Xin Chao

Ho Chi Minh City, Vietnam Đường Phạm Ngũ Lão 283/45

Vietnam er myldrende, velsmagende og spraglet som et kludetæppe fra 70-erne. Oplevelserne her spænder fra personlige samtaler over dampende varm soya mælk på en lille plastik stol i Dalats smågader med en ung kvindelig ejer af et English center i Hanoi til en sur buschauffører, der satte mig af ved en afkørsel mod den by jeg skulle til kl. 2 om natten… Heldigvis hjalp de få mennesker der var vågne mig med et grin og en taxa til en vild overpris. Bussen var over to timer forsinket, men den søde hotel-dame var alligevel i stand til at smile til mig, da jeg vækkede hende ved halv tre-tiden!
Jeg prøver så vidt det er muligt at undgå backpacker-crowden og deres “open bus tour”, foretrækker at rejse med de lokale og deres lokale busser, de er meget bedre og folk er så søde, selvom de kun kan to ord på engelsk. Hvis der er børn til stede, prøver forældrene at få dem til at snakke med mig, så de kan træne deres engelsk. Det lykkes dog sjældent, børnene er alt for generte og de små ender somme tider helt skræmte af sådan en stor hvid kvinde, som jeg er i deres øjne. Lige nu sidder jeg i en lokal minibus som transporterer mig til Hoi An. Det tager seks timer, men de stopper hver anden time med tid til mad, drikke og toiletbesøg, så selvom det kniber med benplads og bussen bliver pakket helt fuld, så er det ret sjovt! Efter natten med den *€#***{]#|€~**•#* bus der satte mig af ved en afkørsel midt om natten, fandt jeg en god deal på agoda og forkælede mig selv med en nat på super lækkert hotel i nat, hvilket betød lækker pude, lækkert bad, lækker morgenmad og utrolig hjælpsomt personale. Ham der solgte mig busbilletten har lige været forbi busstationen for at tjekke, at jeg var med den rigtige bus og forsikre mig om at det er en god bus og nej, han forventede ikke drikkepenge. AAh og her er airconditoning! Om jeg så har betalt for meget, så er de ekstra par dollars givet godt ud! Det 3-4 stjernede Hotel ned til stranden kostede ca. 150dkr og busbilletten ca. 50dkr… Så budgettet er ikke overskredet af den smule luksus!
Pauser nu og vil glo ud ad vinduet de næste 6 timer 😉
Så er jeg i Hoi An. Her vrimler med turister og det handler i høj grad om shopping her. Byen har dog en del charme med smukke lanterner og kunst og gamle bygninger. Jeg har været hos en skrædder og bestilt et par kjoler, som det sig hør og bør her senere i dag skal jeg prøve dem 😉
Efter en fantastisk Food Tour tilbragt i muntert selskab med to nordmænd og fire unge vietnamesiske studerende og deres scootere rundt i Hoi Ans mad-verden og baggyder, lavede jeg en aftale med Mr. Quyen (why-ern) om en to dages tur på hans Easy Rider motorcykel op i bjergene og ned til kongebyen Hue. Det var to helt vidunderlige dage med afslappet cruising i bjergene på grænsen til Laos. Langt cæk fra Hoi Ans turist mylder som jeg hurtigt fik nok af og som spolerer byens postkort perfekte charme. Som eneste turist i byen Prao, var jeg forbi en secondary school for minoritets grupper lige den dag de havde en stor festival med dans og sang. En flok teenage piger synes det var vældig sjovt at snakke med mig og en lokal kvinde der kunne engelsk forklarede mig, hvad det var der foregik. Så at sætte mi bag på Quyens motorcykel var en af de bedste ting jeg har foretaget mig her. Jeg så bjerge, udsigter og lokale landsbyer, jeg ellers aldrig ville have haft mulighed for at besøge!
I Hue som er på Unescos liste over bevarinsværdige steder, tog jeg en guidet tur omkring tre fantastiske grav mouselæer, en pagoda, kejserens have-hus og selve citadellet, som er en miniidgave af den forbudte by. Desværre er en stor del af kejserens tidligere bolig blevet bombet sønder sammen gennem både den franske og amerikanske krig. Vietnameserne er nu langsomt ved at rekonstruere hele området igen, men det tager lang tid!
Lige nu ligger jeg i overkøjen i et sove tog mod Saigon. Togturen vil tage 20 timer og jeg føler jeg er ved at vende næsen mod Danmark igen, selvom der endnu er fire dage i Saigon, en nat i Hong Kong, en meget lang flyvetur og en overnatning i Stockholm før jeg ender i toget til Århus.
Byerne Hoi An og Hue kombineret med turen på motorcykel imellem de to byer har indeholdt alle de billeder jeg nogensinde har forestillet mig af det fjerne eksotiske østen og meget mere til. For ud over mødet med elsotiske bygninger, fantastisk mad og oplevelser ud over det sadvanlige så overskygger mødet med mennesker på godt og ondt alt. Mest af alt har jeg mødt gode mennesker, som beriger min rejse med deres korte nærvær og personlige fortællinger, som jeg er dem dybt taknemmelig for.

Ps. Måske kommer der flere billeder i aften. Hvis min computer virker 😉

image1395624391 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3060038 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3070109 OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3070145 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3100587 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3070130 OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3120360 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3130603 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3181144 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P3191401 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Down Under 2013/14

Livet udmåles ikke efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men efter de steder og… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

71

Kommentér

Opret profil