Første jagt

New Zealand Blue Duck Station

I dag var en spændt dag. I dag skulle jeg ud på min først jagt nogensinde. 08.22 kom vores guide og hentede os, Jesper og jeg var mere end klar. Vi kørte dog lige forbi et skur hvor der hang nogle jakker og der stod sko og støvler, som vi gerne måtte låne, hvis vi ikke lige havde lyst til at få blod ud over vores tøj. Vi takkede pænt ja tak 😄 Og så gik turen ellers derudaf, men først skulle han lige sikre sig at vi faktisk kunne skyde. Så ud i landskabet og skyde efter lerklumper. Vi nåede dog kun at skyde efter én hver, da vi begge ramte plet og ja, så var det jo fint. Vi skød med en mindre boltaction riffel og da der var lyddæmper på, betød det også at rekylet ikke var så voldsomt, så man mærkede det faktisk næsten ikke.

Så kørte vi ud og kiggede efter geder og der gik ikke længe inden vi fik øje på en flok og vi stoppede 4-hjulstrækkeren og gik resten af stykket. Jesper var den først til at skyde, desværre når de at gå ind bag nogle buske og vi får ikke affyret noget skud. På vej tilbage går vi over en bakke og vores guide får øje på endnu en flok, vi lister os tættere på og Jesper gør sig klar og ikke længe efter bliver stilheden brudt af et ‘bang’ og geden ligger sig ned. Han har ramt den lige i halsen, så den dør på stedet og så humant som muligt. For selvom gederne er en pest derude, ved de det jo ikke selv og går jo bare rundt og lever deres liv.

Op over bakken løber en flok, de stopper op og jeg gør mig klar. Jeg ligger og venter op mod et minut, for at geden jeg sigter efter, står i den rette position, til et dræbende skud. Jeg retter riflen så krydset i sigtekornet er lige præcis hvor det skal være, får styr på vejrtrækningen og puster langsomt ud, mens jeg trykker ned på aftrækkeren og igen brydes den rungende stilhed af et ‘bang’. Geden hopper og jeg når at sige ‘fuck, I missed’, men det gjorde jeg ikke og lidt efter ligger den sig ned. Jeg har ramt lungen og snittede hjertet, så et perfekt skud og guiden giver mig hånden og siger ‘well done, that was a really great shot, you can be proud!’ Og stoltheden skylder ind over en, samt man tænker ‘jeg har lige skudt et dyr, et levende dyr’. Jeg havde lidt forventet et adrenalinkick af en art, men jeg var helt rolig og mærkede intet i form af adrenalin. Jeg er sikker på at det har meget at gøre med hvor roligt og fattet vores guid var, han stolede virkelig på at vi godt kunne ramme og ikke ville ramme, så dyret ville lide, men at det døde med det samme.

Men man kan også sige, den her måde at skaffe kød på er meget mere humant, end når man køber en kylling i supermarkedet, hvor de har levet tæt og i dårligt miljø. De her geder har levet ude i det fri og har ikke vidst hvad der ville ske, før det skete og de har ikke lidt. Endnu en grund til at jeg nok tog det så roligt, det er jo en naturlig ting i fødekæden.

Vi kører tilbage mod den såkaldt “Chopshop”, et navn han selv har fundet på og han begynder at skinne Jespers ged, hvor hovedet allerede er skåret af. Jesper bliver tilbudt om han vil hjælpe, men takker pænt nej tak og ser blot nysgerrig med, mens guiden fortæller os hvordan man skal gøre det. Næste ged er min ged og her valgt han at lade hovedet sidde, da den ikke var lige så stor som Jespers. Han spørger igen om der er nogle der vil hjælpe og jeg tænker “why not”, så jeg hjælper med at skinne den og han fortæller mig hvor jeg skal skære og hvor jeg skal hive og efterfølgende skærer jeg kødet af, som så bliver vores aftensmad. Det er 2 tenderloins ned langs ryggen, Jesper har også 2 fra sin ged, hvilke er lidt pænere skåret, da guiden gjorde det og mine kommer godt nok ud i 2 hele stykker, men med et snit i sig, da jeg kom til at skære væk fra rygsøjlen i stedet for langs den. Men altså, man står tilbage med en ret så fed følelse og en fornærmelse af at være en ægte jæger der har været ude at fange aftensmaden. Indvolde, skind og klove fik grisene. Så vi fik kødet med, gik op og lagde det på køl og gik så ellers i bad, da man følte sig smurt ind i blod og alt muligt andet.

 

Om eftermiddagen skulle fårene fodres og det var bare kært, ihhh altså 😂😍 Jeg fik både lov til at give dem mælk og hjælpe med at fange 2,som oven i købet var tvillinger, de ville bare ikke have mad. Så vi var omkring 15 som hjalp med at omringe og indfange dem. Det var også lidt sjovt at prøve.

 

Nå videre til den spændte aftensmad, jeg gik tidlig i gang, da jeg ikke kunne vente med at få det tilberedt og herefter spise det. Vi fik en gang grøntsager og et styk kylling ved siden af. Da det ikke havde hængt og tørret i en god uges tid, var det stadig ret sejt og efter det havde været på panden, var det også stadig lidt sejt. Det smagte mest af alt af en svinekotelet og så ellers bare at kød. Alt i alt en mega fantastisk oplevelse, som jeg ikke ville være foruden. Jeg tror det ville være sundt for alle at prøve at jage og se hvor maden egentlig kommer fra. Vores guide fortalte at han havde haft folk ude, som blev helt overrasket over at kødet kom fra dyr, fordi de var overbevist om at det blev lavet i det supermarked hvor de nu købte deres kød og jeg må sige jeg var ganske enkelt målløs over at man kunne tro det. Men så har det virkelig været en øjenåbner for dem at se det helt up close.

IMG_20181119_101255 IMG_20181119_171334 IMG_20181119_163713 IMG_20181119_165310 IMG_20181119_183649 IMG_20181119_190025 IMG_20181119_090331 IMG_20181119_172553 IMG_20181119_171339 IMG_20181119_110626 IMG_20181119_172346 IMG_20181119_170707

Verden Rundt 2018/2019

Turen starter d. 16/10-2018 i Kastrup Lufthavn, hvor vi flyver mod Newark i New York,… | Læs mere

Visninger

25

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg