Fra Hot Water Beach til Rotorua

New Zealand Hot Water Beach, Waitomo, Rotorua

11/1-16/1

Hey derhjemme!!

Her i New Zealand oplever vi jo noget hver dag, specielt fordi vi er afsted med Kiwi Expressen. Vi tog fra Auckland til Hot Water Beach den 11/1. Da vi ankom til Hot Water Beach, nåede vi kun lige at smide vores ting ind i sengen inden turen gik mod Cathedral Cove. Det var et vanvittigt flot sted, hvor vi på en lille gåtur nød havudsigten og udsigten til bjergene. Til sidst endte vi på en strand med en naturskabt “tunnel” om til en anden strand med bjerge og klipper omkring.

Om aftenen samme dag tog vi så hen til Hot Water Beach stranden, hvor vi sammen med en masse andre Kiwi-rejsene gravede og gravede for at få det varme vand frem. Til at starte med lykkedes det overhovedet ikke og vores hjemmelavede jacuzzi var en kæmpe fiasko. Men efter vi stjal noget varmt vand fra de andre jacuzzi’s endte vores egen alligevel med at blive kanon god, ca. 38 grader varmt vand på stranden kl. 22.30, klager ikke!!

Tidligt dagen efter tog vi videre til Waitomo. Med Kiwi Expressen stopper man også for at se på naturen, og i denne omgang holdt vi ind ved en flod, hvor man tidligere havde gravet efter guld. På turen langs floden var der små tunneller, som var TOTAL mørke, og man blev nødt til at holde fast i personen foran for at finde igennem. Det resulterede selvfølgelig i at to tøser blev væk…. Efter en halv time dukkede de dog op igen!

Den samme dag kl. 17.00 fik vi så vores første ud af kroppen oplevelse. Waitomo er kendt for deres underjordiske grotter og her valgte vi at tage på en tur, som var absolut vanvittigt nice! Først rappellede vi 37 meter ned i den kulsorte grotte (man havde dog lampe på hjelmen). Så var der en sindsyg svævebane i mørke – lyder ikke vildt, men tro mig, det var crazy. Derefter skulle vi springe ned i floden, som løb nede i grotten, fra 4 meters højde. Udover de ting var der en masse vandring i floden, kigning på gloworms(lysende insekter) og klatring i vandfalde. Alt det foregik under jorden i ca. 3 timer, og det var for vildt. Da Maria var eneste pige blandt 7 drenge fik hun særbehandling under hele turen, ikke fordi hun fik mere hjælp, blot mere opmærksomhed, kage og varm kakao 😉

Morgenen efter, den 13/1, tog vi på en lille tur ud til nogle små vandfalde og huler inden turen gik mod Rotorua. Her havde vi bestemt os for at have 3 nætter, både for at undgå stress ved at rejse hver dag, og fordi der er en del ting at lave i Rotorua. Vi startede med at gå en lille tur rundt i byen for at skabe os et overblik, og allerede her så vi noget af det byen er kendt for, nemlig geotermiske områder. Det vil sige, at der var en masse mudderpøle som bobler helt vildt.

Det besluttede vi os for at tage ud at se noget mere på dagen efter. Her havde vi meldt os til en tur, hvor vi blev kørt hen til en park fyldt med søer og mudderpøle som kogte. Men som var virkeligt smukt! De geotermiske områder er noget helt specielt og der er kun en negativ ting omkring det, nemlig at det stinker af rådne æg, hvilket der også gør i hele Rotorua.

Efter et par timer ved pool’en på vores hostel, skulle vi om aftenen ud til Maori folket. Maori var de første mennesker der kom til New Zealand, de indfødte, og levede på en anderledes måde, og det har de så valgt at gøre til en turistattraktion. Det startede med en rundtur i deres “by”, hvorefter der var et lille show og det sluttede af med en stor buffet. På trods af at de er meget seriøse omkring deres kultur, var de også gode til at gøre grin med den f.eks med overdrivende grimasser i fjæset 🙂

Tæt på Rotorua ligger der en skov kaldet Red Woods. Udover den lækre natur i skoven er området også kendt for mountainbiking. Derfor lejede vi to mountainbikes og cyklede på egen hånd ud til skoven. Vi havde begge glemt hvor mega hårdt det var cykle, men efter vi kom et godt stykke opad kørte vi ind på de små stier, som var pænt udfordrende at cykle på. Udover at det gik stejlt nedad var der også skarpe sving, rødder og huller vi skulle klare. Selvom det som skrevet var skide hårdt for benene, armene, pulsen og ikke mindst røven, var det pisse sjovt! Jeg selv havde et enkelt crash ud over styret, men der skete ikke andet end få hudafskrabninger.

Mojn til jer!!

– Mads

image image image image image image image image image image image image

Mads og Maria på eventyr

Vi tager til Dubai, New Zealand, Australien, Thailand, Bali og Nepal! Efter at have set… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

233

Kommentér

Opret profil