Bukit Lawang – jungle trek og orangutanger

Indonesien Bukit Lawang

Vækkeuret stod til kl. 07.00 søndag morgen, så vi kunne nå at få pakket og gjort os klar inden vores tur med overnatning i junglen. vi både glædede os, og var lidt spændte på, hvad der ventede os. Det viste sig, at vi skulle afsted sammen med 2 andre unge par, et fra Danmark, og et fra Tyskland. de var alle sammen behagelige og rare at være sammen med, så alt i alt var vi glade for ikke at være “alene” afsted.

Den første dag bød på ca. 6,5 timers vandring i junglen  med pauser undervejs. Vores veloplagte og venlige guide yjan og hans fætter “jungleboy” (kælenavn) fik vist og fortalt os om en række forskellige dyr, mest aber. Det blev til en del møder med orangutanger, makark, longtail makark, tomas leaf monkey, en enkelt slange og en påfugl. Derudover var der bare masser af kuperet og spændende og smuk jungle.

Orangutangerne vi mødte undervejs var kun semi-vilde og stillede gerne op til foto, men specielt en orangutang var meget tam og vant til at blive fodret. Hun havde fundet på et lille trick, der sikrede hende mad fra de forskellige guider. Når en gruppe turister kommer forbi kommer hun hen og griber fat i armen på en turist og giver ikke slip før, hun har fået fat på en god portion frugt. Da vi først mødte hende, havde hun kastet sin kærlighed på en anden gruppe, som vi indhentede, og vi syntes det var meget sjovt at se på, men lagde også mærke til, hvor lang tid der gik, før hun igen gav slip. Jeg (Nichlas) syntes derfor, at det var knap så sjovt, da jeg blev det næste offer for hendes afpresning (orangutanger er en hel del stærkere end et menneske, så når først hun havde fat, så gav hun ikke slip, før hun var tilfreds og jeg skal indrømme, at jeg til sidst blev lidt nervøs for om vi havde frugt nok til, at hun blev tilfreds. Til sidst lod hun mig dog gå og vi kunne komme videre.
Egentlig må guiderne ikke fodre, da man ikke ønsker tamme, men vilde orangutanger. Men som yjan sagde “we dont know what she will do if we dont bring her fruit” så jeg var egentligt glad for at yjan gjorde en undtagelse. En del af de andre guider valgte at fodre alle orangutangerne alligevel, men ikke vores, da han ikke ønsker de skal blive så tamme .

Da vi nåede frem til vores lejr for natten, der lå 10 m fra floden, var det tid til en forfriskende dukkert. Vi kunne ikke svømme så meget, da strømmen var meget stærk. Aftenen blev fordrevet med guidernes endeløse rækker af gåder og hjernevriderre under havtag, da sumatra endnu engang bød på et skybrud.

Natten skulle vise sig at være på et meget tyndt underlag, nærmest en måtte. Først tænkte vi at det nok ikke ville blive meget søvn, men det viste sig at gå okay, efter en lang dag med frisk luft.

Da vi vågnede her til morgen, var det til høj solskin og en god varme. Mellem morgen og middagsmaden gik vi et par 100 m op bag lejren, hvor der er et fint lille vandfald, hvor  vi kunne bade. Ved middagstid var det så tid til vores tur ned af floden og tilbage til hotellet. Turen foregik i et fartøj bestående af 3 store oppustede bil slanger, og to lidt minde slanger. disse var bundet samen til en lang “båd”. i hver ende sad en guide og styrede og i midten sad vi og de andre i hver vores slange. (Måske et billede ville gøre forklaringen lidt nemmere.) Ned af floden gik det så i vores lille fartøj i et rimeligt godt tempo. Det var en sjov oplevelse. Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor vi virkelig  fik noget af det, vi gerne ville have med her fra sumatra.

Lige nu er vi så ankommet til vores næste overnatningssted  i tankahan, mega inn. Det er et lidt ringere hotel, uden helt så meget stemning, og vi skal lige finde os til rette her. Dette er kombineret med at indoneserne idag har en lille ferie, så stedet her ved vandet er ret fyldt med mennesker. Når vi forsøger at gå en tur, bliver vi stoppet af hver anden teenager, som gerne vil tage et billede sammen med os. (Det er meget sjovt de første 2 gange, men efterhånden bliver opmærksomheden lige lidt for meget, men forhåbentlig er her lidt færre mennesker I morgen. )

Indonesien, Malaysia, Filippinerne og New Zealand

Indonesien, Malaysia, Filippinerne og New Zealand | Læs mere

Visninger

35

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg