Farvel New Zealand – Camilla

New Zealand Auckland

Når du er sulten for sjov: Kiwi? – og så har jeg vist også spist mange vindruer (af den grønne, stenfri slags -vigtigt!!)

Når du er sulten for alvor: Jeg har bemærket utrolig meget fisk og meatpies på menukortene, men som vegetar går man jo som bekendt uden om den slags (sidstnævnte også fordi det ser lidt ulækkert ud). I stedet kan jeg fortælle, at jeg har spist en masse havregrød i forskellige frugtvarianter (det er nemt og lækkert både på camping og hostels!) til morgenmad, samt et ordentligt læs avocado resten af tiden.

Tørstig: Varm kakao med indbygget skumfidus er altså ikke dumt på en råkold New Zealandsk morgen!

Det spiller: Alt der spillede i Europa for tyve år siden (vi snakker Alanis Morisette og Bonjovi) plus en betydelig del Adele og Six60 – måske det også har noget at gøre med, at Tobias og jeg altid får tunet ind på radiokanalen ‘Classic’…

Tag hertil: Sydøen er generelt det sted, der har fascineret mig mest med sin vanvittige og smukke natur: fra Kaikouras hyggelige afslappede havnestemning i nord, til Queenstowns actionprægede bjerglandskaber mod syd.

Oplev dette: Personligt var jeg meget begejstret for min ridetur i Glenorchy (nær Queenstown), så det vil jeg klart anbefale alle at gøre, også selvom de ikke er hestefans. Der er virkelig flot, og en hest er en super god måde at komme rundt i landskabet på!
Og så er delfinsang i Kaikoura altså også et absolut hit!

Det er dumt: At gennemgå ALLE Bezzerwizzer-spørgsmålene på en enkelt campingaften! Hvad skal man så lave resten af tiden? Nååh ja, man kan tømme snackskuffen…

Og nååh ja: Her efter når buschaufføren siger, at du skal købe mad: ellers ender du bare med at spise tørre, tørre Weet-bix til frokost!

Et godt råd: Lej en camper, og giv dig tid til at cruise rundt og nyde New Zealand – og stop alle de steder du har lyst til! Det er Sweet As Bro!

3 dækkende ord: Ringenes Herre (over alt kan udpeges en location eller laves en Gandalf-reference). Kiwi (om folk, fugle, frugter… -you name it). Får (fordi de bare er over det hele…).

/Camilla

 

k-300×200 sael-300×200 sand-300×200 maager-300×200 musik-300×200 sommerf-300×200

Jorden Rundt i 135 dage 2011/2012

Jysk Rejsebureau sendte d. 15. oktober 2011 to “Lucky Bastards” på en 135 dages jordomrejse… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

12

Kommentér

Opret profil