Bolivia – Pampas

Bolivia Comercio, Rurrenabaque

I La Paz havde vi hørt godt om en tur til Rurrenabaque. En 3 dages tur i den bolivianske pampas, omkring Yacuma River. Her lever blandt andet anacondaer, caimans, alligatorer, aber, pumaer og skildpadder.

Vi tog med taxa fra vores hostel i La Paz til en lille lufthavn, hvorfra vi skulle flyve til Rurrenabaque. Efter en times flyvetur landede vi på en “græsplæne” i Rurrenabaque og mærkede straks et kæmpe skift i temperatur! Vi havde nok 16 grader i La Paz, til nu noget over 30 grader med en høj luftfugtighed. 

Vi fandt hurtigt et sted at overnatte og var klar til at tage afsted dagen efter. Kl. 9 om morgenen skulle vi afsted i bil. Efter tre timer på grusvej med åbne vinduer, var vi dækket af sand. Så var turen ligesom igang. Vi var nu ankommet til en lille by, Santa Rosa, hvorfra vi skulle sejle op ad Yacuma floden til vores camp. Her mødte vi vores guide Domingo. Vi begyndte vores sejlads op ad floden, hvor vi så en masse dyr. Der var alligatorer og caimans overalt. De fleste i vandet med øjnene stikkende op, andre på bredden med åben mund. Der var også utroligt meget fugleliv, skildpadder, aber og en masse kapivarer. Undervejs gjorde vi stop et sted på floden, hvor der var floddelfiner. Her var der mulighed for at hoppe i vandet og bade blandt dem. Lidt skræmmende at der ligger alligatorer 20m væk på bredden. Men de nærmer sig åbenbart ikke, pga. floddelfinerne.

Vi nåede efter ca. 3 timer og lidt motorproblemer til vores camp, hvor vi skulle overnatte de to nætter vi var i området. I campen mødte vi også vores kok, China, der med sin fremragende mad, sørgede for at vi ikke gik rundt på tom mave. Efter aftensmaden og mørkets frembrud, var det planlagt at vi skulle ud på floden igen for at se lidt af nattelivet. Hvis man lyste på vandet, kunne man se alligatorernes øjne lyse op. Om natten valgte min kammerat of jeg at sove udenfor i hængekøjer (under myggenet). Rigtig god oplevelse med abernes lyde i træerne, alligatorenes plask i vandet, klar stjernehimmel og ildfluer der lyste op i mørket!

Næste morgen skulle vi tidligt op lidt over 5 for at tage ud på floden, da lydene og atmosfæren er helt anderledes om morgenen når dyrene vågner. Vi blev sat af på en bredden for at kunne se solopgangen ud over græsstepperne. Så var det ellers tid til en længe ventet morgenmad og derefter ud på anakondajagt. Selvom om det var ubegribeligt varmt, var det vigtigt med lange bukser og gummistøvler, da vi skulle ud og vade i en sump. Vi skulle gå et godt stykke vej for at nå hen til sumpen. På vejen gik vi forbi træer hvorpå man kunne se indikationer af hvor vandstanden går til i regnsæsonen (floden stiger flere meter). Vi gik systematisk frem for at finkæmme hele sumpen. Simon fandt den første anakonda, desværre kun 2.5 meter lang. Senere fandt guiden også en på ca. 2 meter, han så også en klapperslange, som vi andre lige nåede at se flygte, da guiden nærmede sig for at tage den. I regnsæsonen kan anakondaerne i området blive omkring 4 meter lange.

Der ventede frokost da vi kom tilbage og efter et hvil i hængekøje skulle vi ud og fange piratfisk, da det skulle være en del af vores aftensmad. De var også meget sjove at fiske efter da man hele tiden kan mærke ryk i linen, og da man havde lært teknikken fik man også fanget sig et par stykker. Men det var kun de røde piratfisk vi kunne bruge til aftensmad, så når vi fangede en gul eller hvid piratfisk, blev de skåret op og brugt til madding. Vi fik fanget 14 fisk og så var aftensmaden reddet. Fisken smagte i øvrigt ganske fint selvom der ikke er meget kød på dem.

Dagen efter var der lidt tid til overs, så guiden foreslog at vi gik en lille tur i et nærliggende område. Her kom vi forbi et træ fyldt med ildmyrer, som vi jo lige skulle prøve at blive bidt af. Det var en ubehagelig følelse, som en kraftig brændenælde. Vores guide havde en masse viden om de forskellige planter vi kom forbi, blandt andet var der et træ fyldt med pigge. Det er et af de mest giftige træer overhovedet, og giften var blevet brugt på de indfødtes pile til at dræbe dyr.

Efter den lille gåtur var det på tide at sejle tilbage til Santa Rosa, hvorfra bilen ventede og kunne tage os tilbage til Rurrenabaque så vi kunne nå vores fly næste dag.

DSC_0118 DSC_0001 DSC_0015 DSC_0018 DSC_0025 DSC_0027 DSC_0033 DSC_0052 DSC_0071 DSC_0079 DSC_0080 DSC_0081 DSC_0084 DSC_0087 DSC_0097 DSC_0103 DSC_0104 DSC_0109 DSC_0113 DSC_0114 DSC_0115 DSC_0116 DSC_0117 DSC00363 DSC00365 DSC00437 DSC00450

Sydamerika – Rio til Lima

2011 | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

356

Kommentér

Opret profil