You better Belize it!

San Ignacio, Belize Cristo Rey Road

Efter at have modtaget vores længe ventede gæster, var vi klar til at tage hul på vores eventyr i Belize! Inden vi for alvor kunne komme igang, havde vi dog en lille udfordring med et par kufferter, der tilsynelandende var nærmest umulige at få fragtet til Caye Caulker. Efter 1 1/2 dags kamp fik Lykke og Simone dog endelig besked om, at deres bagage kunne afhentes på den lille lokale lufthavn. Det skyndte vi at fejre med en snorkeltur! Vi kom af sted med Carlos, som gav os en oplevelse ud over det sædvandlige. Havskildpadder, sting rays, nurse sharks, koraller i alverdens farver og former, fisk i alle afskygninger og ikke mindst to søkøer, der praktisk talt gav os et show under havets overflade. En fantastisk tur der gjorde besøget på Caye Caulker det hele værd. Med kufferter drog vi af sted mod andet stop på vores rundrejse i det lille land. Efter at have oplevet øerne, stod den nu på afslapning ved Belizes bedste strande, som findes nær byen Placencia. Med blot 10 meter til vandkanten kunne vi ikke bo meget bedre, det vil dog sige at værelset ikke var noget at prale af, men formentlig en fin standard landet taget i betragtning. Her fik vi alle slikket lidt sol og et par badeture blev det også til. Da vi er uden for sæson herovre er udvalget af restauranter ikke uendeligt, hvorfor BareFood bar fik lov til at servicere os én gang om dagen i den tid vi var i Placencia. Da regntiden så småt er ved at indfinde sig i mellemamerika var vejret dog ikke skyfrit og vindstille hele tiden, men der er nu ikke noget der kan slå tiden under en regnbyge ihjel, som et spil “Shithead”. Efter fire dage med afslapning på programmet var vi alle klar til at lave og opleve noget igen. Med sidste stop i San Ignacio fik vi her rig mulighed for netop dette. Med kun en halv dag resterende efter transporten mellem de to steder, fik vi aflagt Belizes anden største Mayaruiner et besøg. De store bygningsværker har hver gang vist sig at indeholde en fantastisk historie, og Xunantunich skuffede heller ikke. Ziplining og Cave tubing var dagen efter også en succes, og selvom tubing umiddelbart lyder afslappende, kan 3 1/2 time i en badering, i en flod stort set uden strøm være halv hårdt i længden. Simone fik her også mulighed for at vise sin indre “Jane of the jungle” frem, da et af vores få stop indebar et liansving. Efter en dag hvor der blev brændt noget energi af, var alle mand klar til at gå tidligt i seng inden vores sidste tur. Især Luna der desværre måtte se sin knæskade bryde op igen efter en kravletur på alle fire ind i en grotte. Efter en god nattesøvn, var knæet hævet så meget op, at det satte en stopper for Lunas deltagelse på vores sidste dagstur i Belize. Samtidig måtte Lykke, Simone og jeg også se os blive opdelt, således at Lykke og Simone måtte på tur med deres egen gruppe og guide, på grund af guidernes pengeliderlighed. I ren Idiana Jones stil fik vi dog besøgt de berømte ATM caves, hvor højtstående mayaerne i sin tid klatrede ind for at placere medbragte offergaver til guderne. I grottens største kammer var der både masser af potterester samt knogler og skeletter at finde. Ifølge guiden skulle der være næsten 1600 potterester i grotten, hvor 90 % af disse skulle være uberørte, hvorvidt det er rigtig kan man efter besøget så selv vurdere. Efter en fælles frokost fik vi rundet vores sidste tur af. Endnu en hyggelig aften rundede vores dage sammen af, inden vi stod på morgenbussen mod Belize City dagen efter. Efter at have nydt besøget på vores tur rundt i Belize, var det tid til at sende Lykke og Simone med en flyver mod Danmark igen, inden vores videre færden. Som det siges, er det lige meget hvor man er, så længe man er i godt selskab. Det passer vidst meget godt som vi ser tilbage på Belize og landets umiddelbare levestandard. Nu da vi bare er os to igen, har vi fået krydset en forholdsvis korrupt grænseoverskræring og er kommet godt frem til Flores i Guatamala. Efter en praktisk dag med planlægning og vaskning af tøj er vi klar på vores første tur i Guatamala, når Tikal i morgen tidlig venter på os. Trods knæproblemer har vi det dog stadig godt og ser spændt frem mod den sidste måned af vores rejse.

image1408240023 image14082400181 image1408240006

Mellemamerika 2014

Cuba, Mexico, Belize, Guatemala og Costa Rica | Læs mere

Visninger

40

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg