En rejse ind i den russiske sjæl

Rusland Moskva

Den transmongolske jernbane fragter dagligt flere hunderede mennesker gennem storslået natur, storbyer og ørken og er med sine over 9.000 km udstrakt jern verdens længste af sin slags. For de lokale handler turen om at komme fra a-b. For os, blev det en unik rejse ind i den russiske sjæl.

’Hallo’, siger Maxim, med en karakteristisk russisk accent, da vi træder ind i kupéen på togstationen i Moskva. Han er vores rejsefælle det næste døgn, hvor vi skal bo tæt sammen i vores lille firemands-kupé. Han smiler til os – måske på grund af mængden af vores proviant eller måske, fordi han er glad for at få selskab i de næste 24 timer. Maxim bor i Perm, som er første stop på vores halvanden måneds rejse gennem Rusland og Mongoliet, og i de næste 24 timer deler vi både røverhistorier, familiebilleder og vodka med vores nye russiske ven.

Maxim minder på ingen måde om de tillukkede russere, der hastede forbi os i Moskvas gader. Han er afslappet, og på gulvet foran ham ligger et par hjemmesko, som fødderne konsekvent smutter i, hver gang han rejser sig. Han bevæger sig hjemmevant rundt på de få kvadratmeter, for han har rejst med toget her hele sit liv, fortæller han.

Vi sætter i gang med et ryk, og Moskva forsvinder bag os. Uden for skifter landskabet til åbne vidder og vinkende børn i haver langs skinnerne. Farverige træer skyder op overalt, og livlige floder snor sig langs togskinnerne. Her er smukt, og naturen har en nærmest beroligende virkning på os. Som tro kopier af danske kolonihavehuse ligger flere tusinde små træhytter med køkkenhaver langs jernbanen. Det er russiske dachas. Maxim fortæller os, at der findes over seks millioner af dem spredt ud over Rusland, og at hans familie også ejer én. Han finder straks sin mobiltelefon frem og viser os stolt billeder af familiens lille oase.

Undervejs på togturen stopper vi i små hyggelige landsbyer, hvor der er mulighed for at indånde en halv times frisk landluft og bytte en russisk rubel eller to mod en forfriskning fra en af de mange sælgere på perronerne. Du kan få alt fra tørrede fisk, fyldte pandekager, pelshuer og babusjkaer.

Togsættene er spartansk indrettet. Ude på gangen står en beholder med kogende vand ad libitum, som vi flittigt benytter os af til havregrød, nudelsuppe og friskbrygget kaffe. I morgen, når vi står op, skal vi sige farvel til Maxim. Han skal hjem til familien, og vi skal udforske vores første stop på turen – Perm. Her skal vi bl.a. besøge Gulag-lejren (Perm 36), som fra 1946-1987 fungerede som arbejdslejr for politiske fanger, der gik imod sovjetstyret.

Da vi står af toget er det med følelsen af, vi har fået et kig ind bag Ruslands ellers meget lukkede facade. Toget har en finurlig, samlende effekt, der får alle ombord til at fokusere på ligheder fremfor forskelle. På skinnerne opstår der små ærlige samtaler mellem de rejsende, som ikke efterlader plads til fordomme. Kupéerne er som små rullende dagligstuer, som lukker op for et helt unikt kig ind i den russiske sjæl, som man ikke får på samme måde, når man går ned af gaderne i Moskva.

tog1 tog2 tog3 tog4 tog5 tog6 Tog7

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

85

Kommentér

Opret profil