Ved Verdens Ende

Philippines Cebu City

D 12. Dec 2011

Hvor havet tager sit tilløb, inden det styrter sig ud over verdens kant og forsvinder ned i intethedens larmende stilhed, skrives mit Andersenske eventyr på bølger af blåt.
Her hvor verdener ophører og nye begynder, møder vi fortællingens besætning roligt vuggende på rytmer af reggae i en kulisse af palmeindpakkede øer. Du må forestille dig en flok af gøglende bandanapirater, som kan trylle hver eneste sætning om til en sang, og hvis ‘everything is gonna be alright-humør’ overflødiggør både gråvejr og regn.
I spidsen for hele dette sejlende optog står to farverige filipinoer med en altid ny kulør viklet om hovedet. Ham med smøgen bag øret og solbrillerne i panden er Joel. Han kan holde en bar(-mave-)fest, der varer lige til din Bloody Mary bliver gratis, og lyset begynder at skære dig i øjnene – og så laver han gode nudler, har jeg hørt! Odie er den lille, elskelige pirat, med det lange, bølgende hår, hvis hånd altid er klar til at hjælpe dig ombord på bølgevippende både, og som gerne tager den femstrengede guitar frem og synger ‘No woman no cry’ på en øde ø.
Med udsigt til evighedens horisont, står de i nattens lune luft og peger mod de momentvise plask foran skibet, imens lysende neonskygger drillende bryder gennem dybets tag. Delfinernes leg med stævnen lokker sørøverhistorier frem i natten, mens lynene fra verdens ende lurer i drivende tåger af lys.
De to viser dig havets skildpadder og de sort-hvide søslanger, der snor sig gennem verden under vandet. De tager dig frygtløst med i kalkdryppende huler, hvor flagermus i tusindtal flakser over dit hoved, og søvnige slanger smyger sig om dine fødder. De finder bjergsøer og vandfald og tilbyder dig mangofrugter sødere end noget andet, du nogensinde har smagt.
Havde det været den ægte Andersen, der cruisede rundt i øriget, og ikke blot hans blåmetalliske navnefrenne, havde ‘Den lille Havfrue’ måske stået i Manila i stedet for København, for på Filippinerne skriver eventyret næsten sig selv.

Efter en uge med volleykampe på hvide sandbanker, drinks på stranden og overvældende modtagelser fra brune øjne hvorend vi lagde til, er det for sidste gang blevet ‘boarding time’. Tiden er gået, og eventyrboblen er brast. Filippinerne og HCA-cruiset er en personlig favorit, og tanken om at investere i en filippinsk palmeø med indbygget paradis frem for en etværelses lejlighed med udsigt til egen betonvæg er insisterende tilstede, da jeg modvilligt forlader gummibåden og vender eventyrlandet ryggen med et ‘på gensyn’.

IMG_64091-300×200 IMG_618611-300×200 IMG_619211-300×200 IMG_62831-300×200 IMG_62561-300×200 IMG_62221-300×200 IMG_61971-e1323655800771-200×300 IMG_63071-300×200 IMG_63281-300×200 IMG_63101-e1323655945662-200×300 IMG_63361-e1323655998741-200×300 IMG_63661-300×200 IMG_63401-300×200 IMG_63781-300×200 IMG_63751-e1323656223736-200×300 IMG_63821-300×200 IMG_64861-e1323656316210-200×300 IMG_65121-300×200 IMG_65251-300×200 IMG_64711-300×200 IMG_62901-300×200

Jorden Rundt i 135 dage 2011/2012

Jysk Rejsebureau sendte d. 15. oktober 2011 to “Lucky Bastards” på en 135 dages jordomrejse… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

28

Kommentér

Opret profil