Mongoliet

Mongoliet Ulan-Bator

Efter et farvel (eller et ‘på gensyn’…?) med Rusland tog vi fra Irkutsk til Ulan-Bator i Mongoliet og har været her i de sidste otte dage. Vi havde fornøjelsen af at dele togvogn med en hel fransk delegation af turister og igen må vi indrømme, at vi har mødt langt flere rejsende end forventet på denne tur.

Vi ankom til hovedstaden meget tidligt om morgenen og blev, efter et par misforståelser med vores turarrangør, hentet på banegården og var små to timer senere på vej ud af en meget hektisk storby, som ikke ligefrem efterlod os med et særligt prangende førstehåndsindtryk. Med lidt praktisk hjælp fra vores chauffør (Solmon – tror vi nok…) fik vi handlet mad og drikke ind til den kommende uge og derefter stod den på en noget lang køretur fra Ulan-Bator ud til første nomadefamilie på turen. Vi havde forventet en jeeptur (iflg. turprogrammet) men fik serveret en rigtig ‘russerbus’ som i det lange løb skulle vise sig at være det helt rigtige og trofaste, omend ufrivillige valg. Vi fandt hurtigt ud af, at selvom Olkhon i Rusland burde ha’ hærdet os med sit omfattende udpluk af dårlige veje, så kunne intet forberede os på hvad der ventede os her i Mongoliet. Vi er efter turens afslutning kommet i tvivl om hvor mange asfalterede veje der egentligt er i landet, når man ikke befinder sig i en større by…

Men, da Mongoliet er et voldsomt stort land, og da oplevelserne ikke ligefrem ligger som perler på en snor, så skal man derud hvor kragerne vender og hvor ujævne markveje er den eneste vej frem. Kan man se ud over dette, så venter der dog også helt igennem fantastiske oplevelser, som man nok ikke lige oplever så mange andre steder.

Umiddelbart kan landskabet i Mongoliet forekomme en noget ensartet, specielt hvis man kun cruiser landevejen sydvest for Ulan-Bator. Vi havde, hånden på hjertet, nok forventet hvad der bedst kan beskrives som slette på slette – og slet ingen træer. Men når man netop tager derud hvor kragerne har madpakke med, så venter der både alpe-lignende natur, med høje grantræer og brusene (små) floder, sneklædte bjerge og ikke mindst et overvældende dyreliv som man kan komme tæt på i et vist omfang.

Vi havde fornøjelsen af at overnatte hele fem nætter ved lokale nomadefamilier og på den måde fik vi et godt indblik i hvordan halvdelen af Mongoliets ca. 2.5 mio. indbyggere lever. Og det er et liv man ikke lever uden at arbejde hårdt for det! Det var noget helt specielt at opleve på så tæt hold hvordan en hverdag er stykket sammen for denne gruppe af mennesker, der lever så meget anderledes end vi gør hjemme i lille Danmark. Vi havde altid vores egen ger (det telt, som de mongolske nomader bor i), men typsik bor hele familien (alt efter størrelse, selvfølgeligt) i samme ger, som også fungerer som køkken, stue etc. Toilettet er et afskærmet hul i jorden, ca. et par hundrede meter fra hjemmene – og det er det. Meget simple forhold, bogstaveligt talt, men det fungerer for familierne, og det fungerede også for os. Opvask, tøjvask og bad foretages som oftest med vand fra et nærliggende vandløb og dagens forråd af mælk bliver malket tidligt om morgenen. Langt de fleste nomadefamilier er dybt afhængige af det, de tjener på deres dyr, så der følger typisk en etableret indhegning med til beboelsesområdet. Når familierne rykker op og flytter andetsteds, bliver stalden/indhegningen stående, så andre nomader kan overtage området – og sådan går det hele i ring, som vi har forstået det.

Udover den givende oplevelse det var at bo lokalt, kom vi også forbi lidt mere besøgte seværdigheder, som bl.a. Erdene Zuu klosteret i landets forhenværende hovedstad, Kharakorum, hvor også de noget sølle rester af Djengis Khans domicil ligger. Herfra regerede han, i 1200-tallet, et noget større Mongoliet end det vi kender i dag. Sidst, men ikke mindst, var vi i Hustai Nationalpark, som ligger små 100 km sydvest for Ulan-Bator, hvor vi i passende afstand kunne landets unikke, vilde heste.

Alt i alt har Mongoliet været en vild oplevelse, primært grundet naturscenerne og mødet med de lokale. Noget, der absolut kan anbefales! Om få timer begiver vi os ud på sidste togstræk af vores Transmongolske oplevelse og skal, efter planen, ankomme i Beijing fredag d. 14. juni.

Mange hilsner fra Ken og Marianne

 

 

IMG_0586 IMG_0552 IMG_0613 IMG_0565 IMG_0537 IMG_0635 IMG_0640 IMG_0646 IMG_0685 IMG_0560 IMG_0564 IMG_0768 IMG_0818 IMG_0819 IMG_0871

Jorden Rundt 2013

Yes, jorden rundt. Skt. Petersborg til New York. I fly, tog og bil. Vi er… | Læs mere

Visninger

73

Kommentér

Opret profil