1. Dag i Inner City Care

Australien Inner City Care Child Care Centre, 700 Harris Street, Ultimo NSW 2007

Så er jeg kommet igennem første dag i praktikken.

Min leder var ikke til stede idag i institutionen, så jeg blev taget imod en af pædagogerne fra en stue.
Fornemmelsen omkring det var i begyndelsen lidt akavet og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv. Pædagogen på stuen havde ikke rigtig tid til mig den første time, fordi der startede nye børn idag. Så jeg gik bare lidt rundt og så mig omkring og snakkede lidt med børnene.

Omkring formiddag blev jeg sat lidt mere ind i tingene, rutinerne osv. Jeg blev vist rundt og så også stuen med de helt små børn, som jeg muligvis også gerne vil arbejde med. Jeg har fået lov til at skifte imellem de små og store børn som jeg har lyst til.

Jeg må sige at jeg er positivt overrasket over børnene, pædagogerne og den daglige rutine i børnehaven. Børnene er meget velopdragne, pædagogerne taler meget pænt til børnene og skælder ikke ud eller råber af børnene. Der er en meget rolig atmosfære og det er et utrolig rart sted at være. Børnene er gode til at hjælpe hinanden, de er høflige, sidder pænt på numsen og lytter og tiltaler de voksne meget pænt.

Én ting jeg særligt faldt over er måden hvorpå børnene er indforstået med at man bruger sin mund og ikke sine hænder, når man er frustreret. Man altså hverken bider og slår osv. men taler sig fra det. Det er også noget vi taler meget med børnene om i Danmark, men det er sjældent jeg har set at børnene rent faktisk formår at bruge det i praksis. Det gør børnene her – og min fornemmelse er at hvis det glipper en enkelt gang er de voksne der hurtigt til at agere mæglere i konflikten, de respekterer børnene og accpeterer hvis de ikke føler for at undskylde til det andet barn i situationen. Som en af pædagogerne sagde til mig, ville vi voksne også føle os lidt tvunget i en sådan situation hvis nogen bad os om at skulle undskylde til en anden person. Vi talte lidt frem og tilbage om dette og hun fortalte også at hvis et barn i en sådan situation valgte at gå fra konflikten i raseri, skulle man lade dem være.

Jeg finder dette meget interessant og et helt andet synspunkt end jeg er vant til hjemmefra.

Jeg kunne nok blive ved med at sammenligne, men det tror jeg bare vil kede jer 🙂

Jobsøgningen til Mads er fortsat i eftermiddag, men stadig intet held.

Turen går til Sydney, Australien

Tirsdag den 28. Januar 2014 tager Mads og jeg på vores livs rejse et halvt… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

80

Kommentér

Opret profil