By eller banangrød?

D. 18. okt 2011

Lyt evt. til dette imens du læser: Om mani padme hum

Mandage kan tilbringes på mange ulig måder forskellige steder i verden. Nogle mennesker aner sikkert ikke, at de netop er vågnet op til en mandag; andre ved måske ikke engang, hvad ordet “mandag” betyder, og de fleste er sikkert også ligeglade.
Vi tumlede ihvertfald ud af vores dobbeltværelse efter 12 timers søvn, i en storm fra loftets arbejdsomme vifte, som helbredte vores jetlag totalt og anede ikke, hvilken ugedag det var. Kold vand i hovedet, de værste urenheder under føddernes negle fik en tur på hotellets veranda (hvor vi hver dag kan vi nyde udsigten over Thamels hustage, som 24/7 er prydet med vasketøj i alle tænkelige farver) inden de kridhvide stænger førte os og de støvede sandaler ud på opdagelse i Kathmandus trafikerede gader.
Vi havde egentlig ingen planer for dagen, men opdagede et stort tempel på en bakketop ikke alt for mange skridt borte. Afsted det gik gennem et mix af byggepladser, rismarker og private haver, afsted over affaldsfyldte floder. Børn vinkede, hunde snusede, udsatte sjæle tiggede og aber i alle aldre poserede ivrigt foran vores linse. Vi kunne ikke slippe udenom at måtte bestige en udfordrende trappe, som førte os direkte til buddist-tempelkomplekset Swayambhunath (Monkey Temple). Dette tempel skulle efter sigende være herre over en af verdens mest kraftfulde stupaer (buddistisk tempelkonstruktion) og dermed et helligt sted, hvor ens bønner har en høj opfyldelsesprocent – og det var de mange buddister øjensynligt helt bevidste om. Der findes ældgamle beretninger om bakkens tilblivelse, og da “Swayambhunath” betyder “selvskabt”, lyder historien om, at en lotusblomst med 1000 blade skabte dette sted, kun næsten helt hen i skoven for et par jyder. Ihvertfald for mig.

Fra bakketoppen ligner hovedstaden mest af alt den banangrød med mælk vi indtog til morgenmad, som den ligger dernede i dalen, klemt inde mellem høje bjerge og overtrukket med et tykt lag smog, men når man tager en skefuld af gangen, så bliver man med garanti mere og mere fortrolig. Ørne cirkulerede i varmesøjler ikke mange spyt fra toppens udsigtspunkter, og efter et par minutter der gjorde os stumme, bevægede vi os videre rundt i komplekset, og det blev et par undrende timer midt i et virvar af opfindsomme ritualer, guder, der blev tilbedt uafbrudt og souvenirboder en masse. Aberne huserede overalt, og havde man haft en smule mad med på tur, så var det forsvundet her. Da vi slentrede ned gennem skoven tilbage mod Kathmandu aka. banangrøden, blev vi enige om, at dette var et fantastisk sted at tilbringe en mandag. Eller var det tirsdag?

/Tobias