‘The Grandest Canyon’

USA Grand Canyon, Arizona

Egentlig burde man ikke skrive så meget om Grand Canyon, for det er et fænomen så overvældende, at det ikke lader sig gengive med ord – men eftersom vi stadig har et problem med at uploade billeder, må jeg hellere gøre forsøget.
Det var en meget kold og blæsende eftermiddag, da Tobias og jeg kom til ‘South Rim’ i vores søgen efter næste billede i vores amerikanske skattejagt. Begge var vi spændte på, om Grand Canyon kunne måle sig med Yosemite, som vi havde været voldsomt begejstrede for – og så lider berømte steder oftest under den forbandelse, at virkeligheden aldrig helt kan måle sig med forestillingen (moviestars er heller aldrig så høje som man tror!).
Lettere skeptiske trippede vi derfor ud mod kanten af det verdensberømte vidunder. Og ved første møde med den mere end 1600 meter dybe kløft, forsvandt al skepsis som dug for solen.
Foran os lå de røde klippevægge badet i dagens sidste lys, som gav hele dalen et næsten lilla skær. Godt nok har vi stået på mange udsigtspunkter på vores tur, men dette høstede hurtigt en absolut topplacering. Efter en lille gåtur langs kanten (vi nåede ikke alle 440 km…), fragtede Sally os tilbage til vores nyfundne overnatning, som i neon reklamerede med ‘Clean Rooms’ (sandhed med modifikationer).

Udhvilede trodsede vi næste morgen endnu en gang kulden for at vandre et lille stykke langs verdens bedste udsigt, inden turen gik videre mod Route 66 og Joshua Tree National Park. Impulsivt besluttede vi os for at svinge forbi lufthavnen. Tobias’ ven fra boblebadet havde anbefalet en helikoptertur over stedet, og det endte faktisk med, at vi 15 minutter senere sad i en helikopter med Bob Marley i ørerne på vej ind over Grand Canyon. Oppefra var udsigten om muligt endnu bedre, selvom helikopterens momentvise hop og rumlen gav en vis utryghed hos nogle af sine passagerer (ikke, Tobias?). 30 minutter senere var det hele dog overstået, og med Tobias’ spørgsmål: ‘hvorfor hedder det ikke the Grandest Canyon?’ hængende i luften over ørkenen, forlod vi vidunderet og kørte videre gennem Arizona mod næste skattekortsstop: Route 66…

/Camilla

IMG_0241-e1330660373736-682×1024 IMG_0242-1024×682 IMG_0273-1024×682 IMG_0236-e1330660852782-682×1024 IMG_0263-e1330660900890-682×1024 IMG_0252-e1330661027656-682×1024 IMG_0344-1024×682 IMG_0312-1024×682 IMG_0300-1024×682 IMG_0304-1024×682 IMG_0293-1024×682

Jorden Rundt i 135 dage 2011/2012

Jysk Rejsebureau sendte d. 15. oktober 2011 to “Lucky Bastards” på en 135 dages jordomrejse… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

28

Kommentér

Opret profil