Elefanter, jungle og Indonesiske teenagere

Indonesien Tangkahan

Efter en mindre god første overnatning (det var egentlig kun mig, Lotte, der sov fjollet- da en kakarlak overraskede mig indenfor i sengen;p ja ja jeg formåede at lave så højt et udbrud, at personalet kom og spurgte,  om alt var okay:) ) I Tangkahan skulle vi ud og hilse på det største landlevende pattedyr. Ja lidt turistagtig skulle vi ned og bade dem ved flodens bred. Vi blev hentet af vores guide efter morgenmad og han ledte os over den lange hængebro over floden og opstrøms til elefanternes indhegning. En vældig flink mand, men hans engelsk var desværre ret ringe.

Disse elefanter  indgik i et bevarelseprojekt, men der er heldigvis stadig vilde elefanter tilbage her.
Vi fulgte med elefanterne ned til floden i rad og række. Herefter sørgede guiderne for at elefanterne fik (bogstaveligt talt) “skidt af”. De forklarede, at de gjorde meget ud af, at de sked på land, før de gik i vandet,da flere af lokalbefolkningen, længere nedstrøms benytter vandet til at vaske tøj, opvask og sig selv i.

Herefter gik flere af elefanterne ud og smed sig i floden, rejste sig og smed sig til den anden side. Nu fik vi en god stiv børste i hånden og fik besked på, at nu kunne vi gå ud og vaske dem. Elefanterne lå nede i flodens strømmede vand imens vi gnubbede og gnubbede dem. Der var ydeligere  tre kære elefantunger. De blev også vasket.
Som belønning for vores gnubberi kunne vi efterfølgende få et brusebad udført af en af de store elefanter. En snabel i nakken og ssprøøøøjt, så var man rimelig våd (betydelig mere effektiv end de seneste dages mandi bad).

Da badningen var overstået var det tid til, at vi måtte fodre elefanterne med bananer og sukkerrør. De mindste baby elefanter var ikke så velopdragene, og tog selv maden fra dem der var lidt uopmærksonm.  Vi fandt snart ud af, at de ligsom andre børn kan være ret kræsne. De ville kun spise de gule bananer, alt andet de fik stukket i snabelen blev hurtigt smidt på jorden igen. Til sidst var det tid til opstillede billeder, og det hele var helt tydeligt til ære for de mange turister.
Bagefter havde vi 2,5 times jungletrek med vores guide. En smuk tur. Først igennem flodens strømmede vand og ind i en mere ubefærdet jungle -fuld af junglens høje dirrede lyd. Her så vi bl.a  en vild orangutang højt oppe over os. Det var dejligt,  at se en helt vild orangutang  (som ikke ville holde i hånd;)). Efter turen måtte vi hive flere blod-igler af – et noget mindre charmerende dyr;).

I Tangkahan var der generelt ikke mange turister, og specielt på førstedagen i byen følte vi os nærmest som en turist attraktion. Da muslimerne denne dag havde fri på grund af fejringen af eid, var der kommet enorme mængder af mennesker fra Medan og omegn for at nyde floden. Dette bevirkede, at vi på vores forsøg på at gå en tur i området blev stoppet for hver 100m og spurgt om at få taget et billedet med dem. Specielt de lidt yngre Indonesere virkede næsten som om, vi var en slags berømtheder, og der var meget fnisen og hvisken lige meget hvor vi gik. Så den gåtur blev meget kort inden, især Nichlas fik nok.

Indonesien, Malaysia, Filippinerne og New Zealand

Indonesien, Malaysia, Filippinerne og New Zealand | Læs mere

Visninger

23

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg