Min bedste sommerferie i København

Danmark København

Selvom det slet ikke ligner mig, så valgte jeg i år at holde ferie i Danmark. I den anledning valgte jeg at besøge vores fantastiske hovedstad, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. I de seneste 14 dage har jeg boet i København, hvor jeg er blevet mange oplevelser rigere.

Besøgt familie på hele Sjælland

Til dagligt bor jeg i Aarhus, hvor både venner, studie og fritidsaktiviteter er lige inden for rækkevidde. Dog er det langt væk fra min familie, da de fleste af mine familiemedlemmer er bosat på Sjælland. Det er derfor ikke helt tilfældigt, at jeg har valgt at tilbringe min sommerferie på Sjælland. Jeg har nemlig haft den store fornøjelse af at besøge både forældre, søskende, kusiner og bedsteforældre.

Jeg er et vaskeægte familiemenneske, så jeg sætter stor pris på at tilbringe tid med min familie. Jeg ser kun min familie 3-4 gange om året, så jeg nyder virkelig de få dage, jeg har med min familie. I øjeblikket har jeg ingen bil til rådighed, så jeg har været meget afhængig af offentlig transport på min ferie. Jeg har dog ikke noget imod offentlig transport, så det var som sådan ikke noget problem.

Stiftet bekendtskab med Uber for første gang

På min tur til København stiftede jeg bekendtskab med Uber for første gang. Jeg har naturligvis hørt om konceptet mange gange i medierne, men det var alligevel specielt at få lov at prøve det på egen krop. Efter en bytur i København skulle jeg hjem til mine forældre, hvorfor jeg naturligvis skulle ringe efter transport.

Min kusine skulle med mig, så hun guidede mig i at bestille et lift med Uber. Jeg blev introduceret for den meget simple app, som jeg vil påstå, at selv min gamle mormor på 80 år kan finde ud af at håndtere. Jeg kan allerede nu godt erkende, at det er et koncept, der tiltaler mig rigtigt meget. Jeg sætter stor pris på, at det er så uformelt, samtidig med at det er både nemt, hurtigt og ikke mindst billigt. Min kusine forærede mig oveni købet flere Uber rabatkoder, som sparede mig for 100 kr. på min første tur.

 Jeg tror, at jeg endte med at køre 5 gange med Uber, før jeg tog turen tilbage til Aarhus. Generelt fik jeg et rigtigt godt indtryk af det ellers udskældte koncept.

Afslapning, shopping og forkælelse på højt plan

Mine 14 dage i København blev naturligvis brugt på andet end at køre med Uber. Der blev nemlig også masser tid og plads til afslapning, hvilket hovedsageligt foregik på en stor altan med sollys det meste af dagen. Ydermere var jeg selvfølgelig også inde at besøge de lokale tøjforretninger, hvor jeg fik brændt mange penge af på tøj og sko.

Jeg har også været rigtigt god til at forkæle mig selv med forskellige oplevelser. Jeg fik f.eks. besøgt en massør, spacenter og fodterapeut, hvor jeg blev løsnet op og fik en masse fornyet energi.

Nu er jeg klar til at starte på arbejde igen efter en lang og god ferie.

københavn

Visninger

23

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg