Smuttur til Bali!

Indonesien Bali

Dette er mit første (af forhåbentligt mange) blog indlæg omkring mine rejser. Det første blog indlæg udspringer sig af en tur jeg var på for næsten et år siden. I marts 2015 var jeg på en kort 10 dages tur til Bali, med min kæreste. Anledningen var at min søster i forbindelse med sin asien og Australien tur på 3 måneder, lagde vejen forbi Bali på sin rundrejse. Her skulle mine forældre besøge hende, da det var ca. halvvejs inde i rejsen. Hun vidste ikke at jeg også ville være der, og da jeg fik tilbuddet om at min kæreste og jeg kunne tage med var der ikke så meget at tænke over. Glæden var stor ved gensynet i lufthavnen, og turen havde allerede der tjent sig hjem. I løbet af de 10 efterfølgende dage, fik jeg et af mine livs største oplevelser, i et kontinent jeg ikke tidligere havde besøgt.

De første 2 dage blev brugt ved stranden syd for denpasar – ikke noget videre spændende at fortælle om, da det blot var “solferie” med strand, pool, drinks osv.

Derefter blev det spændende! Det var egentlig planen at vi skulle direkte til Amed efterfølgende, men vi valgte at tage et smut forbi Gili øerne inden, et valg som jeg har været glad for lige siden! Gili øerne er noget af det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet! Vi boede på Gili T i 3 dage, hvor vi allerede ved første snorkel tur lige udenfor hotellet mødte en grøn havskildpadde. Der er ingen veje på øen, og det mindede mest om en skanderborg festival i ø format. Stemningen var afslappet, rolig og dejlig. På anden dagen tog vi på en “udflugt” med en lokal, der sejlede os rundt mellem øerne, og viste os hvor der var godt at snorkle. Der så vi flere skildpadder og det gav mening hvorfor Gili Øerne var “turtle capital”. Det gav også mulighed for at jeg kunne teste mit GoPro kamera og tilbehør, som gav nogle rigtig flotte optagelser og billeder! Bemærk: Strømmen på Gili øerne kan være en anelse uforudsigelig da mange af hotellerne har egne generatorer, og det kan derfor anbefales at medbringe en Powerbank eller lign. til de elektroniske apparater.

Efter Gili gik turen videre til Amed, hvor vi boede i bungalows lige ned til vandet. Amed står stadig i hukommelsen som det mest smukke og autentiske Bali vi oplevede. Der var ikke overrendt af turister, der var stille, og lige ude foran hotellet var der et fuldstændig uberørt koralrev. Desværre er asiaterne som folkefærd bogstaveligt talt nogle skov svin. Hver dag fra præcis kl. 12 var det ikke muligt at snorkle foran hotellet eller bade, da kæmpe plamager med skrald (Tamponer, affaldsposer, cigaretskoder osv) kom flydende i hobetal med strømmen. ØV! Desværre er det ikke meget bedre på selve øen, hvor langt de fleste af vejene ligner lossepladser i grøften. Det er ærgerligt at man tillader den slags svineri, taget i betragtning af at langt den største del af indtægterne på øen kommer af turismen, men sådan er det nu engang. Vi fik afvide af vores dykker instruktør at havstrømmene skifter i løbet af året, og at der i perioden juli-september er helt klart vand og intet skrald fordi det bliver båret til andre lande og øer i den periode. Og da det er højsæson for turister, bliver det ikke taget så alvorligt at få ryddet op.

Det var også i Amed at jeg første gang prøvede at dykke. Hvor heldig er man at få lov til at have sit første dyk ved USS Liberty, som er et af de meste kendte vrag i verden? Efter oplevelsen var jeg bidt af dykning, og tog kort tid efter mit certifikat i DK.

Den sidste markante oplevelse på turen var Ubud hvor vi havde 1 overnatning. Ubud er med Monkey forrest, sine mange markeder og rismarker bestemt et besøg værd. Og lægger du turen forbi bliver du nød til at gå på “the rig”, en helt fantastisk og gratis oplevelse.

Det var min første blog – håber du kunne lide den!

Bali

Bali i marts 2015 | Læs mere

Visninger

63

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg