Halloween!!

USA Sunnyval

Hej der hjemme. Så er der gået endnu en uge.

Det startede som en god uge, var dog så uheldig at vride mit knæ skævt mandag til Dodge Ball. Det var ikke lige så sjov og har måtte bøvle med det, det meste af ugen. Tirsdag måtte jeg en lille tur forbi skadestuen for at få kigget på mit knæ. Var lidt bange for at min rejse til Nepal var i fare. Det mente lægen heldigvis ikke at den var. I sidste weekend fejrede vi Halloween, det var virkelig en fed oplevelse. Alle her går virkelig meget op i det, huse bliver dekoreret og alle klæder sig ud. Vores nabo har forvandlet deres have til en kirkegård, de har virkelig gjort det fuldt ud. Vi fejrede halloween fredag i strandbyen Santa Cruz. Super fedt sted med, masser af mennesker fra hele Californien. Musikken var meget elektronisk, ikke lige min favorit men dejligt at prøve noget nyt. Om natten gik turen tilbage til Sunnyval.

Lørdagen gik mest med at være lidt praktisk og slappe af. Om aftenen tog mig og Poul til San Francisco for at få udnyttet vores kostumer endnu engang. Vi endte på et russisk diskotek, alle var klædt ud i et 1920´er tema. Vi stak godt nok noget uden for, da vi var ski bums og troldmand. Musikken her var en helt anden end dagen før. Her spillede de en form for op tempo jazz, det var meget mere mig og rigtig fedt.

Søndagen brugte vi lidt på stranden med lidt mad og afslapning, virkelig et fedt sted at tage en lille lur. Efter en lille lur, kørte vi over Golden Gate til en national park på den anden side. Der var rigtig mange mennesker så, vi havde store problemer med at finde en parkeringsplads. Da vi endelig kom ind i parken, var den virkelig fantastisk!! Der var masser af frisk, kold luft inde under trækronerne. Vores tur startede med en rigtig god stigning op af ”bjerget”. På vejen op havde vi flere gange den fedeste udsigt over havet. Inde i parken kunne man se kæmpe store træer og masser af fed natur. Det var virkelig en rigtig god oplevelse og rigtig fin motion. Hen på efter middagen kørte vi hjem igen. Hjemme var der gjort klar til BBQ fest, det var ikke lige meningen at der skulle gå øl i den. Men det gjorde der godt nok! Det var fedt at møde nogle nye mennesker og det lagde op til nogle fede diskussioner. Mandagen var godt nok noget stram på arbejdet.

IMG_0179 IMG_0238 IMG_0182 IMG_0213

Visninger

37

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg