Aktiv ferie på fuld skrue!

Lanzaronte Spanien

Hej alle sammen

Jeg har det sidste halve år været på en stram kur, der forhåbentlig skal ende med at jeg gennemfører en Iron-man, næste sommer i en hæderlig tid.
Da jeg valgte at tage ferie fra mit arbejde, for at tage på ferie med min skønne kæreste, var dilemmaet så om vi skulle tage en pause fra den skemalagte træning, og de sunde måltider. Vi kom frem til at det ville være synd, at smide den sidste måneds træning væk, ved at leve som svin på Gran Canaria, hvor det sundeste måltid man kan få til sin menu, er lidt udkogte grøntsager.

Vi havde fra et vennepar hørt, at man kunne slå to fluer med et smæk, ved at tage en tur til La Santa, Lanzarote, hvor det skulle være muligt både at nyde den lækre sydlandske varme, og samtidig træne på faciliteter af høj kvalitet.

Vi endte derfor med at pakke proteinpulver og træningstøj ned, og tage af sted til det La Santa. Jeg skulle hilse fra min kæreste og jeg selv og sige, at det er et fantastisk sted, hvis man er interesseret i en aktiv ferie. Det var vores første tur til øen, men bestemt ikke vores sidste. Det var muligt for min kæreste at tilmelde sig Yoga-hold og spinninghold, og jeg kunne både passe min svømning, og cykle på mountainbike i fantastiske omgivelser.

Maden på øen var helt klart fokuseret på, at de årligt bliver besøgt af mange, der har fokus på træning og dermed også sund mad. Det var selvfølgelig muligt at købe en god is for at holde varmen ud, men der var også bredt sortiment af sunde og lækre smoothies, der ligesom isen var helt perfekt på den utrolig varme ø.

Efter at have trænet hele dagen under den høje sol, var det nærmest en befrielse, da mørket og de lavere temperaturer meldte sin ankomst hen af aftenen. Vi have bestilt et værelse med balkon ud mod løbebanen og vandet, hvilket gjorde at vi sad med den skønneste udsigt, som vi kunne sidde og nyde med en drink og hinanden i hånden.

Man skulle tro at det var umuligt at tabe sig på en ferie, men min kæreste formåede at svede eller træne 2 kilo af kroppen – vi har diskuteret hvilken en af delene det kunne være 🙂
Jeg selv tog et enkelt kilo på, men jeg umuligt tro på at det ikke er muskler, for jeg har svømmet og trænet hver dag.

Prisen var en smule højere, end hvis turen var gået til Gran Canaria, men sundheds-samvittigheden havde det helt klart bedre. Vi er begge deltidsansatte grundet studie, så det var lidt at bide i det sure økonomiske æble at bestille, men vi fandt heldigvis en billig måde at låne pengene, indtil vi fik løn 2 dage efter hjemkomst.

Vi vil gerne begge skrive under på, at aktiv ferie sagtens kan være sagen, og at det helt er på højde med en charterferie, bortset fra at samvittigheden har det noget bedre, når man sidder i flyet på vej hjem.

 

Visninger

35

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg