Min tur til Sydamerika

Brasilien Sydamerika

Brasilien har længe fascineret mig – faktisk var det ved et tilfælde, at jeg fik interesse for landet, da jeg var nødsaget til, i sidste øjeblik, at få brugt et biograf-gavekort før det udløb. Af mangel på bedre, fik jeg lokket min kæreste med ind og se Rosa Moreno – en dansk film om Thomas, der er homoseksuel og har et brændende ønske om at blive far. Han har fået afslag på adoption, da han er homoseksuel, men i Brasilien har han hørt, at man kan købe et barn. Derfor tager han afsted til Brasilien på ferie. Resten af historien kan I selv se jer til – men jeg kan klart anbefale den. Pointen med det hele var, at jeg gennem filmen fik vækket min nysgerrighed på landet, og siden da har jeg forestillet mig, hvordan det måtte være at rejse dertil.

Derudover er Brasilien stadigvæk et land, hvor du ikke oplever, at hele din omgangskreds allerede har været. Jeg forudså, at dette måske ville ændre sig efter de Olympiske lege, så da jeg alligevel havde en længere rejse på tapetet, som jeg havde gemt et par ugers ferie til, så faldt valget på Brasilien. Og må jeg sige, at hvor kunne vi have brugt mange flere uger. Brasilien er simpelthen et så smukt og alsidigt land, at man kun kan nå at se en brøkdel på et par uger.

Efter vi havde været i Brasilien i to uger, tog vi derudover til Argentina, hvor vi var i 4 dage – først i byen omkring Iguazu-vandfaldene på den argentinske side og derefter nogle dage i Buenos Aires.

Rio de Janeiro 

Vi fløj fra Danmark over England, og efter en overnatning videre til byen over alle byer – Rio De Janeiro – som alle kender på den ikoniske Christ the Redeemer statue, der troner over byen med udstrakte arme, som om han omfavner hele byen og menneskene i den.

Oh, boy – sikke en by. Den oser af sommer og sol, ikke mindst på grund af det kilometer lange strandstykke, der starter ved Copacabana og slutter med Ipanema beach. Her er der strandliv, kolde Capharinia severet på stranden, det uendelige, brusende hav med bølger så store og kraftige, at de med et snuptag kunne vælte dig omkuld og drive dig med til havs, livemusik på de små strandbarer, farver og fest samt ikke mindst glade brasilianere, der ikke viser skyggen af mindreværd på grund af deres kroppe.

Vi brugte flere eftermiddage på at sidde og spejde udover horisonten og observere livet på stranden samtidig med, vi forsøgte at komme over vores jetlag. Vi slentrede rundt i byen og de forskellige kvarterer, hvor vi tog den ene seværdighed efter den anden, men de var nøje udvalgte, for vi (min kæreste og jeg) var enige om, at en stor del af charmen ved at rejse er at opleve stemningen, byen, slentre rundt på må og få og bare suge det hele til os. Det er fint at se de større ting, som vi hver især havde set frem til, men ellers var det også om at nyde bare at være der. Vi lejede et par cykler en dag, og kørte langs med kysten, hvor det var muligt. Det var en anderledes måde at se byen på, men fordi der på de fleste veje var gode cykelstier, var det en afslappende måde at komme rundt på i det varme klima. Det var også i Rio, at jeg første gang stiftede bekendskab med ’the brasilian wax’, som jeg kun kendte på navnet. Jeg tænkte, at det var en perfekt måde at starte en solskinsferie på at få vokset ben m.m., så de var helt klar til den spartanske strandmundering. Selvom det var noget af det værste, jeg nogensinde har prøvet, så var følelsen bagefter super lækker. Og det var faktisk årsagen til, at jeg efterfølgende, herhjemme i kolde DK, er gået i behandling for at kunne bibeholde følelsen.

Manaus

Efter storbyferien tog vi videre op til Amazonas. Her overnattede vi i Manaus, der er indgangen til det kæmpemæssige areal, som hedder Amazonas, hvilket både omfatter skov og flod. I Amazonas bor der stammer, der aldrig har mødt andre mennesker, og det er ikke så sært, fordi skoven er verdens største og udfolder sig på 6 mio. km2, der strækker sig ind over grænserne til Venezuela, Colombia og Peru.

Vi kørte en hel dag og sejlede derudover et stykke vej, før vi nåede vores destination – en Eco lodge langs med en stikflod, der udsprang af ’hovedfloden’. Her boede vi i hytter, mens vi tog på ture til fods og i båd.

Vi havde først booket turen, da vi kom derop, men det kan roligt gøres forinden, specielt hvis man er der i en begrænset periode og vil have så meget ud af tiden som muligt. Derudover havde vi valgt et sted, hvor der var en lavere koncentration af myg på grund af flodvandets syre/baseforhold. Det var en fordel, da der ellers findes malariamyg langs floden og det tilrådes at tage malariapiller. Malariapiller har dog den ulempe, at man kan blive syg af at spise dem, og når man er afsted på en så intensivt rejse, så er det ærgerlig at bruge tiden på at være syg. Så vi tog aldrig vores medbragte malariapiller.

Det var en fantastisk tur, hvor vi både fik indblik i skovens fauna og dyrene i den. Vi så både piratfisk, badede i den grumsede flod, så lyserøde delfiner, alligatorer, alverdens fugle, edderkopper og slanger.

Efter Manaus gik turen videre til det store Iguazu-vandfald og derefter videre til Argentina. Det var et fantastisk syn, som både blev oplevet fra den brasilianske såvel som den argentinske side.

 

Turen sluttede af i Buenos Aires, hvor vi efterhånden havde fået så mange oplevelser indenbords, at vores nysgerrighed var stillet betydeligt. Ikke desto mindre fik vi dog mulighed for at lege stor-by-turister, da hovedstaden emmede af kultur og historie. 

yezstwx0iqk-victor-abrantes-1

Visninger

37

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg