Ankomst til Singapore

Singapore

Jeg ankommer sidst på eftermiddagen til Singapore dog en time forsinket, da flyet ikke kunne få lov til at komme ud af Dubai Lufthavn. Udover det er rejsen gået som planlagt og jeg kan mærke, at jeg er gået på feriemode, så en time fra eller til gør ikke den store forskel, nu har jeg ferie og tager det som det kommer 🙂

Singapore er kendt for sin effektivitet og teknologi, så har besluttet mig for at tage toget ind til centrum da det er det billigste og hurtigste transportmiddel. Der er en masse billetautomater på togstationen under lufthavnen og det er nemt at trække en billet. Man kan købe et dagskort som man kan tanke op hver dag, og det er helt klart den billigste måde at komme rundt på.

Singapore er meget anderledes end mange andre asiatiske lande jeg har været i, her er utroligt rent og pænt og det er nok pga. alle de bøder man kan få! Trækker man unødig i håndbremsen i toget, kan man risikere en bøde på 5.000 SGD!! Har også hørt at tyggegummi er bandlyst, så ikke noget med at tygge alt for meget!

Jeg har booket hotel hjemmefra, fordi jeg ved, at jeg altid er ret bombet efter en lang flyvetur. Det ligger i Chinatown og det er nemt at komme hertil, heldigvis! Selvom jeg rejser som backpacker og har gjort det flere gange er jeg elendig til at pakke, har alt for meget med og min rygsæk gnaver allerede i skulderne. Hotellet er rigtig fint og tror ikke de er vant til så mange backpackere, for de kigger lidt mærkeligt på min rygsæk. Jeg får et fint værelse med en dobbeltseng og har mest lyst til at smide mig der, men tænker at jeg hellere må komme ud og gå en lang tur, så jetlagget ikke bliver så slemt.

Chinatown er et rigtig hyggeligt område og her er masser at kigge på og en masse gadekøkkener hvor man kan få yummi mad til få penge. Efter en gåtur kan jeg mærke at jetlagget har tag i mig og jeg føler mig svimmel, så køber nogle forårsruller og noget vand, spiser og går hjem i min seng. Skal jo være frisk til den store sightseeing tur i morgen!

Marina Bay Sands_Singapore  (3)

Singapore, Malaysia og Thailand (Bangkok) på 18 dage!

Kan det lade sig gøre at rejse fra Singapore op igennem Malaysia og helt til… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

170

Kommentarer (1)

  1. Super beskrivelse af Singapore – får helt lyst til at tage af sted:)

Kommentér

Opret profil