Bhairav Kunda

Nepal Bhairav kund

Hej der hjemme så er jeg kommet ned fra højderne!! Trekket har være helt fantastisk, havde aldrig drømt om det kunne blive så godt!

Det hele startede mandag, med et møde hos Highlander. Her skulle vi alle mødes for første gang, have information om hvad vi skulle bruge og hvordan trekket skulle forløbe. Var godt nok noget spændt på hvad for nogle mennesker jeg skulle bruge de næste 8 dagen sammen med. Fandt hurtigt ud af at jeg var den eneste der rejste selv. Det gjorde nu ikke noget da jeg hurtigt faldt i snak med de andre. Der var 4 frivillige sygeplejesker, 2 piger fra min hjem by Holstebro og et svensk par. Vi fik til mødet en liste over ting vi skulle sørge for at have med. Det betød en travl aften hvor der skulle handles varmt undertøj, hue, hansker, solcreme, fless trøje og diverse andre småting. Der skulle også findes sovepose og dynejakke. Resten af aftenen gik med at pakke og prøve at få noget søvn inden trekket tirsdag.

1.     1. Dag

Vi skulle alle møde kl. 8 hos Highlander med vores dags taske pakke og vores store rygsæk. Først blev vores store sygsække taget med af vores bære som skulle med på turen. Så skulle vi ned og have en god gang morgen mad. Den blev virkelig nydt til fulde og vi fik en chance til at lære hinanden lidt bedre at kende. Efter en rigtig god morgenmad, gik turen gennem Kathmandu, hen til den bus vi skulle køre med. Uden for bussen stod næsten alle 22 hjælpere der skulle med os på trekket. Det var vildt overvældene at se, så mange mennesker samlet for at få 9 danskere op til en sø.

Ind i bussen kom vi alle, så gik det ellers med bedste Nepal-style, gennem Kathmandu med hornet i bund. Da vi efter 2 timer kommer ud på landet og begynder at køre op ad, kommer vi på nogle meget smalle og ujævne veje. Det havde vi nu forventet fra start af. Da vi så kommer højere op blev kørslen noget mere spændene. Vejen blev noget mere hullet og farten noget langsommere. Samtidig med man prøver at holde fast, så kigger man på chuføren som sidder helt stille og roligt, og har helt styr på det.

Efter ca 4 timer ankom vi til en lille landsby, her blev alt baggage læsset af. Efter en lille rask gå tur, kommer vi til en lille plads nede ved floden. Det var her vi skulle have den første nat. Der blev stillet 5 små telte, 1 helt lille telt (toilet telt) og 2 lidt større telte. Der skulle sove 2 i hver af de små og jeg fik en for mig selv. De to lidt større telte var køkken telt og spise telt. Spise teltet var også sove telt for de fleste af bærene. Det sidste af dagen gik med at få set os lidt omkring og snakke lidt med hinden. Efter aftens maden var det blevet mørkt, så der var ikke andet at lave end af gøre sig klar til at sove og kravle i sove posen.

2.     2. Dag

Efter en rimelig god nats søvn blev vi alle vækket med sort te i teltet. Det var virkelig den bedste morgen vækning man kunne ønske sig. Mens teen trak kunne man lige pakke sine tasker, få tøj på og børste tænder. Inden man havde set sig om, var der kommet en skål med dejligt varmt vand. Så kunne man lige vaske det værste søvn væk. Efter en skøn morgen mad og lidt mere te/kaffe var det den lille rygsæk på og så af sted.  Den første time var ”nepal easy” det gik godt opad i fint tempo. Efter en lille time holdte vi den første pause, hvor der var mulighed for at drikke noget vand. Så begyndte det rigtig at gå op ad, vi gik de næste 2 timer op ad små stejle stier/ trapper. Omkring kl 12 var der den dejligste middag, med både kiks, juice, varm mad og kaffe til sidst. Efter middag var der endnu 3 timers gåtur op til vores næste sove sted. Stedet vi skulle sove var nogle gamle ris marker lidt uden for en lille by. Super fede omgivelser og fantastisk udsigt.

