Firehjulstrukne på Fraser

Australia Fraser Island, Queensland

Hvad sker der, når man giver en dansker, to tyskere, tre irere og to ‘Lucky Bastards’ nøglerne til en firhjulstrækker på verdens største sandø? Nej, det er ikke begyndelsen på en vittighed, men ganske vist: Scenariet udspiller sig på Fraser Island, som ligger ud for Australiens østkyst, ca. 300 km nord for Brisbane.

Stemningen finder du her: http://www.youtube.com/watch?v=ywX3vZaE7Hc&feature=related

I et hjørne af den 122 km lange ø, drøner dette lille stykke Europa hen ad den uendelige australske sandstrand til tonerne af irsk folkemusik tilsat tre irske fyres muntert istemmende skønsang. Musikken sætter tempoet, snakken og humøret i vejret. Gang på gang må vi undvige bølgernes lange tunger, der lister sig stadigt længere ind på land, før de til sidst synes at opgive at nå os, og bliver trukket ud dybet igen. Efter et stop ved en sø, har irerne gjort deres, og det er blevet Tysklands tur.  Ængsteligt sætter den tyske pige sig bag rattet og kigger skræmt ud på sandet foran sig, som havde det i sinde at angribe hende hvert øjeblik det skulle være. Roligt triller vi afsted, men tysk ‘vorsichtigkeit’ forhindrer os ikke i at komme på slingrekurs i det dybe sand, så vores vores guide må tilbage og give advarende instrukser. Helskindede og glade, får både irerne og tyskerne os trods alt frem til vores lejr, hvor vi fulde af indtryk falder om i teltet til lyden af brusende boelger. Næste morgen er det blevet danskernes tur til at prøve kræfter med sandbankerne. Tobias gasser op, og bilen banker igennem både vand og sand til stor fornøjelse for irerne (som forresten igen har fundet den irske sangskat frem), mens tyskerne ser lidt mere betænkelige ud. Endnu et pitstop ved en sø klares, og undertegnede overtager førersædet på en støvet og meget hullet vej i sandøens tropiske regnskov. Passagererne hopper dansede omkring på sæderne, mens vi langsomt kæmper os vej gennem den hullede skovbund. Selvom jeg følte at jeg havde fod på det hele, må min kørsel åbenbart have set en anelse suspekt ud. I hvert fald standsede politiet os, og jeg blev bedt om at puste. Heldigvis var jeg sprunget over irernes drinking-games aftenen før, så den rare politimand gav os lov til at fortsætte, og alle kom helskindede tilbage til færgen.

Trods indledende advarsler om altædende dingoer, farlig kørsel og landende fly på stranden, overlevede alle turen, og vel tilbage på Rainbow Beach, dannede vores hostel rammen om årets sidste aften for hele firhjulstruppen – og ligesom udflugten, blev det bestemt ikke kedeligt!

/Camilla

 

bakke-200×300 view-300×200 bil-300×200 pic-300×200 bold-300×200 toby-hat-300×200 sand-300×200 ita-rul-300×200 vand-200×300 bil1-300×200 stoev-300×200 gaa-200×300 rul-dk-300×200

Jorden Rundt i 135 dage 2011/2012

Jysk Rejsebureau sendte d. 15. oktober 2011 to “Lucky Bastards” på en 135 dages jordomrejse… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

11

Kommentér

Opret profil