Ride the waves and don’t ask where they go

Australien Airlie Beach QLD 4802

Sidder ved vandet med hævede fødder, en stabel amerikanske pandekager med banan, sirup, bærkompot og en kop kaffe med isterninger. Ikke den mest sunde morgenmad, men tiltrængt efter at have tilbragt natten i en bus, deraf kommer også de hævede fødder, som nu er smækket op på en stol. Klokken er kun 9 morgen og senere finder jeg en plads i skyggen ved vandet, hvor jeg for alvor kan få fødderne opad og tage mig en lille lur. I aften går jeg ombord på Solway Lass, et stort, historisk, blåt sejlskib, som skal fragte mig rundt i The Whitsundays i tre dage. Whitsunday er den sydlige del af Great Barrier Reef og skulle have de smukkeste hvide sandstrande og turkist blåt vand og koraller an mas!

At se Great Barrier Reef var et af mine to mål med at komme til Australien. Det andet var at lære at surfe, eller, i hvert fald prøve på at lære at surfe, og det har jeg gjort en del. Det er vildt sjovt at tumle rundt med et bræt i nogle bølger men også enormt svært, ikke mindst fordi det der med at opnå nye motoriske evner ikke ligefrem falder mig nemt. Men jeg har stået op, mange gange. Jeg kan fange en bølge, jeg kan ride på bølgen og en gang imellem også komme op på fødderne! Det er mest de lange boards, der tiltaler mig, nok mest på grund af min højde (og størrelse), men også fordi de er nemmere at have med at gøre. Lange boards er mere stabile i vandet og kan tage en ordentlig omgang tæsk fra bølgerne. De der bølger er ikke at kimse af. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg er stærkere end de fleste og at stå imod bølger var ikke så hårdt, som alle de andre klagede over. I Byron Bay fik jeg rettet min padle-teknik, i Noosa fandt jeg ud af, at der er lang vej endnu, før jeg kan surfe på de lette boards og i Agnes Water var der stort set ingen bølger, men fandt alligevel lidt whitewash at stå på.

Ind imellem alt surferiet har jeg svedt, smurt solcreme på, mødt fantastiske rejsende og humoristiske lokale og smurt mere solcreme på. Som belønning har jeg udvidet mine kontaktflade på facebook en hel del,  jeg er ikke blevet solskoldet som alle de andre turister og jeg har fået mig en god brun kulør, en masse nye ar og skrammer og en masse gode erfaringer er oplevelser. Alle mine forventninger om kridhvide strande, surfer dudes, tyrkist vand, livreddere, australiere, vandsport og bølger er blevet indfriet, kun koralrevet, den der hjerteformede, postkort ø og en regnskov ligger foran mig nu. Der er kun 9 dage tilbage af mit australske eventyr, så Hong Kong og Vietnam venter. Kan næsten heller ikke indtage flere kridhvide sandstrande og fantastiske udsigter eller nej, Jeg kan altid klare flere strande og mere varme. Glæder mig dog også til den hektiske, rolige, duftende, velsmagende, anderledes kultur i Vietnam.

Jeg må erkende at jeg stadigvæk foretrækker New Zealand over Australien, trods det at vejret er varmere her, strandene bedre og folket mere udadvendte. Men alt det kryb alle vegne giver mig ….. myrekryb. Australierne har de farligste dyr i verden, de er ikke ligefrem gavmilde med gadelygter og det er mildest talt mørkt efter kl. 19. Det er ikke særlig betrykkende. Men som en lokal sagde, man skal bare ikke gå ud om aftenen.: P

Lige nu prøver jeg at tænke på, hvad mere der er hændt her, men jeg tror billederne kan fortælle mere end jeg kan med ord i dag for jeg er lidt træt og vil benytte den gode wifi-forbindelse på denne cafe, til at få uploaded billeder. Jeg kan remse op af de steder, jeg har opholdt mig på min tur op ad Østkysten… Men det har jeg vist gjort. Jeg har ikke nævnt turen til Frazer Island, et naturreservat og en stor sand-ø. Der er fantastisk smukt, blanke søer og vilde dingoer, kørsel hen ad stranden, ad bumpede sandveje og en masse badning. Dog ikke i havet, da oplevelsen inkluderede at spotte hajer og sting rays i et farvand fyldt med de farlige brandmænd.

Det er tydligt at mærke, at jeg har bevæget mig ind i tropisk klima. Luftfugtigheden her længere nordpå er ekstrem og man sveder konstant uden rigtig at kunne komme af med sveden. Det er interessant at prøve, men jeg foretrækker den tørre varme længere sydpå. Ok …. Jeg klager ikke over varmen, jeg elsker den 😉

Jeg er for træt i dag til at komme med guldkornene og de vakse bemærkninger her til sidst, men takker Claire for min overskrift. Jeg har tyv-stjålet den fra hendes fotoalbum. Nyd billederne, send mig en besked på facebook eller mail, hvis du vil vide mere eller har kommentarer eller spørgsmål til billederne eller andet.  Jeg vil kaste mig ud i virkeligheden igen og varme op til i aften, hvor jeg igen skal Ride the Waves, hejse sejl og give mig hen til det turkise blå vand, korallerne og de kridhvide strande

ps. Der kommer flere billeder senere, jeg vil ud og se byen og billederne tager lang tid på dårligt netværk.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P1300045 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P1300125 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P1300345 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P1300423 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P1300531 P1300598 OLYMPUS DIGITAL CAMERA P1300635 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P2020700 OLYMPUS DIGITAL CAMERA P2020712 P2020713 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA P2020782 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Down Under 2013/14

Livet udmåles ikke efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men efter de steder og… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

32

Kommentér

Opret profil