Yellowstone og Glacier

USA Glacier, Montana

Efter fem dage i Nationalpark himlen er det vist på tide med lidt mere tekst og lidt flere billeder. Det fortjener både Yellowstone og Glacier, hvoraf førstenævnte nok er noget nær det mest surrealistiske sted jeg længe har været. Hverken ord eller billeder kan gengive dette smukke, smukke område og det skal jo bare opleves – som efterhånden så mange, mange andre ting her i USA.

Vi havde hjemmefra booket overnatninger i West Yellowstone, på Brandin Iron Inn, som ligger ca. 2 min. kørsel fra West Entrance. Vi kunne ha’ camperet, jovist, men efter 8 dage med spartansk levevis, trængte vi efterhånden til en seng, der ikke taber luft om natten, og et ærligt bad. 

Vi kørte igennem Teton NP inden mødet med Yellowstone – en nationalpark, der for så vidt sagtens kunne klare lidt mere opmærksomhed, men som blev en smule overskygget af kæmpen lidt længere nordpå.

Er man svært glad for hiking vil jeg tro, at man kan få flere uger til at gå med kun at besøge Yellowstone. Vi havde dog kun knap tre hele dage, så vi valgte at tage parken i bidder, og køre det store, sydlige loop på førstedagen, og tage det mindre, nordlige loop samt Lamar Valley på andendagen. Yellowstone skulle selvfølgeligt opleves for at se den helt specielle natur samt det mangfoldige dyreliv som man kan være heldig at støde på i parken. Og vi fik stort set hvad vi bad om – lige bortset fra en grizzly og en moose, som Ken så gerne ville ha’ set.

Alt i alt er Yellowstone bare ‘out of this world’!

Efter tre dages intens naturkiggeri, kørte vi de 6 timer nordpå, til Glacier NP, hvor vi i skrivende øjeblik er på vej væk fra igen, efter endnu en hel dags intens natur. Glacier byder på en lidt anderledes, mere rå natur (synes jeg) og det er mere fokuseret omkring de vanvittigt flotte bjerge der fylder næsten hele parken. Glacier forekommer desuden heller ikke så besøgt som Yellowstone (som er helt ekstrem på det punkt) men da parken er lidt mindre, og da der desuden kun er én vej man kan køre på derinde – Going-to-the-sun Road – kan det blive en smule pakket. Men det er stadigt et besøg værd!

I nat skal vi sove i Spokane og derefter går turen videre til Portland – tror vi nok. De sidste par dage inden Seattle er endnu ikke helt på plads…

Kh

Ken og Marianne 

IMG_2031 IMG_2126 IMG_2166 IMG_2056 IMG_2122 IMG_2123 IMG_2174 IMG_2177 IMG_2197 IMG_2199 IMG_2218 IMG_2226 IMG_2233 IMG_2235 IMG_2236 IMG_2241

Jorden Rundt 2013

Yes, jorden rundt. Skt. Petersborg til New York. I fly, tog og bil. Vi er… | Læs mere

Visninger

90

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg