Et personligt mål i alperne

Schweiz Rundt om Monte Rosa

Et personligt mål i alperne.

I Danmark er der ikke altid store muligheder, hvis man godt kunne tænke sig at opleve noget fuldstændig ekstraordinært, som her i sommers hvor jeg tog mod Schweiz for at få en af de bedste cykeloplevelser og ellers bare en oplevelse som jeg håber på aldrig at glemme.

Jeg tog af sted med min cykel den 10-07-2017 fra mit bosted i Horsens.

Den første del af turen var meget som i kunne forvente. Danske landeveje, støj, og så selvfølgelig regn, men det gik, og jeg var da glad for at det ikke regnede mere end det gjorde, og så at jeg havde noget super trænings udstyr som jeg kunne benytte mig af.

Det var først i syd-Tyskland at det rigtig begyndte at blive overvældende. Jeg kan huske at jeg skulle lige til at stoppe, og slå telt op, da en af de smukkeste solnedgange jeg nogensinde har set, viste sig foran mine øjne, så jeg var nødt til lige at bremse cyklen og så kigge op fordi den var virkelig smuk. Derefter slog jeg så mit telt op og faldt i søvn lidt væk fra hovedvejen.

Jeg startede tit mine dage ved at cykle hen til den nærmeste bager, med nogle Euro, og købe hvad enden der nu så lækkert ud og kunne det ske at man måske var løbet tør for vand eller noget andet som man lige kunne købe ind ved samme tilfælde.

den 22-07-2017 var jeg nu endt i det nordøstlig Italien hvor jeg altså resten af turen endte med at køre langs alperne, indtil jeg nåede til Monte Rosa, hvor jeg endelig fandt det syn som jeg havde så længe efterspurgt. Da jeg ankom var det midt på dagen og jeg valgte at sætte mit telt op allerede ved 4-tiden, enlig meget simpelt, sådan at jeg enlig bare kunne gå en lille tur og nyde den næsten uberørte smukke natur.

Skyerne der væltede ind i bjergene, og så det der kunne ligne en gammel flod, der havde løbet ned fra en gammel kilde, og det var simpelthen lige ud, noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set! Intet mindre.

Jeg var der 2 dage inden jeg besluttede mig for at turen skulle gå hjem ad, så jeg dels kunne fortælle min historie videre, til eksempelvis min ældre mor, der bare altid har været der for mig, og altid har fascineret sig for mange af de eventyr jeg indtil har været på.

Jeg vil helt klart anbefale at du tager en måneds tid fri fra arbejde, eller at du gør det i en ferie. Jeg vil også anbefale at du husker noget godt træningsudstyr noget kosttilskud, energibar, og så massere af vand, hvis du gør det en varm dag.

Og ellers skal du bare nyde det, fordi det er noget jeg vil huske resten af mit liv!

– Maikel

 

 

Visninger

224

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg