Trinidad

Cuba Trinidad

Hola

Siden sidst har vi været ude og se lidt mere af Cubas natur, en cigarfabrik og er nu kommet til Trinidad. I søndags fik vi fat i en taxi der ville køre os til vandfaldet El Nicho, der ligger som en lille nationalpark i den nordlige del af det meget større Tropes de Collantes. Det var en spændende køretur, i en gammel Lada, på knap to timer, hvoraf det sidste var op af bjergsiderne. Det var lidt for hårdt for bilen og vi måtte stoppe op for motorens skyld en enkelt gang. El Nicho lå halvvejs af en ca 2 km lang gåtur gennem skoven, der ellers bød på 2 naturlige pools, med utrolig koldt vand, som vi dog alle kom i. Nogen dog lidt modvilligt (Simon) 😉 og et fantastisk udsigtspunkt, hvor vi spiste vores medbragte frokost. Mandag slentrede vi rundt i Cienfuegos og nød ellers bare en afslappet eftermiddag på den lille terrasse foran vores casa. Tirsdag formiddag var vi inde og se cigarfabrikken i Cienfuegos, og derefter gik turen mod Trinidad. Det var en tur på en halvanden times tid i en ok bus, der dog var fyldt til randen. Det er firmaet ViaZul der kører busserne beregnet til længere ture på Cuba, det er små almindelige turistbusser som vi kender dem derhjemme.

Vi har fundet et hyggeligt casa midt i Trinidad, så der er ikke langt til hverken mad eller ekstra indkøb af cola når vi en gang i mellem løber tør på terrassen, når vi spiller domino og drikker rom og cola :). Der ligger rigtig mange hyggelige og meget europæisk inspirerede spisesteder og caféer. Det er dog mest pizza og pasta der præger menuen sammen med de cubanske retter, fisk og rejer.

Trinidad er en fantastisk smuk og hyggelig by og her er rigtig mange turister. I går, torsdag, tog vi det gamle tog ud til Valle de los Ingenios, en langsom tur gennem landskabet ud til gamle sukkerplantager. Lørdag lyder planen på en strandtur og søndag går turen efter planen mod Viñales. Bussen fra Trinidad mod Havana, som vi skulle have været med, er dog fuldt booket indtil tirsdag, så vores tur bliver nok i taxi, en tur på min 6.5 timer. Vi hopper dog Lada’en over og prajer denne gang en nyimporteret yellow-cab.. 😉

IMG_6107 IMG_5853 IMG_6013 IMG_5511 IMG_5611

Cuba+USA

Så går turen endelig mod Cuba! Vi glæder os som små børn, men er nu… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

119

Kommentér

Opret profil