Trek til Everest Basecamp november 2015

Katmandu, Nepal Katmandu

Nameste…..
Jeg er dansk rejseleder for jysk rejsebureau på en tur for 12 danskere, og sammen skal vi på et 13 dages lang trek til Everest Basecamp.
Jeg har nu været i Kathmandu i ca 7 dage.
Før det var jeg en tur i Kenya og på toppen af Kilimanjaro i Tanzania.
Det er rigtig fedt at være tilbage i Nepal og alt “kaoset” i Thamel.
I foråret 2015 var der som bekendt to meget kraftige jordskælv, hvilket desværre har gjort, at der ikke er ret mange turister i Nepal som der ellers ville være.
Selve Kathmandu har kun taget meget meget lidt skade, og når jeg går rundt i turistdelen Thamel, er der næsten ingen synlige tegn på skader fra jordskælvene.
Nogle af de gamle historiske bygninger har dog taget skade, og nogle er styrtet sammen.
De to steder hvor de fleste turister trekker, Annapurna og Everestregionen, er stadig intakte og man kan sagtens tage dertil.
Landet har mere end nogensinde brug for, at turisterne bliver ved med at komme , så der kommer gang i økonomien igen.
Om få timer lander gruppen og jeg skal ud at hente dem i lufthavnen. Det bliver rigtig fedt at møde dem og jeg glæde mig til at komme ud i bjergene og vandre.
Jeg vil, hvis wifi tillader det, blogge så meget som muligt, og fortælle om vores oplevelser.
Du er meget velkommen til at kommenterer indlæggene og også gene stille spørgsmål.
Jeg glæder mig SÅ meget til at se, mærke og røre bjergene…..

Visninger

118

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg