveren 🙂

Håber i har det godt derhjemme i sne og kulde, her nyder vi jo bare de omkring 30 grader, aaaah 😀

Vi ser frem til at se hvad dagen imorgen bringer. Inden længe står den nok på sengetid her.

SUNP0018 SUNP0019 SUNP0020 SUNP0021 SUNP0024 SUNP0025

Turen går til Sydney, Australien

Tirsdag den 28. Januar 2014 tager Mads og jeg på vores livs rejse et halvt… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

217

Kommentarer (2)

  1. Hej Begge to

    Har lige fået lavet et login så jeg kan skrive til jer. Glæder mig til at se jer den 12. april

    Knus Henriette

Kommentér

Opret profil