The Killing Fields i Cambodja – Stedet der aldrig rigtig sover

Cambodja Phnom Penh

Det er en tidlig morgen i Cambodja. Udenfor mit hostel – Me Mates Villa – holder min tuk tuk foerer og venter paa mig – Sam – En ung fyr som er foedt og opvokset i Phnom Penh – byen jeg har befundet mig i i 2 dage nu.

I dag er dagen hvor jeg skal besoege The Killing Fields. – De berygtede og – kendt for alle de forkerte grunde – marker, som befinder sig lidt uden for byen. Jeg har baade glaedet mig til – og frygtet denne dag – Men se det – Det maa jeg.

Da tuk tuken koerer ind paa pladsen imod indgangen til The Killing Fields, kan jeg maerke spaendingen stige. Jeg er baade lidt nervoes, og interesseret i hvad disse uhyggelige marker har at fortaelle.             Da jeg gaar igennem indgangen bliver jeg fortundret over hvor stille der er. Solen er skoldhed og der er ikke mange turister at spotte endnu paa pladsen foran stop nr. 1. The Killing Fields memorial stupa. Stupaen er en stor hvid bygning indeholdende mere end 8000 knogler fra ofre som doede imellem 1975 – 1979, da Khmer Rouge regimet styrede landet. En moerk tid for alle cambodianere.

Inde paa pladsen er der mange stops som man kan foelge imens man lytter til optagelser, som er blevet indspillet netop til dette formaal, og som fortaeller en masse om The Killing Fields historie og har personlige historier fra undslupne fanger, betjente osv. En rigtig interessant oplevelse at lytte til, og som virkelig saetter en ind i hvad de cambodianske fanger maatte gaa igennem.

Da jeg naar til slutningen af min tur, stopper jeg ved et stort trae.        Traeet har armbaand haengende op af sig. Noget Cambodianerne bruger at haenge for at vise respekt for de doede.

Jeg lytter til mit baand.                                                                 Det viser sig at traeet blev brugt til at slaa babyer ihjel, da de ikke ville have at de skulle vokse op og tage haevn over deres afdoede familie. Jeg er sygeliggjort over alvorligheden og virkeligheden i disse haendelser. Og at det kun skete for godt 40 aar siden. Det er forfaerdeligt og naermest ubegribeligt i en saa moderne verden som vores.

Jeg staar et oejeblik ved traeet, men maa hurtigt gaa igen. Det bliver simpelthen for meget at forstaa og begribe.

Da jeg gaar ned af de groenne marker, imod udgangen af “museet” ser jeg en lilla sommerfugl flyve fornoejet hen til de mange gule blomster, som pryder den nu idyliske grund, som engang var hovedsaedet for vold, tortur og mord, og saa undres jeg. Hvordan noget saa smukt kan eksistere et sted saa grusomt.

Men det beviser ogsaa – verden lever videre – og ligesaa goer de cambodianere som er tilbage efter grusomhederne, og stadig har de brutale haendelser tydeligt i deres erindringer.

Livet gaar videre – og det goer de ogsaa. – Men under de groenne marker ligger der stadig en grusom sandhed begravet.

tk th tj

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

155

Kommentér

Opret profil