3.     3. Dag

Efter en god nats søvn vågnede vi op til en fantastisk udsigt ud over bakkerne i dalen hvor vi havde sovet. Efter morgen maden samlede vi vores sager og fortsatte op af. Efter nogle stejle timer op ad holdte vi frokost ved en lille sten hytte inde i skoven. Det var lækkert at få en kop varm te og varm frokost da det var begyndt at blive koldt. Efter frokost fortsatte vi gennem skoven op ad meget små og stejle stier. Omkring kl 3 nåede vi vores sove plads langt inde i skoven. Her kunne vi virkelig mærke at vi var kommet et godt stykke væk fra alt civilisation. Skoven var meget kold, så vi kom hurtigt i det varme tøj. Aftenen gik med lækker aftens mad og hygge ved bålet. Ingen af os havde vendt sig til at sove fra kl 19 til kl 7.30 om morgenen. Det var alt for mange timer, så vi forsøgte at holde os vågen. Det var bare ikke så nemt efter en lang og hård gå tur.

4.     4. Dag

Morgen var kold og fugtig så den varme morgen te var meget kærkommen. Efter morgen maden gik det endnu engang gennem skoven et stykke og så stejlt op ad.  Efter et par timer kom vi gennem skoven og ud i det åbne. Her skulle vi have frokost med en fantastisk udsigt. Det var blevet endnu koldere, så pauserne behøvede ikke at være ret lange før man begyndte at fryse. Efter frokost gik det som det plejede op ad, men denne gang rigtig stejlt. Vi gik et par timer, gennem et terrin der lige så godt, kunne have været det skotske høj land. Det var meget gol, uden planter, kun sten og klipper. Ud af det blå kom så vores camp, vi havde nu nået 3940 meter over havet. Jeg mærkede ikke det tynde luft til at starte med. Jeg mærkede den først da jeg ville løbe op til at klippe for at nyde udsigten. Efter nogle sekunders løb, var min puls helt i vejret og havde svært ved at få vejret. Det er derfor man ikke skal løbe i bjergene!! Ud over den tynde luft var stedet helt fantastisk!! Udsigten kunne virkelig ikke være bedre, med den flotteste sol nedgang. De næste par timer brugte vi på at nyde solen, udsigten og bare at side på klippe kanten. Efter solen var gået ned blev det koldt med det samme så vi samledes alle i dyne jakker omkring bålet. Vi skal tidligt op i morgen for at fange solen stå op!

5.     5. Dag

Op kl. 06.00 og se solopgangen, hvilken oplevelse!! Solen var helt fantastisk da den kom frem bag bjergene og varmede en i ansigtet!! Vi sad alle oppe på en klippe og nød dette fantastiske syn. Jeg var så heldig at finde et lille sted hvor jeg kunne sidde for mig selv og nyde det i fulde drag. Man bliver så dejligt afslappe og hviler virkelige i sig selv. Livet er virkelig fantastisk!! Efter vi havde nydt solen var der morgenmad og så gik turen op til den hellige sø Baura kunda som er målet for hele turen. Søen ligger i 4150 meters højde og efter 2 timer nåede vi den. Området var rigtig lækkert og udsigten endnu engang for vild! Mig og Janne havde fået den geniale ide at vi skulle have en dukkert i det is kolde vand. Med lidt fælles overtagelse hoppede vi i. Shit det var koldt!!! Det var ikke mere end lige i og op igen, men alt for fedt at prøve!! Efter vi havde fået varmen gik turen tilbage til campen. På turen var der desværre nogle stykker, der for alvor kunne mærke højderne. Højde syge er noget der skal tages alvorligt, så de der var syge blev der taget ekstra godt hånd om. Der var flere der havde haft det på vej op, men turen til toppen gjorde det meget værre! Om aftenen sad vi igen om bålet for at få varmen og få tiden til at gå inden vi skulle sove. I morgen går turen ned igen!

