Med Himalaya-igler på Hælene…

Nepal Chanaute

D. 28. okt 2011

… forsvinder vi videre op mod Nepals fjerneste toppe – de hvide – væk fra “skovens dybe stille ro” og nu stemplet af de blodtørstige små krabaters sugende sjæle. Vores solbrændte næser lider, vores blikke sover og vores åndedræt bliver bestemt ikke lettere, des tættere vi kommer turens mål, Bhairav Kunda-søen og udsigtspunktet hele 4353 m.o.Himmelbjerget. Hovedpinen og kvalmen når til os med raketfart, da vi med snegletempo tager de sidste tunge skridt mod himlen, hvorfra vi kan iagttage søen og Himalayabjergenes hvide elite, der nærmest knæler for fødderne af os. Der, på toppen af verden, går uret i stå, og blæsten byder livet op til dans. Vi high-fiver og smiler med blikket rettet mod Tibets sletter. I rusen over at være nået frem glemmer vi alt om, at vi skal ned igen…Små historier og kolde facts fra bjergene:

Ni bærere
Nogle undrer sig måske over, hvordan to danskere kan behøve ni nepalesere på et otte dages trek, jeg vil her forsøge at finde en forklaring: alle mand skal have et telt at overnatte i, det bliver til fire telte. Alle skal have mad i otte dage – varmt mad vel og mærket, så med sig har de to sæt oldschool gasblus og en 10 liters dunk med brændstof. Vi slæbte derudover vores to kæmpe-rygsække med. Blandt de ni hestekræfter befinder sig også en kok, en syngende tjener og en snaksagelig guide (iklædt samme ternede skjorte alle dage og med skiftevis kuglepen og tandbørste i brystlommen). Nej, her mangler ikke noget.

Dårlig samvittighed
Når vi ser vore kære bærere sprinte op ad de smalle stier iført sutsko og med et mindre parcelhus på nakken, så føler vi os som nogle sande Bastards. Vi husker dog på, at dette er de ni smilende gutters levevej, så havde vi selv kunne bære det hele, havde de i værste fald siddet i Kathmandus støvede gader med hånden fremme.

Aftentid
Når dagen rinder ud, samles Camilla og jeg i guidens veldækkede telt, som vi kalder ‘Himalayas bedste restaurant’, til tre-retters menu, skål og hyggesnak. Når tjeneren (syngende) har ryddet af, daser jeg om ved siden af guiden til en ubestemt tid af romantiske røverhistorier bag teltdugens tynde tekstil. Her blunder jeg svagt indtil de frysende tæer skynder sig ud til et spruttende bål for at deltage i ’så-varm-mig-dog-kampen’. Den evige kamp mod kulden.

Camilla, mændende og ønsket
Camilla befinder sig mellem 11 lugtende fyre, der alle snorker og prutter de kolde nætter hen, og som dreng får man ondt af at se en kvindes ansigtsudtryk, når hun kl. 06 tripper ud i morgendiset med ønsket om et varmt bad. Ønsket forsvinder pludseligt fra det trætte blik, og hun står ansigt til ansigt med den barske virkelighed; en 1-liters metalbalje halvt fyldt med varmt vand, som en efterladt hundeskål, står beskedent plantet i det hagl-hvide græs, klar til at vaske den frysende dame og hendes fedtede hår. Men begge parter ved udemærket, at dette samarbejde er en umulig mission. Hun gør kort proces: en rystende hånd tipper vandet ud på jorden. Jeg smiler til hende og udfører samme handling. Stakkels tøs.

Til de madinteresserede kunne en tre-retters trekking-menu lyde:
Forret: tomatsuppe og usaltede popcorn
Hovedret: friturestegte blomkålshoveder serveret med basmati ris og linsesuppe tilsmagt med karry
Dessert: æblebåde på pind (al naturel)
Vin: øh… te!

En svømmetur
Forkølet bliver du formentlig, hvis du vælger at tage en svømmetur i Bhairav Kunda. Til gengæld kan det give dig en plads i guidens personlige Guinness World of Records…

Koldeste nat: -10 gr.
Tidligste morgenvækning: 05.30
Antal liter vand indtaget:  40 L.
Flest højdemeter tilbagelagt på en dag: 1100 m.
Guidens yndlingsreplikker: “yes, PLEASE”, “what to do, Kathmandu” og “don’t worry, rice and curry”.
Vores yndlingsreplikker: “jeg fryser”, “ej, hvor har jeg sovet dårligt” “wow, her er flot, se!” og “how long time to the camp ground?”

Et vers fra en kold aften:
Truende skyer trækker ind over bjergene, vi gemmer os i dun. Tinderne dækkes langsomt, helt og aldeles, kun vores hår titter frem. Natten bliver kold omkring det udspændte telt, indmaden fryser. Insekterne er blevet færre, vi er stadig to. Her på et vindblæst plateau sover vi inden længe…Vi har i skrivende stund boet i et iglo-telt (bogstaveligt talt) seks nætter, så vi glæder os begge ufattelig meget til at mærke varmen på The Last Resort.

/Tobias

1IMG_49131-1024×682 IMG_50421-1024×682 IMG_49221-e1319805577458-200×300

Jorden Rundt i 135 dage 2011/2012

Jysk Rejsebureau sendte d. 15. oktober 2011 to “Lucky Bastards” på en 135 dages jordomrejse… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

49

Kommentér

Opret profil