Lokalbus til Bangkok

Thailand Bangkok

D. 19 Nov 2011

En lokalbus er i mit hoved et rullende stykke kaos, hvor hønsene på hylden kagler om kap med grisens grynt under sædet, og lugten af svedige kroppe i lag akkompagneres af  køretøjets ikke-eksisterende affjedring. At køre med lokalbus fra Kamphaeng Pet til Bangkok var imidlertid en anden oplevelse. Efter en forsinkelse på næsten en time, fik vi serveret kølig cola inden vi trillede ud på vejen, og vådservietter da vi nåede vores bestemmelsessted. Colaen og kasser af snacks stod sågar i vejen for, at vi kunne sidde på bagsædet, og vi blev i stedet placeret hver for sig, to forskellige steder i bussen. Affjedringen var dog næsten lige så dårlig på de nye pladser, og min sidekammerat, som insisterede på at have sine bare tæer oppe på sædet det meste af tiden, tilførte alligevel de otte timer til Bangkok en let odør af lokalt. Egentlig skulle turen kun have varet seks timer, men på grund af oversvømmelser sad vi i kø (og holdt helt stille!) i næsten to, inden vi igen kunne kravle til ro på New Road Guest House.
Selvom vi uden tvivl har kørt med værre busser i Nepal, kan de ubekvemme kilometer i lokalbus nu krydses af på listen.

IMG_04401-300×225 IMG_04251-300×225 IMG_04411-300×225 IMG_04221-300×225 IMG_04361-300×225

Jorden Rundt i 135 dage 2011/2012

Jysk Rejsebureau sendte d. 15. oktober 2011 to “Lucky Bastards” på en 135 dages jordomrejse… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

16

Kommentér

Opret profil