6.     6.Dag

Morgenen er startet fantastisk, alle der var syge har fået det meget bedre!! Desværre har Lotte fået det skidt med ryggen, men hun er en sej tøs og tager det i stivarm! Jeg føler at jeg har masser af energi så jeg vil selv bære min 19 kg taske ned af bjerget. Jeg har aftalt med vores guide at hvis den bliver for tung kan jeg sætte den når vi når frokost. Turen ned går stille og roligt, jeg følges med den svenske fyr som også bære sin taske ned. Vi går sammen med guiden Man som holder et lidt højere tempo. Gruppen bliver desværre lidt delt, men det gør ikke så meget for mig, da jeg søger noget udfordring på vejen ned. Efter en time holder vi et lille hvil for at samle gruppen. Da vi starter igen sætter jeg af sted med Man alene og hvilken fed oplevelse!! Vi holder et rigtig højt tempo med masser af udfordring, lige hvad jeg søgte. Jeg når frokost en halv time før de andre, det giver mulighed for afslapning og tid til at pleje de ømme fødder. Efter en skøn frokost går det igen ned ad. Efter ca. 2 timer når vi til der hvor vi skal slå lejer, men der er intet vand så vi må videre og finde et nyt sted. Jeg sætter igen af sted med Man, men denne gang fanger jeg 3 bære som holder et endnu højere tempo. Dem gør jeg mit bedste for at følge, det er helt vildt så hurtigt de løber med 30 kg på ryggen. Jeg kan heldigvis følge med, bedste motion og udfordring nogensinde!! Aftenen skal vi bruge på en lokal skole hvor vi sover på deres sports plads. Vi får spillet en masse kort og kommer godt trætte i seng. Frygter meget for mine ben i morgen, men vi har heldigvis kun 2 timer ned.

7.    7.Dag

Jeg vågner efter en dejlig nats søvn, med de stiveste ben nogensinde! Det er næsten ikke til at kravle ud af teltet og komme op at stå! Beslutter dog at der bare skal lidt varme i og så køre det ingen. Jeg tager derfor rygsækken på og ned ad det går. Jeg fandt ud af dagen før at det er meget nemmere hvis man løber ned i stedet for at gå. Det forsøger jeg endnu engang og det køre bare! Trine og Maiken er med på ideen og vi løber sammen det sidste stykke ned af bjerget. Det er virkelig fedt af få brugt sin krop for alvor. Da vi når vores sidste camp nede ved last resort, står den på afslapning resten af dagen! Vi går nogen stykker ned og kigger på canyon swing, det giver lidt stof til efter tanke, da jeg havde tænkt at gøre det samme! Det ser fuldstændig sygt ud, når de kaster sig ud fra broen med en lille snor om livet. Det giver et kæmpe sug i maven bare at kigge! Til aften får vi for første gang lov til at sidde ved et bord og spise! Hvilken luksus! Vi skal have traditionel Nepalsk mad som spises med fingrene. Det er ikke så nem som det lyder, men bliver da lært! Efter det er der lækker kage og masser af dans, for at fejre en vellykket trek!

8.Dag

Vi vågner alle efter en god sidste nat i vores telt. Vi ser alle frem til at få vores første bad i 8 dage!! Efter morgen maden siger vi farvel til vores bære og vores guider. Vi takker alle for en super fed oplevelse, vi altid vil huske! Nede ved last resort siger Sofie, Lotte, Jane, Trine og jeg farvel til dem der skal tilbage til Kathmandu. Det har virkeligt været alt for fedt at lære jer at kende!! De første par timer på last resort gik med at slappe af og få et bad. Hen på formiddagen fik mig og Trine den ide at vi jo skulle høre lidt til det der swing og Bungy jump. Det endte da også med at vi gjorde det!! Alt for vildt at flyve 240 meter gennem luften i frit fald! Efter vores swing var Trine færdig jeg havde lige et bungy jeg skulle have overstået! Det var mindst lige så fedt som swing, så vildt bare at springe ud i luften, med 160 meter ned uden af have noget at holde fast i!! Resten af dagen gik med afslapning i solen og fest middag om aftenen, med rødvin, øl og 500!

IMG_1348 IMG_1431 IMG_1452 IMG_1480 IMG_1528 IMG_1566 IMG_1604 IMG_1626 IMG_1825

Visninger

104

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg